Annonce
Erhverv

Taber 24 millioner på mink: Alle dyr er pelset ned

En af Danmarks største minkfarme, Sdr. Vosborg Mink ved Tvis, står tom, efter at ejerne har valgt at pelse hele besætningen ned. Foto: Kim Haugaard/Scanpix
De lave priser på minkskind betyder, at pelsdyrfirma har måtte indkassere et tab på 24 millioner kroner sidste år - medejer trådt ud af selskabet.

Tvis: En af Danmarks største minkfarme, Sdr. Vosborg Mink, som ligger mellem Ulfborg og Vemb, står tom, efter at ejerne har valgt at pelse hele besætningen ned. Det samme gælder Tvis Pelsdyrfarm.

”På grund af pt. ugunstige priser på minkskind er besætningerne på minkfarmen i Sønder Vosborg og minkfarmen i Tvis pelset ned,” skriver selskabet Ove Jensen Tvis Pelsdyrfarm ApS i deres seneste regnskab.

De lave priser på minkskind betyder samtidig, at selskabet har måtte indkassere et tab på 24 millioner kroner sidste år, hvoraf stort set hele underskuddet stammer fra Sdr. Vosborg Mink.

Farmen blev bygget i 2016, da den seneste periode med tårnhøje priser på minkskind netop var slut. Den blev opført sammen med en anden af landsdelens store minkavlere, Bo og Lone Kloster, der dog ikke længere er en del af selskabet.

Ifølge regnskabet formåede Bo og Lone Kloster ikke at overholde deres forpligtelser til banken, der i januar i år derfor opsagde engagementet for hele minkfarmen.

- Det er ikke noget, vi har lyst til at tale om nu. Vi tror på pelsdyrbranchen, og vi skal nok klare os, siger Inger Jensen til Børsen.

I regnskabet for Ove Jensen Tvis Pelsdyrfarm ApS hedder det:

”Den 31. januar 2019 opsagde bankforbindelsen i dattervirksomhedens associerede virksomhed Sønder Vosborg Mink I/S hele engagementet til fuld indfrielse som følge af medinteressents misligholdelse af indbetalingsforpligtelse til banken.”

”På grund af misligholdelsen blev interessentskabsaftalen opsagt og medinteressenten er udtrådt af interessentskabet. Dattervirksomheden har herefter overtaget alle aktiver og forpligtelser i interessentskabet og har fået tilført den nødvendige likviditet til driften. Det forventes, at bankengagementet i dattervirksomheden er fuldt indfriet inden udløbet af det kommende regnskabsår.”

Annonce
Denne store nye minkfarm, Sdr. Vosborg Mink, blev bygget i 2016, men i år har minkfarmen stået hel tom, og alle mink er pelset ned på grund af lave minkpriser, og samtidig er Bo Kloster udtrådt af selskabet. Foto: Morten Stricker.
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce