Annonce
Læserbrev

Sundhed. Supersygehuse uden ansvarlighed

Supersygehus? Superfiasko? Arkivfoto: Jørgen Kirk

Debat: Da jeg første gang hørte om planerne om byggeriet af supersygehuse i Danmark, tænkte jeg umiddelbart, at nu var der endelig kvalificeret overblik fra embedsmænd og politikere. Nu skulle der tænkes stort og laves fremtidssikrede og fornuftige totalløsninger.

Men hvor tog jeg dog grumme fejl.

Stort set fra dag et er det gået galt. Først befolkningsballaden og det politiske tovtrækkeri om en egnet placering.

Det sendte Gødstrup-sygehuset ud midt den jyske sump, hvilket fordyrede projektet med adskillige millioner. Dernæst offentliggørelsen af at alle syv supersygehuse skulle pågå samtidig. Det udelukkede mulighederne for at lære af sine fejl. Adskillige gang har man da også lavet præcist de samme brølere i alle syv tilfælde.

I tirsdagsudgaven af nærværende avis kunne man læse følgende overskrift:

”Der mangler tidsplan og økonomisk overblik”

Sygehusdirektør Poul Michaelsen beklager dybt tilstanden og forsøger at skjule sin afmagt ved at udtale, at det jo er et stort byggeri. Hvad andet kan han gøre? Beslutningstagerne har ikke givet ham andre muligheder.

Det er langt fra første gang, at direktøren må stå for skud. Jeg tror faktisk ikke, der er nogen, som ved nøjagtigt, hvor mange gange der er foretaget besparende indgreb. Og hver gang er han slæbt ud til galgebakken. Hvorfor er det ikke beslutningstagerne, der bliver ”hængt”?

Nu tør byggeledelse ikke udtale sig om, hvornår byggeriet kan tages i brug, skriver Dagbladet. Nej, men har de nogensinde vidst noget om det? Det har være baseret på skøn så langt ud i fremtiden, at ingen alligevel har kunnet forholde sig til det. Men lukning og store nedskæringer på de eksisterende sygehuse kunne nemt fortages omgående!

Hvad er det for noget dyrt rod, vi har gang i?

Er fakta virkelig, at det for det første er meget nemmere at få tilgivelse frem for tilladelse?

- og at vi har nogle beslutningstagere (embedsmænd og politikere), som er mere optaget af at pudse deres egne glorier, end de er i at lave nogle økonomiske og gode løsninger på de opgaver, som de er valgt til at varetage?

Supersygehusprojekterne er løbet os af hænde. Her er det kun et spørgsmål om at redde de sørgelige rester i land, men hele den fejlslagne håndtering af disse projekter bør være en påmindelse til den nye regering om at tænke mere klart og fornuftigt, når landets tarv skal forvaltes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Kultur

Her bliver du taget virkelig godt imod

Annonce