Annonce
Erhverv

Syv gode råd om budgettering og forecasting

Det er ingen hemmelighed, at man især i mindre og mellemstore virksomheder har svært ved at se værdien af at lægge budgetter, men det er faktisk lidt ærgerligt.

Gjort rigtigt kan et budget nemlig forvandles fra en skrivebordsopgave for regnskabsfolk til et styringsværktøj for ledelsen, men det kræver, at man gør sig nogle overvejelser på forhånd.

Annonce

1. Hvad skal det bruges til?

Det er vigtigt på forhånd at gøre sig klart, hvad budgettet skal bruges til.

Er det kun til glæde for banken? Er det for at finde mulige omkostningsbesparelser, eller for få støtte til de daglige beslutninger?

Fastlæg formålet før alt andet.

2. Budgettet skal spejle strategien

Et budget, hvor man blot fremskriver tallene fra det seneste årsregnskab, kan ikke bruges til ret meget.

Budgettet skal afspejle de planer, som virksomheden har for budgetperioden. Er der ikke lagt nogen planer, er udarbejdelsen af budgettet en perfekt anledning til at gøre det.

3. Er forudsætningerne på plads?

Et godt budget forudsætter, at der er tænkt over de indre sammenhænge.

Hvis omsætningen stiger, følger vareforbruget med, men kan den øgede omsætning realiseres med det samme antal medarbejdere og uden investeringer i materiel og lokaler?

4. Flere skal inddrages

For at kunne bruges som styringsredskab, skal et budget opbygges, så det indeholder de informationer, der er brug for.

Derfor er udarbejdelsen af budgettet ikke kun en opgave for økonomiafdelingen. Ledere på alle niveauer skal derfor inddrages i processen, men ikke med input til tallene, men også til opbygningen, så de efterfølgende kan bruge det inden for hver deres felt.

5. Realistisk periodisering

Et budget kan og skal normalt kunne periodiseres mindst på månedsbasis.

Også på dette punkt er det vigtigt, at budgetlægningen afspejler virkeligheden, så der ikke regnes med samme omsætning i en måned med 16 arbejdsdage som i en måned med 22 arbejdsdage.

6. Mulighed for simulering

At kunne foretage simuleringer øger brugbarheden af et budget rigtig meget.

Det kan være både tids- og omkostningskrævende at opbygge et budgetværktøj, der kan dette, men al erfaring viser, at det er en lønsom investering.

7. Husk også et likviditetsbudget

Et budget, der kun omfatter driften, er som at stå på et ben. Det kan være svært at holde balancen.

Et likviditetsbudget er vigtigt for at kunne vurdere, hvornår de likviditetsmæssige spidsbelastninger er størst, og om de eksisterende kreditrammer er tilstrækkelige.

Arne B. Jepsen, Senior Partner, BDO. Pressefoto

Arne B's blog

Med 40 år i revisionsbranchen er Arne B. Jepsen rådgivende revisor for kunder fra vidt forskellige brancher.

Specialet er rådgivning inden for skat, køb og salg af virksomheder samt generationsskifte.

Interessen går især i retning af de små og mellemstore virksomheder, da det særligt er herfra, at landets vækst skal komme.

Arne B. Jepsen er Senior Partner og statsautoriseret revisor i rådgivningsvirksomheder BDO, som leverer nyheder om skat, moms og regnskab til Erhverv+.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce