x
Annonce
Klima

Sydhavsekspedition: Rekordmange hvaler vender tilbage til slagtepladser

Forskere har observeret rekordmange hvaler omkring øen South Georgia i Sydatlanten, hvor hvalfangere tidligere slagtede dem i tusindvis. Her er det pukkelhvaler, hvis bestand næsten er genetableret i Atlanten. Foto: Christopher Swann/Science Photo Library/Ritzau Scanpix
Hvalforskere ser rekordmange truede blåhvaler og pukkelhvaler omkring øen South Georgia, der var epicentret for hvalfangst i Sydatlanten.

I det sydlige Atlanterhav, godt og vel 1.300 kilometer sydsydøst fra Falklandsøerne, eller omtrent halvvejs mellem Argentinas spids og Antarktis, ligger den vindblæste ø South Georgia. Da den norske antarktisfarer og opdagelsesrejsende Carl Larsen besøgte øen i 1904, bed han straks mærke i én ting i det iskolde hav omkring øen: Hvaler.

- Jeg ser dem i hundred- og tusindvis, sagde han, og søgte, og fik, straks tilladelse til at drive hvaljagt fra øen.

Det var han og hans kolleger djævelsk gode til, og South Georgia blev epicentret for hvaljagt i Sydatlanten. Igennem de næste 60 år blev flere end 176.000 hvaler dræbt i havet rundt om øen i jagten på deres værdifulde olie, og hvalbestandene blev næsten decimeret.

Men nu tyder alt på, at hvalerne vender tilbage til de gamle slagtepladser rundt om South Georgia.

Annonce
55 blåhvaler er meget, meget gode nyheder. Ved sidste ekspedition i 2018 så og hørte vi kun to.

Rekordmange blåhvaler

Ombord på forskningsskibet R/V Braveheart har hvalforskere fra fem forskellige lande netop gennemført en 21-dages ekspedition i havet omkring South Georgia. Her var de på jagt efter den sjældne sydlige rethval – ikke for at harpunere den, men for at samle viden om bestandenes størrelse, dyrenes sundhed og migrationsmønstre.

De så kun få sydlige rethvaler, men forskningsekspeditionen var en stor succes, fortæller ekspeditionsleder Jennifer Jackson, der er hvalforsker ved British Antarctic Survey, der står bag ekspeditionen. Forskerne så og hørte 790 pukkelhvaler og 55 blåhvaler, selvom de endda ikke specifikt var på udkig efter dem.

- 55 blåhvaler er meget, meget gode nyheder, siger Jennifer Jackson. Ved sidste ekspedition i 2018 så og hørte vi kun to.

Det er rekordmange observationer af de sjældne blåhvaler, og det tyder på, at South Georgia igen er blevet et vigtigt område for hvalerne, der kommer der for at spise gennem sommeren, forklarer hun.

Christopher Swann/Science Photo Library/Ritzau Scanpix

Hvalfangst udryddede dem næsten

Jennifer Jackson understreger, at selvom forskerne på turen har set dem i antal, der er uden fortilfælde, så er blåhvalerne stadig kritisk truet.

- Vi ved meget lidt om bestanden af blåhvaler i havene omkring Antarktis, fordi det er meget dyrt og besværligt at undersøge det, siger hun. Vi kan ikke vide, om vi ser så mange blåhvaler en anden gang.

Den sidste store undersøgelse af antallet af blåhvaler er helt tilbage fra 1998, hvor den Internationale Hvalkommission anslår, at der var blot omkring 2300 blåhvaler tilbage på den sydlige halvkugle – cirka 1 procent af bestanden før hvalfangstens start.

Fredningen virker

Selvom blåhvalernes status er så usikker, er Jennifer Jackson stadig begejstret for, at ekspeditionen observerede så mange eksemplarer, både af dem og af pukkelhvaler.

- Det er klart, at fredningen har virket, siger hun. Nu ser vi pukkelhvaler i omtrent samme tæthed som for hundrede år siden, da hvalfangst først startede i South Georgia.

Jennifer Jackson fortæller, at bestanden af pukkelhvaler i Atlanten er omkring 90 procent af bestanden før hvalfangst. Det er imponerende, fordi de, ligesom blåhvalen, var et voldsomt populært byttedyr for hvalfangere.

Det er ikke en overraskelse, at pukkelhvalbestanden kommer retur, siger hun, men hun og hendes kolleger er overraskede over, at de ser flere og flere pukkelhvaler, der besøger de gamle jagtmarker rundt om South Georgia.

- Vi vidste godt, at bestanden ud for Brasiliens kyst havde det godt, men siden 2013 er de begyndt at vende tilbage til South Georgia. Vi ved ikke hvorfor, de kom så pludseligt og bliver ved med at komme der, men en teori er, at de simpelthen har genopdaget området som et godt sted at finde mad, siger Jennifer Jackson.

I 1920 var pukkelhvalen næsten udryddet, og nu er bestanden tæt på at komme sig.

Hvalforskning i Sydatlanten

Det er dyrt og besværligt at undersøge hvaler i Sydatlanten. Vejret er dårligt, det blæser og er koldt. Derfor gælder om at samle så meget viden som muligt, når forskerne er afsted. De indsamler hvallort for at teste deres niveauet af stresshormoner, undersøger hvalernes føde ved hjælp af hudprøver og bruger droner til at samle prøver på hvalernes blåst – deres vandsprøjt – for at teste for bakterier.

Forskerne tager desuden billeder for at identificere enkelte hvaler, og Jennifer Jackson fortæller, at turistbilleder af hvaler også er en stor hjælp til at kortlægge hvalbestande. Hun opfordrer til, at folk med private hvalbilleder lægger dem op på www.happywhale.com for at hjælpe forskerne.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce