Læserbrev

Sundhed. Supersygehuse uden ansvarlighed

Supersygehus? Superfiasko? Arkivfoto: Jørgen Kirk

Debat: Da jeg første gang hørte om planerne om byggeriet af supersygehuse i Danmark, tænkte jeg umiddelbart, at nu var der endelig kvalificeret overblik fra embedsmænd og politikere. Nu skulle der tænkes stort og laves fremtidssikrede og fornuftige totalløsninger.

Men hvor tog jeg dog grumme fejl.

Stort set fra dag et er det gået galt. Først befolkningsballaden og det politiske tovtrækkeri om en egnet placering.

Det sendte Gødstrup-sygehuset ud midt den jyske sump, hvilket fordyrede projektet med adskillige millioner. Dernæst offentliggørelsen af at alle syv supersygehuse skulle pågå samtidig. Det udelukkede mulighederne for at lære af sine fejl. Adskillige gang har man da også lavet præcist de samme brølere i alle syv tilfælde.

I tirsdagsudgaven af nærværende avis kunne man læse følgende overskrift:

”Der mangler tidsplan og økonomisk overblik”

Sygehusdirektør Poul Michaelsen beklager dybt tilstanden og forsøger at skjule sin afmagt ved at udtale, at det jo er et stort byggeri. Hvad andet kan han gøre? Beslutningstagerne har ikke givet ham andre muligheder.

Det er langt fra første gang, at direktøren må stå for skud. Jeg tror faktisk ikke, der er nogen, som ved nøjagtigt, hvor mange gange der er foretaget besparende indgreb. Og hver gang er han slæbt ud til galgebakken. Hvorfor er det ikke beslutningstagerne, der bliver ”hængt”?

Nu tør byggeledelse ikke udtale sig om, hvornår byggeriet kan tages i brug, skriver Dagbladet. Nej, men har de nogensinde vidst noget om det? Det har være baseret på skøn så langt ud i fremtiden, at ingen alligevel har kunnet forholde sig til det. Men lukning og store nedskæringer på de eksisterende sygehuse kunne nemt fortages omgående!

Hvad er det for noget dyrt rod, vi har gang i?

Er fakta virkelig, at det for det første er meget nemmere at få tilgivelse frem for tilladelse?

- og at vi har nogle beslutningstagere (embedsmænd og politikere), som er mere optaget af at pudse deres egne glorier, end de er i at lave nogle økonomiske og gode løsninger på de opgaver, som de er valgt til at varetage?

Supersygehusprojekterne er løbet os af hænde. Her er det kun et spørgsmål om at redde de sørgelige rester i land, men hele den fejlslagne håndtering af disse projekter bør være en påmindelse til den nye regering om at tænke mere klart og fornuftigt, når landets tarv skal forvaltes.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

GALLERI: Storåløbet

112

Ung mand fanget i parkeringshus: Sad fast i elevator 

Holstebro For abonnenter

Advokaten vælger kærligheden, så: Farvel lille, skønne hus

112

En anholdt efter gadeslagsmål

Mærkedage

Grøntmand gennem 40 år: Min afdeling er i gode hænder hos Janni, Birgitte, Finn og Benjamin

Leder For abonnenter

Kommunens budget må ikke blive hastværk

I disse dage plejer landets kommuner - ikke mindst de administrative regnedrenge og folkevalgte kommunalpolitikere - at have travlt med næste års budgetter. Sådan er det ikke i år. Som vi tidligere har skrevet, er kommunerne tvunget til at udsætte årets budgetseminar og forhandlingerne, fordi de lige nu ikke kender indtægterne for 2020. Det er en konsekvens af folketingsvalget, som betød, at de politiske forhandlinger mellem regeringen og kommunerne, der normalt er afsluttet før ferien, endnu ikke har fundet sted. Og når forhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening er udsat, er de enkelte byråd tvunget til at vente. Socialdemokraterne gik til valg på blandt andet flere penge til pasningsområdet, men det er nok meget fornuftigt, at man lokalt ikke disponerer med flere midler på hverken det eller andre områder, før en aftale er på plads. Det er jo før sket, at et valgtema - eller måske ligefrem løfte - ikke har været muligt at føre ud i livet efter valget. Det er noget rod, at kommunerne på den måde bliver presset rent tidsmæssigt i forhold til næste års økonomi, men valgdatoen taget i betragtning er det svært at undgå. Og årets rodede budgetlægning bliver muligvis blot en forsmag på, hvad der venter lige om hjørnet. Kommunernes økonomi var nemlig allerede før valget en brandvarm politisk kartoffel. En ny udligningsreform, der omfordeler penge mellem kommunerne, blev skrinlagt før valget, fordi politikerne på Christiansborg ikke kunne nå til enighed. Det skal de i 2020, hvor muligheden sikkert også er større. Der er stadig lang tid til et kommunalvalg og formentlig også til det næste folketingsvalg. Dermed er den politiske berøringsangst på et minimum, og der er rent faktisk mulighed for at nå frem til en aftale. De fleste kommuner håber - eller måske rettere forventer - en forbedret økonomi med en ny reform, og alene derfor vil den helt sikkert skuffe nogle steder. Derfor er det vigtigste måske også, at der kommer en aftale - og at den bliver gennemskuelig, så kommunerne kan komme til at planlægge økonomien på længere sigt.

TTH Herrer

Der var mange strenge at spille på, da TTH orkestrerede sig videre i pokalen

112

Måtte rydde op efter oliespild

Annonce