x
Annonce
112

Svindelmistanke vokser: Det begyndte med en ansat i et el-firma i Holstebro

Ministeriets rejsehold bekræfter dermed den mistanke om svindel, der blev rejst af Rigsrevisionen i december, som i en kritisk rapport afdækkede uregelmæssigheder i indkøb hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, efter whistleblower Karsten Hamborg Ravnsgaard fra Mejrup havde råbt vagt i gevær. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Forsvarsministeriet har, siden sagen kom frem i december, modtaget fem nye tip fra anonyme whistleblowers, og nogle af dem er stadig ved at blive undersøgt.

Holstebro/Hjørring: Et særligt rejsehold under Forsvarsministeriet har fundet stærke indikationer på svindel med offentlige midler i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES).

Det skriver Morgenavisen Jyllands Posten.

Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen er der meget, som tyder på, at en ansat i Forsvaret i "samarbejde" med eksterne leverandører har snydt med fakturaer for el-arbejde på en række af Forsvarets redningsstationer for på den måde at berige sig selv.

- Mistanken går på, at man har rottet sig sammen med et firma, bestilt noget, overfaktureret og dermed haft penge til egen vinding, sagde Trine Bramsen ved en orientering i Forsvarsministeriet onsdag, ifølge Jyllands Posten.

Ministeriets rejsehold bekræfter dermed den mistanke om svindel, der blev rejst af Rigsrevisionen i december, som i en kritisk rapport afdækkede uregelmæssigheder i indkøb hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, efter whistleblower Karsten Hamborg Ravnsgaard fra Mejrup havde råbt vagt i gevær.

Han arbejde ved et mellemstort el-firma i Holstebro, hvor han undrede sig over, at regnskaberne ikke passede, når Forsvarets Ejendomsstyrelse var kunde ved firmaet, hvor han var økonomiansvarlig.

Han gik efter eget udsagn først til sin arbejdsgiver, siden firmaets revisor - men blev efter eget udsagn begge steder afvist.

Annonce

Lamper for 1,4 millioner kroner

Til sidst gik Karsten Hamborg Ravnsborg til rigsrevisionen, der i slutningen af sidste år kom med en rapport om sagen, hvor det fremgår, at Forsvaret blandt andet bestilte elinstallationer for 1,4 millioner på 14 redningsstationer, men at samtlige opgaver var faktureret til præcis 100.000 kroner, selv om opgaverne havde "forskelligt indhold".

Til en redningsstation ved Hvide Sande handlede det om 27 lamper, mens der i Hirtshals var tale om installation af 40 lamper.

Udover den konkrete sag oplyste ministeren, at en række andre mistanker rejst omkring svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er undersøgt, men uden at der er fundet belæg for ulovligheder.

Til gengæld har ministeriet, siden sagen kom frem i december, modtaget fem nye tip fra anonyme whistleblowers, og nogle af dem er stadig ved at blive undersøgt.

Trine Bramsen vil derfor ikke garantere, at svindelsagen begrænser sig til sagen om de 14 redningsstationer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Annonce