Annonce
Debat

SV-samarbejde: Skulle de to socialdemokratier ikke bare fusionere?

Debat: Venstre-sloganet ”Venstre ved du, hvor du har” er, så vidt jeg ved, droppet for flere år siden. Og det er nok godt det samme. Gennem de senere måneder, kulminerende med Venstres gruppemøde i weekenden, er der reelt ingen, der ved, hvor Venstre er. Inklusiv selv Venstres egne folketingsmedlemmer.

De seneste dage har medierne ganske vist fokuseret meget på personspørgsmål. Er det Kristian Jensen, der har været illoyal - eller er det Lars Løkke, der ikke har opbakning til sin linje? Hvorfor taber Støjberg et kampvalg i gruppen? Og hvad tænker Claus Hjorth Frederiksen egentlig på?

I virkeligheden er det bare spørgsmål, som mest er interessant for journalister og medlemmer af Venstre. Vi andre, der ikke er medlemmer af Venstre - og end ikke kunne overveje at stemme på Venstre, er egentlig lidt ligeglade med de personspørgsmål. Bortset fra, at det selvfølgelig har en vis underholdningsværdi.

Det mest interessante for os andre er jo Venstres politiske linje. Og hvad Venstre, som jo dog er landets næststørste parti og stadig det største parti i blå blok, egentlig vil. Det vil vi gerne have svar på.

Og der må man bare sige, at på pressemødet i forbindelse med Venstres gruppemøde kom der ikke noget svar på det. Men dog nogle antydninger. Selvfølgelig var det ikke Lars Løkkes skyld, at journalisterne ikke rigtig gad at høre på den del, men på den anden side var han måske i virkeligheden meget glad for, at der ikke blev spurgt nærmere ind til det, som han dog sagde.

For meldingen var jo, at han tilsyneladende stadig ønsker en regering med Socialdemokratiet, og så brugte han flere gange ordet ”tålmodighed”. Man måtte altså forstå, at det virkelig var urimeligt, at Venstre allerede nu skulle afsløre, om man ved et kommende valg ville arbejde for en borgerlig regering, eller om man stadig måtte ønske en regering med Socialdemokratiet.

Det er en fuldstændig absurd udmelding fra en leder af et parti, som påstår at tilhøre den borgerlige blok. Vi må simpelthen vente indtil næste valg med at få at vide, om partiet reelt vil have en borgerlig regering, endsige føre borgerlig politik?

Løkke lod klart forstå, at det var udmeldingen om regeringsdannelse med Socialdemokratiet, som havde givet Venstre en mandatgevinst ved det nylige valg, og det har han sikkert ret i, og derfor må Konservative og DF bare vente med at se, hvad Løkke så vil næste gang. Det er så arrogant, at det også er afsindigt dumt.

Hvordan har Venstre tænkt sig at være et seriøst oppositionsparti frem mod næste valg, hvis målet faktisk er at blive en del af den eksisterende regering? Og hvilken valgkamp får vi næste gang, hvis det største mål, for det største oppositionsparti, er at blive en del af den siddende regering?

Måske de to ”socialdemokratier” bare skulle fusionere til ét? Det lader jo til, at det eneste, der står i vejen for dét, er et personspørgsmål – og det problem har Venstre jo i forvejen.

Annonce
Lasse Bork Schmidt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Kiosk ramt af indbrud

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce