Annonce
Ulfborg/Vemb

Tønne var tyndslidt: Kæmperegning for udbedring af vigtigt skib

Sandpumperen Tønne har været tyndslidt og i væsentlig dårligere stand end forventet, og det har kostet Thorsminde Havn en ekstraregning på to millioner kroner. Derfor har havnen nu brug for en driftskredit. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Havnen i Thorsminde har ikke længere penge i kassen og har behov for en kredit, fordi skibet er i dårlig stand, og det blev langt dyrere end forventet, da sandpumperen "Tønne" var til det lovpligtig tilsyn.

THORSMINDE: Sandpumperen Tønne er helt afgørende for at oprense sejlrenden og havnen i Thorsminde, så fiskekuttere kan komme ud og ind fra Vesterhavet.

Men sand og tærring slider på skibet, og regningen blev 2,1 millioner kroner større end for ventet, da skibet denne sommer var til det lovpligtige eftersyn. Skibet viste sig nemlig at være i væsentlig dårligere stand end forventet.

- Bunden var meget tyndslidt, og derfor var det nødvendigt at udskifte store dele af bunden i bagbords side, siger Lisette Sønderby, der er havnechef i Thorsminde.

Bunden skal gerne have en tykkelse på otte-ni millimeter, men nogle steder var jernpladerne i bunden helt ned på tre-fire millimeter.

- Der var både slid og en del tærring, og det skyldes især, at noget maling på indersiden af skroget havde skabt tæring, siger Lisette Sønderby.

Tønne var på bedding i næsten tre måneder fra påsken til midt i juli, før den var klar til at sejle og pumpe sand op igen.

Annonce

Hårdt liv på kysten

Det er hårdt arbejde at være sandpumpeskib ved vestkysten, og havnen havde sparet fem millioner kroner op til det store syn.

- Men vi havde ikke forudset, at det ville koste de to millioner kroner ekstra, siger Lisette Sønderby.

Sandet pumpes om i en stor kasse, og midten af skroget åbner ud til siden, når sandet skal tømmes ud. Sandpumperen Tønne er bygget i 1989 og er dermed 30 år gammel, og sådanne skibe har en begrænset levetid.

- Det er da noget, som vi skal have set på på sigt. Men jeg forventer ikke, det vil give problemer de næste fem år, siger havnechefen.

Hidtil har netop opsparingen til syn været de penge, som havnen har brugt som egen kassekredit, når for eksempel indtægter fra udleje af arealer på havnen kommer to gange om året, mens havnens udgifterne skal betales hver måned.

Thorsminde Havn er ejet af Holstebro Kommune og i forbindelse med reparationen fik havnen tilladelse til en kassekredit på to millioner kroner, som løb til årsskiftet, men den kan havnen ikke indfri på grund af den store udgift til skibet. Nu anmoder havnen i stedet byrådet om lov til at lave en driftskredit i en bank på fire millioner kroner - dog uden en kommunegaranti.

- Vi får næppe behov for fire millioner. Men drifskreditten vil sikre penge til den løbende drift, uden at vi skal spørge igen, siger Lisette Sønderby.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

De stjal julegaverne

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce