Annonce
Danmark

Tænk, hvis klimatosserne virkelig er galt på den

Bent Falbert, fhv. chefredaktør.
Politikerne kan ikke forudse den næste tsunami, næste økonomiske krise eller bare deres egen skilsmisse. Hvordan skal jeg så kunne stole på, at de med ufatteligt store milliardinvesteringer kan afværge klimakatastrofer om 10, 20 eller 30 år?

Jeg er født med en indbygget svaghed for dem, der ikke render i rumpen på den største flok. Dem, der insisterer på at tænke selv.

Jeg afskyr samtidig det halehæng af medløbere, som selvtilfredse ser ned på enhver, der tillader sig at stille kritiske spørgsmål til det herskende flertals politik og pengeforbrug.

VALGKAMPEN medførte en latterlig overbudskonkurrence. Vinderne var de partier, der fromt lovede den største reduktion af drivhusgasser. Hver en milliard, der kunne presses ud af statskassens såkaldte rådighedsbeløb, blev reserveret klimakampen. Rådighedsbeløb stilles sjovt nok aldrig til rådighed for skatteyderne.

Vore folkevalgte spidser kan ikke forudse den næste tsunami, næste økonomiske krise eller bare deres egen skilsmisse. Hvordan skal jeg så kunne stole på, at de med ufatteligt store milliardinvesteringer kan afværge klimakatastrofer om 10, 20 eller 30 år? Vi taler om politikere, der er så langsynede, at de ikke engang kan finde ud af varigt at fjerne afgiften på elbiler.

TVIVLEN OM, hvad der er rigtigt at gøre, nager mig, hver gang jeg læser rapporter fra Copenhagen Consensus Center (CCC). Det er den nu delvist nedlagte tænketank, som Bjørn Lomborg stiftede.

I dette øjeblik, hvor hans navn er nævnt, kan jeg mærke, at jeg mister tusinder af læsere. For den veltalende, evigtunge mand i T-shirten irriterer den store, selvbevidste flok af sagkyndige jakkesæt, der bilder sig ind at vide mere end andre om, hvordan kloden kan reddes. Det lykkes dem i reglen at umuliggøre Lomborgs beregninger.

HAN AFVISER i øvrigt at være ophavsmand til dem. Han er "bare" koordinatoren. Cand.scient.pol.en, der samler de resultater, som hundreder af eksperter - herunder flere nobelpristagere - forsyner ham med. For det er kun i Danmark, han er ugleset.

Senest sår han tvivl om den danske regerings plan om at formindske udslippet af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

BASERET PÅ FN's klimapanels forudsigelser vil udledning af 3,7 milliarder ton CO betyde en temperaturstigning på 1,65 grader celsius i 2070. Hvis den danske regering - plus Venstre, der nødig vil virke umoderne - gennemfører sin store klimaindsats, vil klodens opvarmning ifølge CCC-forskerne blive formindsket med cirka en titusindedel grad om 80 år. Hu hej, hvor vi danskere går i spidsen!

Med sin irriterende præcision gratulerer Lomborg med, at vor nationale satsning med andre ord vil forsinke Jordens opvarmning i 31 timer hen mod næste århundrede. Omkostningerne ved at opnå det komiske resultat med 70 pct. reduktion i 2030 udgør ifølge Cepos 26 milliarder kroner. Andre tænketanke lander på langt højere tal med skuffende ringe resultat.

DER BLIVER TALE om et anseligt tab af velfærd, hvis så mange penge skal investeres i umærkelige klimaindsatser.

Det lyder langt mere resultatsikkert at bruge penge på grøn energi og sygdomsbekæmpelse. Den danske satsning på vores helt egen energipolitik giver derimod en yderst tvivlsom effekt.

Men det bliver svært at omkode hovederne på vores energipolitikere. For de har nu engang sat sig for at forsinke jordklodens opvarmning - om det så bare går hen og bliver en brøkdel af et sekund. Tænk, hvor voldsomt Pia Kjærsgaard kom af sted, da hun på valgaftenen kaldte dem "klimatosser". Den betegnelse skal man være journalist for at turde gentage.

DER ER GÅET PRESTIGE i tæskedyre miljøindsatser. Alle er bange for at blive hængt ud og miste vælgere, hvis de ikke virker grønne nok. De luftige planer bliver næppe ændret, før der om nogle år er spildt formuer uden målbare resultater.

Man skulle tro, at politikere, der fyrer milliarderne op i luften, bilder sig ind, at de er Gud. Nå, et eller andet forbillede skal de vel have ...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce