Annonce
Alarm 112

Syrienkriger i kørestol er tavs i retten

Den danske syrienkriger Ahmad Salem el-Haj ville ikke sige et ord i grundlovsforhør i Københavns Byret.

28-årige Ahmad Salem el-Haj rullede tirsdag ind til grundlovsforhøret i en kørestol i Københavns Byret.

På råd fra sin forsvarer ville han ikke sige et ord.

El-Haj er sigtet for at have begået tre forbrydelser, herunder en terrortrussel i en video fra 2013, hvor fire personer skyder til måls efter billeder af Anders Fogh Rasmussen, Kurt Westergaard, Ahmed Akkari, Naser Khader og Morten Storm.

Sagens omfattende karakter blev understreget af senioranklager Sidsel Klixbülls murstensstykke mappe, der var proppet med papirer til sagen.

Undervejs rullede anklageren en stor tv-skærm frem, formentlig for at afspille den video, som udgør en central del af sagen.

El-Haj sad i sin rullestol iført en mørkeblå hættetrøje, hvor hætten var trukket godt op over hovedet. Et tæppe dækkede hans ben. Han sad med siden til dommer Lisbeth Christensen på grund af kørestolen.

Alligevel fik tilhørerne bag ham ikke meget at se til ham. De fremmødte pårørende forsøgte at snakke med ham, men politiet bad dem holde op.

Ifølge el-Hajs familie har han længe ønsket at komme til Danmark. Det skyldes blandt andet hans tilstand efter et bombeangreb, hvor han blev såret.

Sigtelserne mod el-Haj blev læst op, og derefter trillede han ind i et lokale med forsvarsadvokat Eigil Strand.

Da de kom ind i retssalen igen, forklarede Eigil Strand, at sagen er alvorlig, og derfor vil el-Haj ikke på nuværende tidspunkt udtale sig. Men han nægter sig skyldig.

Derefter fulgte dommeren en begæring fra anklageren om lukkede døre. Begrundelsen er hensynet til politiets efterforskning.

- Sagen er meget, meget alvorlig, lød hendes begrundelse.

Den første sigtelse er rejst efter paragraf 114 stykke tre i straffeloven. I videoen skal el-Haj har forsøgt at destabilisere et lands samfundsstrukturer med trusler om handlinger, der kan tilføre Danmark alvorlig skade.

Anden sigtelse - efter straffelovens 114 j - går på, at han i samme video offentligt skal have tilskyndet til en forbrydelse.

Han er også sigtet for at have opholdt sig i et område, som det efter juni 2016 var strafbart for danskere at rejse til.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Udnævnelse i Salling Bank

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

112

Bilen endte med bunden i vejret

Annonce