Læserbrev

Sundhedsvæsen. Lægemangel i den rådne banan behøver ikke at eksistere

Modelfoto: Scanpix

Debat: Politikerne årgang 2019, er i deres forståelse og kendskab til praktiserende Lægers – løn og arbejdsforhold - ikke kommet længere end 1990, derfor er det ikke svært hverken at forstå eller forklare hvorfor det er svært at tiltrække eller fastholde praktiserende læger i de udsatte områder. Op til 1990 kunne faggruppen af praktiserende læger rent lønmæssigt og på mange andre parametre konkurrere på lige fod med sammenlignelige faggrupper. Det økonomiske grundlag for en selvstændig praksis er i dag totalt uden sammenligning med forholdene for 30 år siden. Det er bare ikke kommet til politikeremnes forståelse.

Lønudviklingen: 1970-1990 var det attraktivt lønmæssigt at være praktiserende læge. Praksis handler blev betalt med, hvad svarer til en til to millioner eller mere. Der var 1200 læger i Sverige på grund af overproduktion. I 00’erne blev det sværere at rekruttere og en visionær sygesikringschef fik sat i værk, at en nyetableret læge fik 900.000 kroner i tilskud for at etablere sig i Lemvig. Kollegaer blev forståeligt rasende, da to praksis var til salg i området. PLO bestemte, at de ikke ville gå med til noget tilsvarende. Sundhedsloven forhindrer noget lignende direkte, men overenskomsten med praktiserende læger giver mange muligheder, hvis partnerne er åbne.

Hvem bestemmer. PLO’s (Praktiserende lægers organisation) medlemmer er talrigest i øst, og der er politikernes flertal også. Det kan ikke betale sig at servicere beboerne i den rådne banan, da de kun er et fåtal. Når man ser på befolkningssammensætningen, kan man se, at de unge trækker mod øst til uddannelsesinstitutionerne og efterlader forælder og bedsteforældre i vest. De unge bruger stort set ikke læge og lægeforbruget stiger med alderen. Hvorfor skulle PLO lave om på et system, når flertallet nyder godt af basishonorar (Grundløn) for ikke at lave noget? Man kan samtidig undres over, at de unge er så syge, at de skal have mange flere praktiserende speciallæger end i den vestlige del.

Store nye sundhedshuse er mantraet for øjeblikket. Man vil gerne lave faglige fællesskaber. Huslejer er fra politisk side bestemt til at være markedsbestemt, og det betyder, at hvis lægen flytter ind, skal vedkommende betale mere i husleje. Der er kun et sted denne stigning kan tages fra, nemlig lægens private indkomst. Der er ingen ”strøgkunder” der kan kompensere. Det kan være forklaringen på, at lægerne ikke falder på halen for tilbuddet om flytning. Praksisfællesskab er sagt så mange gange, at yngre læger efterhånden ikke tror på, at de kan eksistere selvstændigt og finde fællesskaber i for eksempel de nye klyngedannelser.

I storbyerne er der efterhånden kommet bananområder, hvor de nuværende arbejdsforhold ikke giver en læge mulighed for at skabe økonomi. Derfor ser vi nu også udbudsklinikker her.

Seniorpolitik, der har til hensigt at fastholde ældre læger, er stort set ikke eksisterende. Akkreditering i 2017 drev for eksempel to til tre læger væk i Lemvig lokalområdet. I sidste time blev en reddet ved at få dispensation.

Region og PLO har et indædt had mod særaftaler, der lokalt kunne løse problemer.

For eksempel har Region Midtjylland kollektivt stort set opsagt alle særaftaler. De har blandt andet skulle sikre befolkningen lægedækning ved lægers sygdom og ved øget tilstrømning af turister. Det gjorde de under dække af sundhedsloven, selvom alle vidste at det kun krævede et nik fra PLO’s formand Christian E.H.R. Freitag og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn Anders Kühnau for at få en ændring i overenskomsten for praktiserende læger.

Beslutningstagere er mestre i at snakke udenom.Det handler ikke om økonomi, men om at skabe attraktive forhold”. ”. Skal passe på, at lønnen ikke stiger”. Hvorfor skulle læger være den eneste faggruppe, der ikke kigger på lønsedlen? Senest kunne man læse i ugeskriftet, at PLO og regionerne var enige om, at der kom flere sygebesøg, da man hævede taksten. Foregangsklinikken i Grenå, som vandt den gyldne skalpel for deres visionære og nytænkning på praksisområdet, må jo indrømme, at der er grænser for visionerne, hvis man skal have økonomien til at holde.

Lægemanglen eksisterer ikke, det er et spørgsmål også om at lave forholdene lønmæssige attraktive. Sidst jeg så på rekrutteringslisterne for Region Midtjylland, var der cirka 50 på venteliste til at få praksis indenfor byskiltet i Århus. Der er også en population, der fortsat arbejder i udlandet, som kunne lokkes hjem med attraktive forhold.

Udsagn som ”velbjærgede læger”, ”Samfundet har betalt for deres uddannelse”, ” De skal udkommanderes”,” Forkælede læger” bidrager populistisk ikke til andet end at gøre problemet værre. Men kan bruges til at mobilisere en modstand mod lægerne således at problemet i de udsatte områder ikke bliver løst.

Der hviler et stort ansvar på PLO’s formand Christian E.H.R. Freitag og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn Anders Kühnau for målrettet at arbejde for, at det er attraktivt at arbejde i almen praksis over hele landet specielt, med problemstillingerne i de udfordrede områder. Har de glemt den grundlæggende utilfredshed blandt de praktiserende læger, som for få år siden var ved at udløse en storkonflikt. Dengang var der 1500 praktiserende læger, der løste autorisation til Sverige og Norge. Hvis de gør alvor af at udnytte deres ny vundne autorisation, så får hele landet lægemangel, så det kan mærkes også øst.

Kære politikere, det kan undre, at der ikke snart kommer et kraftigt folkeligt oprør i yderområderne. Det hænger måske sammen med at sporene skræmmer fra den tidligere sygehusdebat, hvor man fra de etablerede politikere side, havde travlt med at isolere og latterliggøre initiativtagerne, fremfor at lytte på deres bekymringer og komme med en løsning.

Kom nu ind i kampen anno 2019. Den praktiserende læge er et aktiv for lokalsamfundet på linje med skolen, den lokale købmand, børnepasningsordninger, vejnet og offentlig transport og lignende. Velkendte parametre der taler deres tydelige sprog som markøre for om et samfund er velfungerende eller ej.

Når virksomheder, potentielle lønmodtagere ser på job og karriere muligheder er der mere end velfungerende børnepasningsordninger, velfungerende infrastruktur, nærbane og motorvej der tæller. Det er ved at gå op for den menige dansker ikke mindst i de udsatte områder. Den praktiserende læge er en væsentlig aktiv i at skabe et trygt samfund hvor man kan leve og bo i alle aldre.

Så mit ønske er at i politikere vil give jeres kompetente embedsfolk den nødvendige politiske opbagning og økonomiske råderum, så de får mulighed for at få rodet bod på 30 års mistrivsel, fejlgreb og forældet forståelse for en samfundsgruppes værdi, således at det igen kan blive attraktivt at være praktiserende læge både i øst og navnlig i vest.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Nykredit taber otte millioner på årets landsby - Plexus reddet ud af gældskniben

Struer

Maria Gjerding (DN): Vi er slet ikke i mål, men vi er godt på vej

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

112

En højst uheldig dag: 11 sigtelser mod ung mand

Sport

Måbjergs målkonge skød jysk mesterskab i hus

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

Holstebro

Får en million kroner til nyt naturområde: Håber at starte byggeriet i 2020

Fodbold For abonnenter

Nedrykkede Herrup sprudlede da presset forsvandt

Holstebro

Hundehegn og frit udsyn skal skræmme skovskidere væk

Struer

Efter han genåbnede for anvisningerne til plejehjemmet i Asp: Venstre lægger borgmester på grillen

Annonce