Annonce
Holstebro

Syv dages pjæk kan koste børnechecken

- I bund og grund synes jeg, at vi har redskaber nok i forvejen, men jeg vil ikke udelukke, at økonomi kan være et incitament til at ændre adfærd, siger skolelederen i Tvis, Solveig Mogensen. Arkivfoto/Genrefoto.
Forældre gør klogt i at sørge for, at deres børn kommer i skole hver dag. Fra dette skoleår vil 15 procents fravær på et kvartal ramme familien på pengepungen.

Holstebro: Kun et fåtal af familier i Holstebro Kommune vil blive ramt af den lovændring, som er trådt i kraft fra skoleåret 2019/2020 og betyder, at børnechecken ryger, hvis barnets ulovlige fravær overstiger 15 procent per kvartal. Ulovligt fravær er pjæk, men også sygdom, som forældre ikke har givet besked om, samt skiferier, pilgrims- og genopdragelsesrejser, der ligger uden for skoleferierne, og skolen ikke har givet lov til.

- Jeg har ikke et præcist billede af, hvor mange familier, det kan ramme, men et forsigtigt bud er én til to håndfulde, siger skolechef Thomas Born Smidt, skolechef i kommunen.

Lovændringen, som er en del de tidligere regerings ghettopakke gælder for alle familier, uanset hvor de bor, og er stødt på en del kritik.

- Man lægger noget over på skolerne, som mest af alt er symbolpolitik. Det er en skidt vej at gå, for det animerer ikke folk til at gøre noget. Det er en pædagogisk indsats, der skal til for at mindske fraværet, siger Torben Voss, der er formand for Vestjysk Lærerforening.

Annonce

Elevfraværet og lovændringen

Den tidligere regering besluttede som en del af ghettoplanen at standse børnechecken til de familier, hvor børns ulovlige fravær overskrider 15 procent.

Det er en stramning i forhold til tidligere, idet skolelederne fra skoleåret 2019/2020 har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, som træffer beslutningen om at stoppe børne- og ungeydelsen.

Ministeriet vurderer, at forældrene til 5.166 elever er i farezonen for at miste børnechecken.

De seneste tre år er danske folkeskoleelevers årlige fravær steget fra 11 til 12 dage per elev i gennemsnit.

Elevfraværet opdeles i sygefravær, lovligt fravær og ulovligt fravær.

I skoleåret 2017/2018 havde 0,9 procent af eleverne mere end 15 procent - eller 30 dages - ulovligt fravær.

Skoleleder handlingslammet

Blandt Holstebros skoleledere er holdningen, at man flytter mest ved dialog og et ligeværdigt samarbejde med hjemmet fremfor straf.

- Økonomi kan godt være et incitament til at ændre adfærd, men det løser ikke grundliggende de problemer, der ligger til grund for fraværet, mener skolelederen i Tvis, Solveig Mogensen.

Hun har været skoleleder i Holstebro Kommune siden 1996, og det kan tælles på to hænder, hvor mange elever hun har haft med et ulovligt fravær på over 15 procent.

- Der har været situationer, hvor jeg som skoleleder har været handlingslammet, eksempelvis situationer hvor jeg ikke har kunnet anbefale, at en elev tager fri, men hvor eleven så bare bliver væk alligevel, fortæller Solveig Mogensen.

Elevfraværet i Holstebro Kommune ligger generelt lavt. På Tvis Skole var fraværet 3,53 procent sidste skoleår. Heraf var 2,49 procent sygdom, 0,93 procent var lovligt fravær og 0,10 procent lovligt fravær.

Vil ikke skyde med spredhagl

Forældrene i Holstebro Kommune er ikke via Skoleintra blevet informeret om lovændringen.

- Vi afventer bekendtgørelsen fra ministeriet, forklarer skolechef Thomas Born Smidt.

Hvorvidt der kommer en fælles besked ud til alle forældre på et senere tidspunkt er ikke sikkert.

- Når der opstår et bekymrende ulovligt fravær, tager vi kontakt til familien, og her vil vi også informere om, at deres situation kan resultere i, at vi stopper børnechecken. Jeg tror i virkeligheden, at det er bedre end at skyde med spredhagl, siger skolechefen.

Allerede inden sommerferien skærpede kommunen opmærksomheden på skolernes praksis omkring registreringen af elevfraværet, og det vil også blive et punkt på det første skoleledermøde.

- Vi skal være sikre på, at vi gør det rigtigt. Det er vigtigt, fordi det nu har en konsekvens for borgerne. Vi kan blandt andet stå i en situation, hvor far og mor ikke lige har fået skrevet, at eleven har været syg. Her er det min forventning, at læreren eller skolelederen tager kontakt til familien for at få at vide, hvad årsagen er, så vi kan få det rettet i registreringen, siger skolechef Thomas Born Smidt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.

Annonce