Annonce
Holstebro

Sundhedsplejersken: De børn, der har det skidt, er typisk dem, forældrene har holdt hjemme

- Efter min mening skulle børnene aldrig have været hjem. Man skulle have fundet en anden måde at håndtere det på. Det kommer med en høj pris, siger skolesundhedsplejerske Lone Kjær Hein. Genre/arkivfoto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix)
Skolesundhedsplejersken oplever en markant stigning i henvendelser om børn, som har det skidt. Især mange flere forældre kontakter hende.

Holstebro: Antallet af skoleelever med trivselsproblemer - angst, depression, spiseforstyrrelser, social vægring og selvmordstanker er steget markant.

Meldingen kommer fra Lone Kjær Hein, sundhedsplejerske og projektleder hos Holstebro Kommune.

- Den seneste måned har jeg fået mange henvendelser fra skoler om mistrivsel - men nok mest fra forældre, som ringer, fordi de har et barn, som har det skidt, fortæller Lone Kjær Hein, der ikke er i tvivl om, at det er prisen for mange måneders hjemsendelse og virtuel undervisning.

Annonce

- Efter min mening skulle børnene aldrig have været sendt hjem. Man skulle have fundet en anden måde at håndtere det på. Det kommer med en høj pris, siger Lone Kjær Hein.


De børn, der har det skidt, er typisk dem, hvor forældrene har holdt dem hjemme for at overholde restriktionerne. Socialt er de ikke blevet fodret. Nogle børn har vitterligt siddet hjemme online syv timer om dagen og ikke set nogen som helst. Det er jo til at blive sindssyg af.

Lone Kjær Hein, sundhedsplejerske og projektleder i Holstebro Kommune.


Hun forsøger at hjælpe familierne så godt, som hun kan. Sundhedsplejersken tager på hjemmebesøg, går turene med børnene og tager rundt på skoler og efterskoler og taler med eleverne om trivsel. Er der tale om mere alvorlige udfordringer, er det skolernes AKT-lærere og kommunes socialrådgivere og skolepsykologer, der skal ind over.

Nye børn uden historik

Der er ikke bare flere, der mistrives - det er også børn og unge, som ikke tidligere har haft udfordringer, oplever sundhedsplejersken. Flest drenge.

Hvad er det, der har været så svært for børn og unge under corona?

- Nogle børn er mere sårbare end andre og oplever det som rigtig svært at være online i så lang tid, hvor de fysisk ikke er sammen med andre og bekræftes i at være en del af fællesskabet. Så begynder de at tvivle på sig selv, og tankerne begynder at fylde meget i hovedet, når de er så meget overladt til sig selv, forklarer Lone Kjær Hein.

Hvilke børn er det, som du ser?

- De børn, der har det skidt, er typisk dem, hvor forældrene har holdt dem hjemme for at overholde restriktionerne. Socialt er de ikke blevet fodret. Nogle børn har vitterligt siddet hjemme online syv timer om dagen og ikke set nogen som helst. Det er jo til at blive sindssyg af, siger Lone Kjær Hein.

Holstebro Kommune har tilbudt nødpasning under nedlukningen, så børn, for hvem det ikke fungerer at sidde hjemme, har kunnet komme ind på skolen.

-  Jeg oplever, at mange børn ikke har lyst til at være inde, fordi de er bange for at blive udstillet som ham eller hende i klassen, der ikke kan finde ud af tingene. Det er det ene. Det andet er, hvis ens selvtillid eller selvværd ikke er det største, så er det svært at bede om hjælp, oplever sundhedsplejersken.

Annonce

Akut rådgivning

Hos PPR er antallet af indstillinger fra skolerne dog ikke steget, siger Morten Kristensen, der er leder af Videncentret i Holstebro Kommune. Det tilskriver han, at kommunen har været på forkant og har startet flere nye tiltag, der skal øge den mentale sundhed hos børn og unge.

- Men det er ikke et entydigt billedet, og vi tror, der kommer noget. Vi kan også se, at telefonrådgivningen for forældre med børn med angstsymptomer er højt efterspurgt. Her kan vi ikke følge med, fortæller Morten Kristensen.

Kommunen forventer indenfor kort tid udvide åbningstiderne i den åbne rådgivning.

- Vi antager, at der er et behov for hurtig rådgivning til forældre, hvor de kan ringe ind anonymt og få rådgivning, men også nogle redskaber til, hvad de selv kan gøre for at hjælpe barnet, siger Morten Kristensen.

Videncentret har 26. marts fået tildelt ekstra 442.752 kroner fra staten. Det er en del af den 600 millioner kroner store pulje til at håndtere det trivselsmæssige og faglige efterslæb efter corona blandt børn og unge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Årsmøde rykker til Holstebro

Annonce