Annonce
Ulfborg/Vemb

Svært at få en taxa uden for 7500

Det kan være rigtig svært at få en taxa i stationsbyerne - og udenfor. Arkivfoto
Flere steder i kommunen er det praktisk talt umuligt at få sendt en taxa ud.

Ulfborg: Det er efterhånden flere gange dagligt, at vognmændene i Holstebro Taxa må sige nej, når kunderne ringer fra Ulfborg- eller Vemb-området for at få en hyrevogn ud.

- Vi har opringninger hver dag fra folk fra Ulfborg, der gerne vil ud til eksempelvis Husby. Dem er vi nødt til at afvise, for der er ikke økonomi i at køre turen, siger Ove Nielsen, der er næstformand i Holstebro Taxa.

I weekenden ser det endnu værre ud. Her vurderer vognmanden, at der er syv til ti kunder, man må sige nej til.

Og det kan mærkes de steder, der efterspørger taxaerne. Blandt andet hos Vedersø Klit Camping.

- Det er mest et problem henover sommeren. Især når folk skal herfra og til stationen i Ulfborg - er det stort set umuligt at skaffe en taxa. Så ender det som oftest med, at vi enten selv kører, eller finder nogle lokale, der kan, siger indehaver af campingpladsen, Tage Gammelgaard, der vurderer, at det er en gang eller to i ugen i sommerperioden, at pladsen står med skuffede gæster.

Annonce

Halvanden time

Også på Gæstgivergården i Ulfborg har man vanskeligt ved at få en hyrevogn ud.

- Det kan godt lade sig gøre - en gang imellem. Men ofte får vi at vide, at der kommer til at gå halvanden time, før de kommer ud, forklarer Milosz Juszczak, der arbejder som kok på Gæstgivergården.

- Vi har endda haft en gæst, der et par dage forinden havde været til noget madarrangement i Odense, og som havde fået maveforgiftning af nogle østers dernede. Han fik det så skidt, mens han var her, og heller ikke han kunne få en taxa, så det endte med, at vi ventede på en ambulance i stedet, siger han.

Hos Vinderup Lægehus kører patienterne, hvis ikke de er i bil, ofte med flextrafik. Men når det et par gange i måneden hænder, at de hellere vil med taxa, er der også her langt til servicen.

- Det hænder, at man siger, at man ikke kan tage kørslen, eller også går der en time, før der kommer nogen, og Holstebro-taxaerne gider ikke køre herud, siger Karen Lise Lorentsen, lægesekretær i lægehuset.

Ingen problemer

Der er dog også dem, der intet problem har haft med taxaerne overhovedet. Som på Borbjerg Mølle Kro:

- Vi har absolut ingen problemer. De kommer med det samme. Det tager ikke mere end et kvarter til tyve minutter, så vi har et tæskegodt samarbejde, siger Mark Harpøth, indehaver af kroen.

Billedet er det samme på Nr. Vosborg:

- Jeg synes ikke, det er så svært at få en taxa herud. Der går en tyve minutter maks, og vi oplever ikke de store problemer, siger receptionist Sara Vad.

Ikke betale sig

Ifølge en ny analyse fra Horesta, brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, svarer 77 procent af foreningens medlemmer uden for de større byer, at de oplever problemer med at få en taxa. For 43 procent er problemet blevet større end sidste år, og 21 procent oplever ventetider på over 40 minutter.

Spørger man vognmand Ove Nielsen, er der ikke meget at gøre ved problemet, der ligger forankret i den nye taxalov, som vognmændene i Holstebro tilsluttede sig 1. februar i år:

- Før måtte vi forlange penge for fremkørsel til adressen - det må vi ikke på samme måde nu. Hvis vi skal køre til Ulfborg for eksempel skal turen gå minimum ind til eksempelvis Holstebro kaserne, før turen kan betale sig, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];