Annonce
Læserbrev

Sundhed. Onlinekonsultation hos egen læge

Debat: Mangel på praktiserende læger i flere dele af Danmark fylder meget i den offentlige debat, og Praktiserende Lægers Organisation efterspørger stedvist højere honorar til lægerne og offentlig støtte til bedre klinikker. Løsningen på lægemanglen er dog snarere en modernisering af arbejdsgange i almen praksis og nytænkende anvendelse af IT fremfor flere offentlige udgifter.

Eksisterende software kan udnyttes mere systematisk, og nye innovative IT-løsninger bør snarest indbygges i det nære sundhedsvæsen. Til lægepraksis eksisterer der allerede i dag software med mulighed for onlinekonsultation fra lægens PC´er i lægepraksis direkte til for eksempel patientens mobiltelefon eller iPad via en applikation. Lægen har online skærmkontakt med patient og eventuelle pårørende. Samtidig kan lægen på samme skærm studere patientens elektroniske journal, lave notater og bestille medicin eller blodanalyser. Patient og pårørende har et direkte skærmbillede af lægen på egen tablet, og al kommunikation foregår med direkte øjenkontakt.

De praktiserende læger har kun fysisk kontakt med patienterne i cirka halvdelen af konsultationerne, og på sigt kan disse konsultationer efter patientens ønske erstattes med onlinekonsultationer. Det vil være markant tidsbesparende for patienten og eventuelle pårørende, og tillige lidt tidsbesparende for lægen. Der er naturligvis sygdomme og situationer, hvor fremmøde hos lægen er nødvendig for korrekt diagnostik og behandling.

Onlinekonsultation er specielt velegnet i områder med mangel på praktiserende læger, fordi onlinekonsultationer kan etableres til for eksempel andre lægehuse i nabolaget eller til en national online lægeklinik.

Annonce
Christian Møller-Nielsen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce