x
Annonce
Klima

Sverige og Tyskland går forrest: Flere dropper indenrigsfly

Flere og flere i Tyskland og Sverige vælger indenrigsflyvninger fra, når de skal rejse på tværs af landet. Foto: Johnny Madsen/Biofoto/Ritzau Scanpix
I Sverige og Tyskland vælger flere rejsende indenrigsflyvninger fra. Samtidig sætter antallet af togrejsende rekorder i europæiske flere lande.

Både i Sverige og Tyskland er antallet af rejsende på flyruter indenfor landets grænser faldet markant. I Sverige er antallet af passager på indenrigsflyvninger faldet med 9 procent i 2019, viser tal fra den statslige svenske lufthavsoperatør Swedia. Den udvikling oplever de også i Tyskland, hvor antallet af passager på indenrigsflyvninger er faldet med 1,9 procent på et år, skriver den tyske lufthavnsforening ADV i en pressemeddelelse. Også danske lufthavne oplever, at antallet af indenrigsafrejsende falder. I 2019 faldt det med fem procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge Eigil Kaas, der er klimaforsker ved Københavns Universitet og klimadebattør, kan udviklingen skyldes, at Tyskland og Sverige er to af de lande i Europa, hvor klimadebatten fylder allermest, og hvor flere og flere ønsker at gøre en personlig forskel.

- Lande som Sverige og Tyskland er blevet enormt klimabevidste de seneste år, mere end i andre europæiske lande. Både i befolkningen og hos beslutningstagerne er man blevet mere klimabevidste og tager klodens fremtid alvorligt, forklarer han.

Annonce

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

De nordiske lande viser klimavejen

Ifølge Eigil Kaas er de nordeuropæiske lande store klimaforbilleder, fordi beslutningstagerne tør lave klimavenlig lovgivning, og befolkningen tør ændre deres vaner, mener han.

- Mange bliver inspireret af lande som Sverige, Tyskland og Holland, fordi de går forrest, og de gør en forskel. Det betyder noget, at nogen viser vejen. Det er både fra nation til nation, men også fra person til person, fortæller han.

På trods af at flere dropper indenrigsflyveturen, så er der lang vej igen, før vi får knækket vores flykultur. De nyeste tal fra Eurostat viser, at flere europæere stadig prioriterer flyveturen højt. I 2018 satte europæere sig ind i et fly 1,1 milliarder gange. Det svarer til en stigning på 6,1 procent i forhold til 2017.

Flyveturen er en af de store syndere i det samlede klimaregnskab. Den globale luftfartsindustri producerer cirka to procent af al menneskefremkaldt CO2-udledning, viser tal fra koalitionen Air Transport Action Group. Men selvom indenrigsflyvningerne kan virke som en ubetydelig mellemregning i det samlede klimaregnskab, så har det ifølge Eigil Kaas en stor betydning, at vi dropper dem.

- Det kan virkelig betale sig at droppe indenrigsflyvningerne, fordi de korte ture er enormt CO2-belastende. Derfor kan et lille skridt have en kæmpe betydning for klimaet, forklarer han.

Flere får øjnene op for toget

Når det gælder indenrigstrafikken, så oplever flere europæiske lande en øget interesse i at se landet fra togkupeen. I lande som Sverige, Tyskland og Holland slår antallet af togpassagerer rekorder.

I Sverige ser den nationale togoperatør, SJ, en stor fremgang. Antallet af togpassagerer satte i 2018 rekord med 31,8 millioner rejsende. Det er en stigning på 1,5 millioner i forhold til året før.

For femte år i træk steg antallet af rejsende på langdistanceruter i Tyskland. Med en stigning på 1,3 procent var antallet af rejsende på 71,8 millioner i første halvdel af 2019. Det statslige tyske jernbaneselskab, Deutsche Bahn, forventer, at antallet af passagerer for hele 2019 vil være på 150 millioner.

Også Holland oplever, at flere end nogensinde vælger toget. Toget er blevet populære til udenlandsrejser, og i 2019 blev der solgt 13 procent flere billetter til internationale ruter, viser tal fra det statslige hollandske jernbaneselskab, NS.

Flere europæiske lande har planer om at investere mere i både højhastigheds- og nattoge på tværs af kontinentet. Det har lande som Sverige, Østrig, Italien, Holland, Schweiz og England meddelt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce