Debat

Sundhedsreform: I vil reparere noget, der ikke er gået i stykker

Svend Taanquist

Reform: Alle i min omgangskreds ved, at jeg ikke holder af Venstrefolk - bortset fra dem, jeg kender personligt; de er meget fine og sympatiske mennesker. En af de venstremænd, jeg har sat særlig meget pris på, er Sønderjyllands første amtsborgmester, Erik Jessen.

Jeg læste for nylig hans erindringer og faldt over hans beskrivelse af et besøg på sindssygehospitalet i Augustenborg. Det var på et tidspunkt, da amtsrådet stod overfor at skulle overtage administrationen af hospitalet fra staten. Det var – skriver Erik Jessen – en barsk oplevelse. Store sovesale, intet privatliv for de indlagte. En seng, en stol og et lille bord det var alt.

Amtsrådet fik hurtigt skabt acceptable forhold. På visse områder endda overmåde fine forhold. Det var en succes.

Jeg løb selv ind i tilsvarende forhold, da jeg kom i Folketinget. Det var på et tidspunkt, hvor socialminister Eva Gredals lovforslag om udlægning af åndssvageforsorgen fra staten til amter og kommuner var næsten færdigt. Selv de daværende statslige ledere kunne se, er her var en opgave, som staten ikke magtede. Det måtte decentraliseres. Og det blev det.

Kommunerne fik ansvaret for den direkte kontakt til klienterne, og amterne fik ansvar for institutionerne. Og jeg tror ikke, nogen er uenig med mig i, at det blev en ubetinget succes.

Det burde regeringen lære af, når den nu søsætter sundhedsreformen.

Det skal siges så kraftigt, som man kan: Der er opgaver, der egner sig til at blive løst af staten, og der er opgaver, der absolut ikke egner sig til at blive løst af staten. Der er en eller anden historie, der ender med udtalelsen: "Og Gud give mig visdom til at skelne mellem de to." Den visdom er regeringen bestemt ikke blevet begavet med.

Trods succesen på de to førstnævnte områder gør regeringen nu det modsatte. Tænk blot på ejendomsvurderinger og indkrævning af gæld; der ser vi nu resultatet af en centralisering. Da det lå hos henholdsvis vurderingsrådene og kommunen virkede det noget nær perfekt.

Her er man virkelig gået i gang med at reparere noget, der ikke er gået i stykker.

0/0
Annonce
Læserbrev

Miljø. Ryd op ved Høfde 42

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Valgplakater eller ej

To valg står for døren. Partimedlemmerne har haft rigtig travlt med at hænge valgplakater op til begge valg, så i denne tid er der ekstremt mange valgplakater, når man bevæger sig rundt ikke blot i bybilledet, men også når man kører på landevejene, hvor landmænd har lagt jord og halmballer til nogle meget store nogle af slagsen. Der er kamp om de bedste placeringer, og der konkurreres flittigt i at gøre dem så iøjnefaldende som muligt, og det ses ofte ved, at der hænger et meget stort antal plakater af den samme kandidat inden for et lille område. Har det nogen effekt? Ja, det kan jo nok diskuteres længe, men det kan ikke afvises, at det påvirker usikre vælgere, hvis der hænger et meget stort antal plakater for den samme kandidat, da det jo giver det indtryk, at der er en voldsom opbakning. Skal vi afskaffe dem? Nej, der er en god dansk valgtradition, som sætter kulør på den demokratiske proces. Men derfor kan man jo godt diskutere måden, det gøres på. Og det gør nogle så. Valgplakaterne giver ofte anledning til debat. Senest har det socialdemokratiske byrådsmedlem Lars Stampe fra Holstebro, været ude med, at der er for mange, og at de er lavet af miljøfarligt plastik. Han vil have dem samlet på dertil indrettede standere, så de ikke pryder hver en lygtepæl. Har han ret i, at de er produceret af miljøfarligt plastik, så er der en del partier, der har et problem, da de i deres valgkamp har fokus på netop miljøet og bekæmpelsen af overforbruget af plastik. Har man det som budskab, så må man selvfølgelig gribe i egen barm og finde et andet materiale til disse plakater. Problemet med de gamle af træ og pålimede plakater var jo, at et regnvejr kunne være særdeles hård ved disse plakater. Men skal der være dertil indrettede standere til plakater? Det ville i givet fald tage det "sjove" af plakaterne. Det er jo netop fantasien, der gør, at det kan være morsomt at se på plakaterne. Selvfølgelig skal de ikke hænge ulovligt, hvor der er mange, der hænger alt for tæt på vejkryds med risiko for trafiksikkerheden. Men skulle det hele sættes i system, så går det spændende af det, og så kan man lige så godt lade være. Vi ser ofte en kritik fra nogle partier om, at der er andre, der breder sig alt for meget. Det er klart, da der er små partier med få medlemmer til at gøre arbejdet og få penge til at betale, der føler sig trynet af de store med mange medlemmer og dermed penge og plakater. Men det er jo lige som spillets regler. Og når reglerne overholdes, så er plakaterne en del af den danske valgkultur.

Læserbrev

Ytringsfrihed. Fjernelse af blasfemiparagraffen - et udslag af politisk opportunisme

Læserbrev

EU. Ja til EU's kerneværdier – nej til fælles EU-skatter

Læserbrev

Valg. Now you see me, now you don't

Annonce