Annonce
Læserbrev

Sundhed. Supersygehuse uden ansvarlighed

Supersygehus? Superfiasko? Arkivfoto: Jørgen Kirk

Debat: Da jeg første gang hørte om planerne om byggeriet af supersygehuse i Danmark, tænkte jeg umiddelbart, at nu var der endelig kvalificeret overblik fra embedsmænd og politikere. Nu skulle der tænkes stort og laves fremtidssikrede og fornuftige totalløsninger.

Men hvor tog jeg dog grumme fejl.

Stort set fra dag et er det gået galt. Først befolkningsballaden og det politiske tovtrækkeri om en egnet placering.

Det sendte Gødstrup-sygehuset ud midt den jyske sump, hvilket fordyrede projektet med adskillige millioner. Dernæst offentliggørelsen af at alle syv supersygehuse skulle pågå samtidig. Det udelukkede mulighederne for at lære af sine fejl. Adskillige gang har man da også lavet præcist de samme brølere i alle syv tilfælde.

I tirsdagsudgaven af nærværende avis kunne man læse følgende overskrift:

”Der mangler tidsplan og økonomisk overblik”

Sygehusdirektør Poul Michaelsen beklager dybt tilstanden og forsøger at skjule sin afmagt ved at udtale, at det jo er et stort byggeri. Hvad andet kan han gøre? Beslutningstagerne har ikke givet ham andre muligheder.

Det er langt fra første gang, at direktøren må stå for skud. Jeg tror faktisk ikke, der er nogen, som ved nøjagtigt, hvor mange gange der er foretaget besparende indgreb. Og hver gang er han slæbt ud til galgebakken. Hvorfor er det ikke beslutningstagerne, der bliver ”hængt”?

Nu tør byggeledelse ikke udtale sig om, hvornår byggeriet kan tages i brug, skriver Dagbladet. Nej, men har de nogensinde vidst noget om det? Det har være baseret på skøn så langt ud i fremtiden, at ingen alligevel har kunnet forholde sig til det. Men lukning og store nedskæringer på de eksisterende sygehuse kunne nemt fortages omgående!

Hvad er det for noget dyrt rod, vi har gang i?

Er fakta virkelig, at det for det første er meget nemmere at få tilgivelse frem for tilladelse?

- og at vi har nogle beslutningstagere (embedsmænd og politikere), som er mere optaget af at pudse deres egne glorier, end de er i at lave nogle økonomiske og gode løsninger på de opgaver, som de er valgt til at varetage?

Supersygehusprojekterne er løbet os af hænde. Her er det kun et spørgsmål om at redde de sørgelige rester i land, men hele den fejlslagne håndtering af disse projekter bør være en påmindelse til den nye regering om at tænke mere klart og fornuftigt, når landets tarv skal forvaltes.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce