Annonce
Udland

Supermarkeder i New Zealand indfører stilletime for autister

Martin Bureau/Ritzau Scanpix
En time hver onsdag vil kæden Countdown slukke musikken og dæmpe lysene i alle 184 butikker i New Zealand.

Den førende newzealandske supermarkedskæde Countdown indfører nu "stilletime" for autistiske kunder.

På onsdage mellem klokken 14.30 og 15.30 vil samtlige 184 Countdown-supermarkeder i New Zealand således slukke musikken, dæmpe belysningen, undlade at fylde varer på hylderne og undgå meddelelser over højttaleranlæggene.

Det oplyser Countdown i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet dpa.

Initiativet er sat i værk med støtte fra organisationen Autism New Zealand og har været afprøvet i en række af kædens butikker tidligere i år.

Det skete, efter at en Countdown-medarbejder med et autistisk barn foreslog, at det ville være en god idé.

Kiri Hannifin, der er Countdowns direktør for sikkerhed og bæredygtighed, påpeger, at stilletimen også kan komme andre kunder til gode.

- Vores ældre kunder lader også til at nyde stilletimen, ligesom mange andre newzealændere der også finder indkøb stressende, siger hun.

I en erklæring siger Autism New Zealands administrerende direktør, Dane Dougan, at autismens usynlige natur kan gøre det svært at skabe opmærksomhed omkring de vanskeligheder, autister står over for, når de skal udføre deres daglige gøremål.

- Vi har modtaget fantastisk feedback fra det autistiske samfund, som har nydt godt af stilletimen i løbet af det seneste år, siger han ifølge The New Zealand Herald.

- Vi er glade for, at Countdown snart kan tilbyde stilletime i alle sine butikker. Med nogle små ændringer kan vi skabe et inkluderende miljø, som vil gøre en markant forskel for nogle mennesker.

Stilletimen indføres fra og med onsdag den 23. oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce