Annonce
Indland

Sure naboer flytter udskældte havmøller væk fra Jyllands kyst

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sure naboer og en forsinket anlægsproces gør, at to kommende vindmølleparker flyttes længere ud i Vesterhavet.

To kommende vindmølleparker ved den jyske vestkyst bliver nu flyttet efter store lokale protester.

Vesthav Syd og Nord skal stå ud for Ringkøbing Fjord og Thyborøn og tilsammen producere strøm til at dække behovet hos 380.000 danske husstande.

Men både sommerhusejere og lokalpolitikere har protesteret over udsigten, og derfor vil ejeren, svenske Vattenfall, nu stille de i alt 41 vindmøller længere ud i havet.

Planen er at arbejde med mindst dobbelt så stor afstand til den jyske vestkyst.

- Vi flytter møllerne så langt vestpå, som det er teknisk muligt at gøre.

- Vi ønsker ikke at bygge et projekt, hvor vi ikke har lyttet til borgerne og de klager, der var, siger Michael Simmelsgaard, Vattenfalls direktør i Danmark.

Tidligere i år blev parkerne forsinket med tre år af krav om nye miljøundersøgelser.

Ifølge Vattenfall er det årsagen til, at der nu er tid nok til at finde nye pladser til møllerne.

Selskabet forventer en ekstraregning på et trecifret millionbeløb, som især går til nye havbundsundersøgelser.

Men regnestykket går ifølge Michael Simmelsgaard op, fordi den nye placering imødekommer de lokale sommerhusejere og politikere.

- Når man skal bygge og være et sted i 25 år sammen med et lokalmiljø, så skal man ikke underkende værdien af godt naboskab, siger direktøren.

Ringkøbing-Skjern Kommune bakkede tidligere op om de kystnære havmøller, men i februar fik byrådet kolde fødder og skrev til Folketinget for at få møllerne flyttet længere ud.

Borgmester Hans Østergaard (V) glæder sig derfor over de nye planer.

- Det her er det allerbedst opnåelige, som jeg ser det, og det kan jeg kun være tilfreds med, siger borgmesteren.

Ligeledes kalder foreningen Stop Vesterhav Syd, der samler sommerhusejere i området, udmeldingen for en positiv nyhed.

- Vi betragter dette som en sejr for den indsats, vi sammen med andre foreninger har gjort, skriver den i en kommentar.

Præcis hvor møllerne skal stå, bliver først afsløret næste år efter de nye undersøgelser.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.

Annonce