Annonce
Livsstil

Tørrede blomster: Skønheden i det uperfekte

Havedesigner Dorthe Kvist har skrevet bogen "Falmet skønhed" om tørrede blomster, og hvordan man laver buketter og meget andet pynt af de langtidsholdbare, men skrøbelige blomster. Foto: Martin Sølyst
Når blomsterne er falmede og tørre, plejer vi at smide dem ud. Men det er der ingen grund til, for man går glip af meget skønhed, hvis man kun holder fast i det friske og flygtige, mener havedesigner og forfatter Dorthe Kvist. I sin nye bog, ”Falmet skønhed”, guider hun til at lave buketter, hårspænder, billeder og meget mere af tørrede blomster fra haven.

Grøntsagshaverne er flyttet ind i byen, op på tagterrasserne og hænger på murene. Grønne potteplanter med spændende blade fylder vindueskarme og blomsterbænke i stuer og soveværelser. Naturen er blevet trendy i boligindretning og har været det de sidste otte år, fortæller Dorthe Kvist, der er havedesigner, trendspotter og forfatter til flere havebøger.

- Vi kigger meget dybt i naturen for tiden. Vi vil tættere på det grønne og naturlige i takt med, at vores verden bliver mere og mere digitaliseret. Samtidig er der klimaforandringerne, der sætter fokus på lokale grøntsager og genbrug. En af de nyeste måder at få naturen ind i boligen og gøre det bæredygtigt er tendensen med tørrede blomster, siger hun.

Evighedsbuketter kaldes de ofte, men selv om de måske ikke holder for altid, er buketter af tørrede blomster mere langtidsholdbare end de friske, farverige, afklippede slags.

- Det er at tage genbrug et skridt videre. Tørrede blomster er en måde at få det meste og bedste ud af ressourcerne. De er en forlængelse af en bæredygtig tankegang, hvor man gør op med brug-og-smid-væk-kulturen. Friske blomster er smukke, men også en flygtig ting. Tørrer man blomsterne, varer skønheden længere, og til sidst kan man smide dem på komposten, som bliver til gødning, og på den måde indgår de også i bio-kredsløbet, forklarer Dorthe Kvist, der samler blomster, grene og grønt i sin egen have for at tørre og bevare det i kælderen.

Annonce

Dorthe Kvist

er forfatter, havedesigner og ejer af Meltdesignstudio.

designer og indretter haver ved villaer, gårde, på tage og på altaner.

har desuden været haveekspert på tv-programmer som "Årets dejligste have" og "Vores haver vores vej".

har skrevet bogen "Falmet Skønhed", der udkom 1. oktober 2019.

se mere på meltdesignstudio.com.

Dragende og falmede

Hun går sjældent ud i haven eller skoven uden at komme ind med lommerne fulde. Med en beskæresaks i hånden klipper hun løbende buske og blomster, og hver eneste smuk ting bliver gemt i blomster-kartoteket i kælderen.

- Naturen byder på så mange vidunderligheder, som vi mennesker aldrig designmæssigt kan hamle op med. Jeg bruger meget tid på at betragte naturen, kogler, blomster og frøstande, når jeg går i haven. Man skal indstille sit blik efter det, og så ser man, at der gror så mange ting i grøftekanter, parker og skove, som man kan bruge. Det behøver altså ikke være dyrt at lave sine egne tørrede blomster, siger Dorthe Kvist.

I denne uge udkom hendes nyeste bog, ”Falmet skønhed”, hvor hun giver gode råd og opskrifter på at skabe sine egne buketter, hårspænder, billeder og opsatser af tørrede blomster. Farverne er støvede og afdæmpede rosa, blå, violet og gule, men ikke brune, som man husker dem fra 1970’ernes tørrede blomsterbuketter, der hang fra bjælker eller lå i kurve som potpourri. Hun har hevet de tørrede blomster ud af hessian-universet og ind i 2019. En tid, hvor historie, bæredygtighed, genbrug trumfer forbrug og perfekt indretning.

- Jeg har altid været meget fascineret af det uperfekte, for det er langt mere interessant end det perfekte. Jeg faldt for mit hus, fordi det var så eventyrligt tilgroet. Eller jeg falder for skævheder hos mennesker som en hæs stemme eller mellemrummet mellem fortænderne. Det uperfekte giver karakter og personlighed. Jeg elsker også friske blomster, men det er også spændende at følge hele processen, fra blomsterne kommer op ad jorden, springer ud, eksploderer i farver og suger safterne ind i igen og visner. De tørrede blomster er historien om et levet liv, og de er uperfekte på en spændende måde. Det er en anden skønhed, der er skrøbelig, mørk og dramatisk. Det er dragende og fantastisk, at vi også kan bruge blomsterne, når de ikke er på deres højeste, siger hun og tilføjer:

- Hvornår er blomsterne egentlig allersmukkest? Naturen er jo hele tiden i forandring, og der er så mange nuancer. Hvad er det perfekte? Og skal det egentlig være det?

Og prøver du en af hendes opskrifter på de følgende sider, håber hun, at du vil tage hyldesten af det uperfekte til dig. Resultatet er underordnet, hvis man har det skønt i processen.

Barokopsats af tørrede blomster. Foto: Maria Fynsk Norup
Barokopsats af tørrede blomster. Foto: Maria Fynsk Norup
Grøftekant i ramme. Farvede tørrede blomster er blevet til et billede, der kan hænge på væggen. Foto: Maria Fynsk Norup
Foto: Maria Fynsk Norup
Buketter i glas, der får de tørrede blomster til at ligne noget, der hører det nye årtusind til. Foto: Maria Fynsk Norup
Foto: Maria Fynsk Norup
Foto: Maria Fynsk Norup
Barokopsats. Foto: Maria Fynsk Norup
Foto: Maria Fynsk Norup
Foto: Maria Fynsk Norup
Barokopsats. Foto: Maria Fynsk Norup
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce