Annonce
Holstebro

Syvårige Madicken skal bruge over en time på at komme hjem med bussen

Billedtekst: Hvis Madicken Jønsson skal med bussen hjem, går det ud over tiden til lektierne. Foto: Christian Gnutzmann.
Selvom Madicken Jønsson kun har fire kilometer hjem fra skole, må hun væbne sig med tålmodighed eller håbe på at blive hentet.

Sevel: En time og 20 minutter. Så lang tid tager det for syvårige Madicken Jønsson at komme hjem fra skole, hvis hun skal med bussen.

Det på trods af at afstanden mellem familiens hus og skolen blot er fire kilometer.

- De starter med at vente på bussen i 35 minutter, og så skal de køre i tre kvarter. Det er uanstændigt at forlænge deres dag så meget, siger Monica Jønsson, der er mor til Madicken.

Problemet er kommet med det nye skoleår på Sevel Skole, hvor der er taget en bus ud af ligningen, selvom ruterne er de samme. Det vil sige, at der er en bus til to ruter, og her skal Madicken og hendes niårige bror, Johan, af som nogle af de sidste.

Madicken Jønsson er diagnosticeret med OCD, og af den grund går Monica Jønsson hjemme. Hun har derfor mulighed for at hente sine børn, når de har fri.

Diagnosen gør, at den lange tur hjem er udelukket, da den ifølge Monica Jønsson ville vælte læsset.

- Man vil sikkert ikke kunne mærke det på hende i bussen, men når hun kommer hjem, vil hendes verden falde sammen, og så bliver hun sur og ked af det, siger hun.

Monica Jønsson synes ikke, man kan forvente, at alle kan hente deres børn midt på dagen, og hun ærgrer sig over, at hun selv er nødt til det. Hun ser det som en god læring for dem at tage bussen selv. Samtidigt er der et socialt aspekt, som man ikke må undervurdere.

- Sidste år fik Madicken en god veninde fra en anden klasse, fordi de altid sad sammen, siger hun.

Økonomien skal følge med

Monica Jønsson er ikke den eneste forælder, der har råbt vagt i gevær. Det har fået skolelederen til at henvende sig til Holstebro Kommune, som sammen med skolen vil se på transportmulighederne i den kommende uge. Monica Jønsson håber på, at kommunen vil bringe den nedlagte busrute i spil igen.

- Det er ikke nok for mig, hvis de lige kan finde et kvarter. Det bedste er at gøre som sidste år, hvor der kørte to busser, siger hun.

For Annette Vognbjerg, der er chef for Miljø og Teknik ved Holstebro Kommune, handler det om at finde de steder, hvor tingene kan gøres bedre, samtidigt med at pengene slår til.

- Det er dyrt, hvis alle skal hjem lige med det samme, og det er jo borgernes penge, men kan vi gøre noget bedre, skal vi selvfølgelig det, siger hun.

Hun er enig i, at familien Jønssons situation ikke er optimal, men hun forsikrer, at busplanerne overholder reglerne, ellers var de ikke blevet godkendt.

- En time og 20 minutter lyder af lang tid, men der kan være nogle geografiske udfordringer, hvis der er mange kørselsberettigede børn i et område, siger hun.

Sidste år var situationen en helt anden for Johan og Madicken Jønsson. Her kunne de løbe lige ind i bussen og et kvarter senere stå hjemme i stuen. Sådan forventer Monica Jønsson ikke det bliver igen, men hun håber på, at transporttiden bliver halveret.

- For mig må det jo gerne tage en halv time at komme hjem, men når vi er oppe på mere end en time, så er det slet ikke okay, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Store bekymringer om sammenlægning: - Det vil være et alvorligt slag mod vores tilbud til de unge mennesker

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.

Struer

Efter budgetseminaret: Spørgsmålet om ungdomsskolen ser ud til at blive udskudt

Annonce