Annonce
Indland

Syge polske fugle øger risiko for fugleinfluenza i Danmark

Paul-Erik Lillholm Rosenbaum/Ritzau Scanpix
Styrelse advarer mod fugleinfluenza, før jagtforeninger og lodsejere udsætter fasankyllinger i dansk natur.

Fødevarestyrelsen hæver trusselsvurderingen for fugleinfluenza.

Annonce

Den ændres fra "meget lav" til "lav", efter at der de seneste måneder er gjort fund af H5N8-fugleinfluenza blandt vilde fugle i blandt andet Polen og Tyskland.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Sygdommen kan komme til Danmark, når blandt andre jagtforeninger og lodsejere om lidt begynder at importere fasankyllinger til udsætning i den danske natur, vurderer styrelsen.

- Den reelle udbredelse af sygdommen i de vilde fugle kan være vanskelig at fastslå.

- Med en ukendt udbredelse af fugleinfluenzaen blandt de vilde fugle er der forhøjet risiko for, at sygdommen kommer til Danmark via fasankyllinger, står der blandt andet i pressemeddelelsen.

Sidste år blev der ifølge Fødevarestyrelsen udsat 120.000 fasankyllinger fra Polen. Især personer, der importerer fjervildt fra lande med udbrud, bør være ekstra opmærksomme på at beskytte sig mod smitte under transport.

Når fuglene er kommet til landet, bør importørerne holde øje med symptomer på fugleinfluenza, lyder det i pressemeddelelsen.

Smittede fasankyllinger kan være til fare for både vilde fugle i Danmark samt fjerkræbesætninger. Sygdommen giver alvorlige infektioner og kan udløse massedød i fugleflokke.

/ritzau/

Pressemeddelelsen ved Fødevarestyrelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce