Annonce
Læserbrev

Svar til Ingeniøren. Selvfølgelig er det et bestillingsarbejde fra Lemvig Kommune

Debat: ”Bjarne Hansen, hvis du vil spise Kirsebær med de store, skal du være klar over, at du kan få sten i øjnene”. Sådan sagde en klog mand til mig for mange år siden.

Citat fra foreløbig rapport januar 2016: "Skiltningen med fiskeriforbud med mere langs vejen mellem Harboøre og Rønland mod Thyborøn opretholdes stadig, og det er relevant at undersøge, om forekomsten af kviksølv i sediment og biota stadigvæk kræver dette forbud håndhævet. I nærværende projekt bestemtes derfor kviksølvkoncentrationer i sediment og biota på udvalgte stationer i lavvandede områder i Nissum Brednings vestlige del". Citat slut.

Bestillingsarbejde: Med dette udsagn fra den foreløbige rapport fra januar 2016, mener jeg, at det ligger meget klart, at opgaven er at klarlægge, om der stadig ligger kviksølv i sedimentet, som begrunder opretholdelse af de ti forbudsskilte.

Det har professoren fra SDU heller aldrig lagt skjul på, i de mange år undersøgelsen har stået på, hvor jeg har haft kontakt med dem og fulgt deres arbejde.

Det er heller ikke usædvanligt, at en kommune retter henvendelse til et Universitet for at få udført en undersøgelse, som måske falder sammen med en ph.d opgave.

Det er derimod usædvanligt, at en kommune betaler 50.000 kroner, hvis ikke det var fordi, de skulle have udført en specifik opgave.

Det er også usædvanligt, at en kommune som Lemvig kommune ”presser/rykker” et Universitet for et resultat af et igangværende forskningsprojekt. Altså en foreløbig rapport på et forskningsprojekt - og det gør Universitetet også opmærksom på i den foreløbige rapport.

Hvad var det Lemvig Kommune skulle bruge disse resultater til, hvis ikke det var til at fjerne skilte, som det fremgår ovenfor – og det er der ingenting fordækt i? Jeg ved ikke, om I på Ingeniøren har misforstået mig. Det er jo ikke resultatet, jeg opponerer imod, men metoden og jeres store overskrifter om, at nu er kviksølvet væk ved kysten på Harboøre Tange - der er ingenting der er mere misvisende og forkert. Det er der jo ingen, som kommer og retter op på – og om kort tid vil politikerne mæske sig i det, for at undgå en tiltrængt oprydning.

Uanset hvor meget vi diskuterer kviksølvsforureningen på Harboøre Tange, mangles der stadig over 32 tons kviksølv - det meste, der er blevet fjernet de sidste 40 år, er den liter eller 13.5 kilo, som Krüger fjernede i 2019.

Der har været gjort mange forsøg på at fjerne kviksølvet/giften bag et skrivebord (altså skrive kviksølvet/giften væk), det er måske derfor, jeg reagerer ret kraftigt denne gang - nu skal det simpelthen have en ende.

Jeg har gennem de sidste mange år haft kontakt med professoren fra SDU omkring deres forskningsprojekt. Jeg nævner ikke hans navn, da han ikke ønsker at deltage i debatten, som han skrev kører det på et for lavt niveau - det må jeg acceptere og pille endnu en sten ud af øjet.

Og derfor, kære fagblad Ingeniøren, tog jeg chancen og bruger jeres platform for at få rettet misforståelsen og ikke mindst fordi jeres geografiske indsigt på Harboøre Tange trænger til en opgradering.

Kviksølvsdebatten havde to ben at stå på - de manglende 32.267 kilo kviksølv fra tiden 1950'erne og op i 60'erne, som ligger spredt i naturen - ikke mindst omkring Den gl. Fabriksgrund – som i øvrigt ikke ligger på Rønland, men langs vejen syd for Rønland.

Det andet ben (som nu er væk) var skiltningen fra den gamle frabriksgrund og syd, som bestod af ti meget iøjefaldende skilte men orm gravnings-forbud på grund af kviksølvsforurening – som var en torn i øjet på både kommunen, turistforening, handelsstands- og erhvervsforeningen i Lemvig Kommune. Det er jo derfor ikke unaturligt, men endda meget brugt, at kommunen retter henvendelse til et universitet, som laver disse undersøgelser i forbindelse med de studerendes eksamener eller Ph.d.

De ville selvfølgelig have fjernet de mange skilte - og så snart de havde prøverne i den foreløbige rapport i hånden, fik de det alibi, de skulle bruge, og skiltene blev fjernet.

Det er i og for sig også urimeligt, at jeg bruger jeres blad Ingeniøren som platform til at oplyse folk om, at jeres egen artikel omkring forskningsprojektet har vist, at der ikke er noget kviksølv syd for Cheminova – er ukorrekt. Jeg tager diskussionen omkring de brugte metoder med SDU. Men een ting er sikkert: Kviksølvet på Harboøre Tange ligger der endnu - i dag mere spredt end nogen sinde, men det er jo i lukkede kredse også en anerkendt oprensningsmetode.

Jeg mener, at Lemvig Kommune er på ”glat is”, når de fjerner disse ti skilte på syv ud af ti tvivlsomme prøver syd for Den gl. Fabriksgrund, på et så spinkelt grundlag.

Der findes ingen, der vil blive mere glad end jeg, hvis kviksølvet på Harboøre Tange kunne forsvinde – det er dog noget underlig noget at insinuere det modsatte.

I har misforstået hele sagen, og jeg mener, professoren fra SDU og fagbladet Ingeniøren har pumpet opgaven op i nogle dimensioner der får almindelige mennesker til at tro, at alt kviksølvet er væk. Så kort kan det siges.

Selvfølgelig er det et stykke bestillingsarbejde. Hvorfor skulle 75 procent af opgaven ellers udføres klods op af kommunens advarselsskilte, hvorfor skulle kommunen ellers rykke for et resultat umiddelbart før en feriesæson, hvorfor flyttede kommunen skiltene umiddelbart efter de havde modtaget de foreløbige resultater, og hvorfor giver kommunen 50.000 kroner til en undersøgelses rapport?

Fortiden står ikke til at ændre, Thomas Djursing, tendensredaktør hos Ingeniøren. Men når man begynder at fingere med nutiden – ikke i tal, men i metode-anvendelse – bør enhver hive i nødbremsen.

Om det er en almindelig undersøgelse, som pludselig får vokseværk og bliver til et forskningsprojekt, skal jeg ikke sige. Det fremgår ikke af den foreløbige rapport, at det er et forskningsprojekt, man er i gang med.

Men lad det ligge – tak for lån af platform og lad os så komme videre.

Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce