Annonce
Danmark

Syge medarbejdere afviser ledelsens forklaringer: Direktøren må være misinformeret

Tillidsmand Eigil L. Pedersen er en af mindst syv medarbejdere, der er blevet kronisk syge med astma efter at have arbejdet med kemikaliet PMDA på plastfabrikken Sky-Light i Varde. Foto: Chresten Bergh
Ledelsen i Sky-Light forklarer, at der har været en række sikkerhedsforanstaltninger i virksomheden i forbindelse med brugen af kemikaliet PMDA. Men der er ikke hold i forklaringerne, lyder det fra tre syge medarbejdere. De ser frem til at blive indkaldt til møde, så de kan få en afklaring i sagen.

Møde: Han må være misinformeret.

Sådan lyder udmeldingen fra tillidsmand Eigil L. Pedersen, efter ledelsen i plastfabrikken Sky-Light har forklaret sig i sagen om de syv medarbejdere, der er blevet syge af at arbejde med kemikaliet PMDA. Over for Avisen Danmark har administrerende direktør Søren Kjær Larsen blandt andet forklaret, at medarbejderne fra slutningen af 2010 udelukkende har håndteret det farlige kemikalie i et lukket system.

- Når vi åbnede beholderen og smed sækken ind, kom der luft og støv ud. Sneglen var åben og nogle gange stoppet, så der dryssede meget ved siden af, som skulle støvsuges op. Det var oppe i første sals højde, så det dryssede lige ned i hovedet på os, siger Jørgen Henry Hansen.

Samme forklaring giver Eigil L. Pedersen og Alex Vejlgaard Hansen, der også er blevet syge af PMDA på Sky-Light.

Annonce

PMDA på Sky-Light

  • Fra 2009-2017 har Sky-Light, der er en plastikvirksomhed i Varde, brugt et stof, der hedder PMDA. Det gør, at Sky-Light kan bruge en større mængde genbrugsplast i sin folieproduktion, fordi det giver folien en bedre kvalitet og gør det mere elastisk.
  • I 2015 begynder medarbejdere at blive syge. Først er der en mistanke om, at det kan skyldes PMDA. Senere bliver det påvist.
  • I november 2017 stopper Sky-Light med at bruge stoffet.
  • Ved hjælp af en ny maskine og en større brug af ny plastik kan Sky-Light nu producere uden brug af PMDA. Det er dog dyrere og mindre bæredygtigt end den gamle produktion.

Uopdateret mappe

De tre medarbejdere afviser ligeledes, at de i deres tid i virksomheden har set en seddel med påbud om at bruge masker, handsker og briller, sådan som ledelsen forklarer, og de afviser, at de kan have overset informationen i deres mailboks. Både Eigil L. Pedersen og Jørgen Henry Hansen husker mappen med arbejdspladsbrugsanvisningen, som ledelsen refererer til, men de fortæller, at den ikke var opdateret, og at der ingen informationer var i den om PMDA.

- Jeg ved ikke, hvor mange der har bladret den mappe igennem for at være sikker på, at databladet ikke var der, siger Eigil L. Pedersen og understreger, at der først senere dukkede et datablad op på engelsk.

Salt på et æg

Alex Vejlgaard Hansen fortæller, at der først blev sendt en sikkerhedsprocedure ud på mail, efter han var blevet syg.

Ledelsen afviser i sin forklaring, at nogen nogensinde skulle have fortalt medarbejderne, at PMDA var lige så ufarligt som sukker i kaffen. Men tre medarbejdere holder fast i, at de gentagne gange har fået at vide, at kemikaliet var ufarligt.

- Det har vi hørt i forskellige sammenhænge. Nogle gange blev det også sammenlignet med salt på et æg, siger Eigil L. Pedersen.

- Det dryssede lige ned i hovedet på os, siger Jørgen Henry Hansen om PDMA, der er det kemikalie, der har gjort ham syg.Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Struer

Endnu en stor cykelfest i Struer

Leder For abonnenter

Lad det nu blive realistisk

Som vi skrev i avisen onsdag, følger de lokale idrætshaller - sammen med landets øvrige - noget interesseret, hvad der sker med planerne om de såkaldte B18, et nyt bygningsregulativ. Hvis det gennemføres, som der er lavet udkast til, vil det give voldsomme problemer med en række af de mange arrangementerne, hallerne har i dag. Hvis det gennemføres, skal der ved hvert arrangement laves en pladsfordelingsplan, som skal godkendes af en brandteknisk virksomhed. Og der skal være folk til stede, som skal være uddannet i brandmateriellet. Ud over det vil være en uoverskuelig økonomisk byrde for de mange små-arrangementer, der er i hallerne, vil det også give en masse praktiske udfordringer. Som for eksempel at hvis der kommer lidt flere mennesker, end man havde regnet med, må der ikke stilles ekstra borde op, fordi de ikke indgår i den plan, der er godkendt. Nu må man håbe, at de, der har udarbejdet udkastet, også vil forholde sig til den realistiske dagligdag. Naturligvis skal sikkerheden være i orden, og det grundlæggende i hallerne er, at der er nødudgange, flugtveje er beskrevet, og der er brandmateriel, der også virker. Og det siger sig selv, at man ikke må stille ekstra borde, store gymnastikredskaber eller andet op foran flugtvejene. Men at der skal laves en plan for hvert et lille arrangement, som skal godkendes og dermed betales hos en virksomhed, det er at gå alt for langt. Det vil i realiteten betyde, at en lang række arrangementer ikke kan gennemføres, fordi der ikke er penge til det, og fordi det bliver for besværligt. Der er gjort indsigelser mod det nye regulativ, og forhåbentlig vinder fornuften, så der naturligvis er et indhold, der sikrer sikkerheden. Men at man også forholder sig til virkeligheden. En halbestyrer ved jo alt om, hvordan man må stille borde op, uden det går ud over sikkerheden, og han er i jævnlig kontakt med brandmyndighederne, der både kontrollerer og giver gode råd. Det må række. Vi kan ikke undvære de mange små arrangementer i de haller, der binder mange mindre samfund sammen.

Annonce