Annonce
Udland

Sydkorea sender 50.000 ton ris til sultende i Nordkorea

Nordkorea har nedtrappet dialog og engagement i forhold til Sydkorea siden februar.

Sydkorea vil sende 50.000 ton ris til Nordkorea gennem Verdensfødevareprogrammet under FN.

Det meddeler Sydkorea.

Det er den anden hjælpepakke, som sydkoreanerne giver til nordkoreanerne i den seneste måned for at hjælpe nabolandet gennem endnu en krise med madmangel.

Den sydkoreanske genforeningsminister, Kim Yeon-chul, siger onsdag, at den sydkoreanske regering i Seoul vil arbejde sammen med FN-organet for at sikre, at fødevarehjælpen når frem til den nordkoreanske befolkning uden forsinkelser.

Kim tilføjer, at Sydkorea vil trække beslutning om eventuelle flere fødevareleverancer efter en vurdering af situationen, når de 50.000 ton ris er nået frem.

Nordkorea har i betydelig grad nedtrappet dets dialog og engagement i forhold til Sydkorea siden februar. Her holdt den nordkoreanske leder, Kim Jong Un, og USA's præsident, Donald Trump, et topmøde, hvor atomforhandlinger brød sammen på grund af uenighed om lempelser af sanktioner og nedrustning.

Sydkorea giver ud over ris også Nordkorea 30 millioner kroner til Verdensfødevareprogrammet.

70 procent af nordkoreanerne lever på madrationer, der plejer at ligge på 550 gram om dagen. Men i år har nordkoreanerne været nødt til at overleve på 300 gram om dagen, oplyste FN i maj.

Ifølge tal fra FN faldt fødevareproduktionen i det kommunistiske land "dramatisk" sidste år, hvor over ti millioner nordkoreanere levede tæt på sultegrænsen. Nordkorea har en befolkning på 25,5 millioner.

Nordkorea sendte tidligere i år en appel til FN om, at det manglede 1,4 million ton fødevarer. Det skete, efter at landet har været hjemsøgt af en række naturkatastrofer i form af lange tørkeperioder og kraftige tyfoner.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce