Annonce
Læserbrev

Sundhedshuse. Skal styrkes med nærhedspulje

Debat: Venstre i regionsrådet vil styrke regionens sundhedshuse med en årlig nærhedspulje på 15 millioner kroner startende i år 2020.

Sundhedshusene er et vigtigt led i vores samlede sundhedsvæsen, og en pulje på 15 millioner kroner skal bruges til at finansiere styrkelse af de sundhedsydelser, som regionen varetager i sundhedshusene.

Sundhedshusene er opbygget forskelligt med varierende indhold af sundhedsfunktioner, for eksempel praktiserende læger, ambulante hospitalsfunktioner og kommunale sundhedsprofessionelle. Behovet og mulighederne for udbygning er derfor varierende blandt regionens sundhedshuse.

I nogle sundhedshuse kan der med fordel etableres flere ambulante hospitalsfunktioner, for eksempel billeddiagnostik eller hjertelæger. Derved leveres de vanlige hospitalsfunktioner tættere på de fleste borgers bopæl.

Generelt er det dyrere for hospitalerne at levere ydelser i sundhedshuse fremfor på hospitalet, og puljen skal bruges til at dække udgifterne til disse meromkostninger.

Venstre ønsker, at der leveres flere sundhedsydelser tættere på borgernes hjem - men kun vis den faglige kvalitet er i orden. Venstre vil medtage forslaget til de kommende budgetforhandlinger i Region Midtjylland.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce