Annonce
Læserbrev

Sundhed. Onlinekonsultation hos egen læge

Debat: Mangel på praktiserende læger i flere dele af Danmark fylder meget i den offentlige debat, og Praktiserende Lægers Organisation efterspørger stedvist højere honorar til lægerne og offentlig støtte til bedre klinikker. Løsningen på lægemanglen er dog snarere en modernisering af arbejdsgange i almen praksis og nytænkende anvendelse af IT fremfor flere offentlige udgifter.

Eksisterende software kan udnyttes mere systematisk, og nye innovative IT-løsninger bør snarest indbygges i det nære sundhedsvæsen. Til lægepraksis eksisterer der allerede i dag software med mulighed for onlinekonsultation fra lægens PC´er i lægepraksis direkte til for eksempel patientens mobiltelefon eller iPad via en applikation. Lægen har online skærmkontakt med patient og eventuelle pårørende. Samtidig kan lægen på samme skærm studere patientens elektroniske journal, lave notater og bestille medicin eller blodanalyser. Patient og pårørende har et direkte skærmbillede af lægen på egen tablet, og al kommunikation foregår med direkte øjenkontakt.

De praktiserende læger har kun fysisk kontakt med patienterne i cirka halvdelen af konsultationerne, og på sigt kan disse konsultationer efter patientens ønske erstattes med onlinekonsultationer. Det vil være markant tidsbesparende for patienten og eventuelle pårørende, og tillige lidt tidsbesparende for lægen. Der er naturligvis sygdomme og situationer, hvor fremmøde hos lægen er nødvendig for korrekt diagnostik og behandling.

Onlinekonsultation er specielt velegnet i områder med mangel på praktiserende læger, fordi onlinekonsultationer kan etableres til for eksempel andre lægehuse i nabolaget eller til en national online lægeklinik.

Annonce
Christian Møller-Nielsen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Lyngvilds peptalk til iværksættere

Leder For abonnenter

Minimumsnormering er en glidebane

Det er svært at være politisk uenig i, at børnene skal have den bedst mulige pasning, som sikrer både trivsel og personlig udvikling for de små. Derfor er det også svært at være uenig i netop den del af regeringens finanslov, som sikrer flere penge til børneområdet. Det er til gengæld ret let at være uenig i den overordnede politik, som flytter styringen af midlerne og prioriteringerne i den enkelte institution væk fra de lokale politikere. De overvejelser ønsker regeringen med finansloven at flytte helt op til toppen - længst væk fra børnene. Minimumsnormeringer lyder måske nok besnærende, men reelt er der risiko for, at de mest udsatte børn bliver straffet for at sikre bedre forhold i de mest velfungerende institutioner. Minimumsnormeringerne er en lille sejr for de forældre, som tidligere på året gik på gaden i protest mod forholdene i institutionerne. I hvert fald hvis de planlægger flere børn eller har et stort alment samfundssyn. For med indførelsen i 2025 kommer ordningen ikke til at berøre de børn, som i barnevogne og klapvogne var med i demonstrationsoptogene. Faktisk er der endnu ikke klarhed over, hvem det kommer til gode. Det er uvist, hvordan den lov, der skal træde endelig i kraft i 2025 kommer til at se ud, men det er helt sikkert, at den vil tvinge kommunerne til at prioritere anderledes. Og det er en glidebane, at staten på den måde blander sig direkte i kommunens opgaver. Jo flere bundne regler, kommunerne skal leve op til, jo mindre råderum bliver der til individuelle hensyn. Som forælder kan man naturligvis være optimist og tro på, at ordet "minimum" kommer til at fylde mere end ordet "normering", når kommunerne skal leve op til kravet. Der er dog overvejende risiko for, at minimumsnormeringen i en presset økonomi de facto bliver en normering. En fælles målestok, som i mangel af fleksibilitet bliver lagt ned over alle landets børn og alle landets institutioner. Uagtet at der er stor forskel på behovet.

Sport

Fra bølgedal til guldskvulp

Annonce