Annonce
Læserbrev

Sundhed. Regeringen vil styrke sundhedsvæsnet med 1000 ekstra sygeplejersker

Debat: Socialdemokratiet gik til valg på at sætte velfærden først. Og i løbet af vores første fire måneder har vi leveret på det løfte. Ikke mindst på sundhedsområdet, som vi giver et markant løft allerede fra næste år. Det er hårdt tiltrængt, for vi står med et sundhedsvæsen, som er presset på flere fronter.

Først indgik vi en aftale med regionerne, som sikrede ”det største løft af sundhedsområdet siden finanskrisen”, som Venstres regionsrådsformand i Syddanmark, Stephanie Lose, formulerede det. Derefter fremlagde vi vores finanslovforslag med penge til, at vi kan ansætte 500 ekstra sygeplejersker allerede i 2020 og i alt 1000 ekstra sygeplejersker fra 2021 og fremefter. Sådan som vi lovede i valgkampen.

Med aftalerne sikrer vi flere ressourcer i takt med, at der bliver flere ældre, som skal have behandling i vores sundhedsvæsen. Og vi sikrer, at vores sundhedsvæsen kan udbygges med ny teknologi og nye behandlingsformer, som hele tiden dukker op. Det er jo fantastisk, at vi både lever længere og kan behandle flere sygdomme.

Men det kræver også flere penge. Ellers vil de øvrige patienter i sundhedsvæsnet opleve, at kvaliteten af deres behandling forringes. Og her så vi desværre, at den tidligere regering var optaget af at sænke skatten for privatfly og virksomhedsarvinger, og ikke sikrede tilstrækkeligt med ressourcer til vores sundhedsvæsen.

Jeg vil bestemt ikke påstå, at alle problemer i vores sundhedsvæsen forsvinder til næste år. For vi har oplevet rigtig mange år, hvor der er blevet skåret ned. Og der er derfor mange steder, hvor personalet løber for stærkt, og hvor patienter og pårørende ikke føler, at der er tid nok. Men vi tager et første skridt i retning af atter at styrke vores fælles velfærd.

Annonce
Rasmus Horn Langhoff. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce