Annonce
Læserbrev

Svar til Bjarne Hansen. Skyd ikke budbringeren - ej heller, når det gælder Cheminova

Debat: Er forureningen fra Cheminovas gamle fabriksgrund tryllet væk? Nej. Grundvandet er fyldt med pesticider og kulbrinter langt over grænseværdierne, og i jorden er mængderne af kviksølv 4000 mg kviksølv pr. kg. jord, altså flere tusinde gange over grænseværdierne. Alt det kunne man sidste år læse meget mere om i fagbladet Ingeniøren.

Nu har Ingeniøren så bragt en ny artikel om området ved Cheminova. I februar gav vi læserne i avisen og på nettet indblik i nye målinger ved kysten i Harboøre Tange. Den artikel fik pludselig miljøforkæmper Bjarne Hansen til tasterne. Nu var Ingeniøren, “et ellers lødigt tidsskrift”, anklaget for at medvirke til at “trylle kviksølvet væk fra folks tanker”. I samme indlæg kunne man læse, at der slet ikke var tale om et forskningsprojekt, men en eksamensopgave udført af to studerende - og Bjarne Hansen var ikke bleg for spekulere eksplicit i, at det var et “bestillingsarbejde”, der skulle “retfærdiggøre Lemvig Kommunes ønske om at fjerne ti advarselsskilte på indfaldsvejen til Thyborøn”.

Hvor Bjarne Hansen har de oplysninger fra, aner vi ikke. Vi har ikke set skyggen af bevis for de ret grove anklager. Men findes de, så send dem endelig til os. Til gengæld har vi snakket med professor på biologisk Institut, Poul Bjerregaard, der har medvirket til undersøgelsen sammen med andre forskere, herunder ph.d-studerende. Og han har, som man kan læse i artiklen, gjort det meget klart, at der i dyrelivet i havet er høje koncentrationer af kviksølv, så forureningsproblemet findes stadig. Det er ikke tryllet væk.

Til gengæld er forskerne ganske overrasket over, hvorfor niveauerne af kviksølv er faldet i stranden. Det er nemlig første gang i næsten 40 år, at forskere har målt kviksølvindholdet i det område, og de resultater skal naturligvis videreformidles til befolkningen. Ikke alle undersøgelser har en simpel konklusion. Heller ikke denne. Forskerne ved simpelthen ikke, hvorfor kviksølvet er forsvundet fra stranden, og i artiklen kan man læse, hvordan forskerne har undersøgt hypoteser som afdampning og nedsivning - uden dog at komme med en klar konklusion. Sådan er forskning også nogle gange.

Er man miljøforkæmper kan det måske give mening, at man ikke kan lide artikler, der giver et nuanceret syn på forureningen ved Cheminova. Men det er ikke vores opgave at trykke artikler folk kan li´. Vi er sat i verden for at fremstille alle sider af en sag, så myndigheder og borgere kan tage stilling på et oplyst grundlag. At vores artikler så kan bruges eller misbruges af myndigheder og miljøfolk til “tryllerier” er ikke vores ansvar. Helt personligt ville jeg aldrig drømme om, at stille mig op ved Harboøre Tange med en fiskestang. Men det er bare min holdning. Hvad andre skulle vælge at gøre, er op til dem. Bare vi træffer valg på et oplyst grundlag, og det sker ikke ved at skyde budbringeren.

Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce