x
Annonce
Indland

Økonomer peger på enorm regning per reddet liv i Danmark

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Det er dyrt for det danske samfund at redde menneskeliv som følge af coronavirusset, siger sundhedsøkonomer.

Udbruddet af coronavirus har ført til en lang række restriktioner og en historisk nedlukning af store dele af Danmark. Formålet er klart: Spredningen af coronavirus skal begrænses så meget som muligt.

Men hvor går grænsen for, hvor mange midler samfundet skal bruge på at beskytte danskerne mod smitte?

Det er noget nær umuligt at give et klart svar, lyder det fra flere fagfolk i Kristeligt Dagblad. Men faktum er, at det kan blive meget dyrt at redde menneskeliv under coronakrisen.

- Ud fra en kølig kalkulation er det godt nok nogle dyre liv, konstaterer Kjeld Møller Pedersen, der er professor og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, til Kristeligt Dagblad.

Det er dog ifølge professor ved Det Nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd (Vive) Jakob Kjellberg ikke pengene i sig selv, der bør bekymre.

Det bekymrende er, at de milliarder af kroner, som det koster samfundet at begrænse coronasmitten, kunne være brugt på fremtidige investeringer i eksempelvis sundhedsvæsnet.

- Man skal være opmærksom på, at når man bruger ressourcer i dag for at begrænse smittespredning og redde liv, er det ressourcer, vi ikke har fremadrettet, siger Jakob Kjellberg til Ritzau.

- Det er hele tiden en afvejning af, om man bruger for meget eller for lidt nu i forhold til fremtiden.

Han fortæller, at det endnu ikke er muligt at sætte en konkret pris på, hvor meget hvert menneskeliv, man redder under coronaepidemien, koster.

- Vi har ikke nok viden om, hvor alvorlig coronaepidemien bliver, og hvor effektfulde vores strategier er.

Når man som i Danmark har valgt en strategi om at lukke store dele samfundet ned - herunder skoler, institutioner og hele forlystelseslivet - sker det uden klart at vide, hvad der virker, fortæller økonomen.

- Man vælger sin strategi under en stor usikkerhed, og vi er nok også meget drevet af frygt for, hvad situationen kan udvikle sig til, siger Jakob Kjellberg.

Ifølge Sundhedsstyrelsens risikovurdering og strategi for en epidemi med coronavirus i Danmark ventes knap 600.000 danskere at blive smittet i løbet af en epidemi på tre måneder.

11.200 vil have behov for indlæggelse, og 1680-5600 vil kunne dø.

Det er ældre over 80 år og personer med en underliggende sygdom, der i særlig risiko for at dø efter smitte med coronavirus.

/ritzau/

Link til citeret artikel fra Kristeligt Dagblad
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce