Annonce
Læserbrev

Sundhed. Akutafsnit og patientsikkerhed under pres

Debat: Akutafsnittet i Struer skal spare 2,5 millioner kroner, hvad der svarer til cirka 25 procent af nuværende budget. Det har I som byrådspolitikere i Struer Kommune været med til at vedtage.

Vi er som personale på afsnittet dybt bekymrede over udsigten til disse besparelser, som uvilkårligt vil have konsekvenser for den sygeplejefaglige kvalitet. En så stor besparelse kan kun ske ved at reducere i personalet.

Besparelserne er generelt i disharmoni med det faktum, at borgerne indlagt på Akutafsnittet oftest er kritisk syge, har komplekse problemstillinger og er afhængige af høj sygeplejefaglig kvalitet. Med en lavere normering kan vi ikke levere den samme faglige kvalitet, hvilket sætter patientsikkerheden under pres. Borgere udskrives hurtigere og hurtigere fra hospitalerne, og derfor forudser vi et stigende arbejdspres og forringelse af vores arbejdsmiljø.

Samtidig forventer vi, at behovet for akutpladser vil stige, når hospitalet i Gødstrup er opført. Her vil angiveligt være 68 færre buffersengepladser, end hvad hospitalerne i Holstebro og Herning tilbyder, hvilket vil give et øget pres på kommunernes akutfunktion.

Mens budgetforhandlingerne stod på, har vi som sygeplejersker og ansatte på Akutafsnittet sammen med vores kollegaer henvendt os både til det samlede byråd og embedsmænd for at oplyse om de konsekvenser, vi mener besparelserne vil medføre for borgerne i Struer Kommune. Alligevel kan vi konstatere, at besparelserne er vedtaget uden nærmest at flytte et komma, siden spareforslaget blev offentliggjort.

I processen har vi undervejs hæftet os ved, at borgmester i Struer Kommune, Niels Viggo Lynghøj, har udtalt til Dagbladet Holstebro Struer den 30. oktober 2019, at besparelsen ikke vil medføre forringelser for borgerne. Formanden for Socialudvalget, John Christoffersen, har tilmed ytret i samme avis den 31. oktober 2019, at Akutafsnittet i Struer skal være det bedste i Danmark. Endelig bemærker vi, at centerchef Tina Holmgaard under et personalemøde på Akutafsnittet den 6. november 2019 har fortalt, at besparelserne ikke vil afstedkomme, at personalet skal løbe stærkere. Men hvordan forventer man at kunne spare så mange penge på Akutafsnittet, uden hverken borgere eller personale mærker en forskel?

Vi er en tværfaglig personalegruppe i Akutafsnittet, og vi løfter mange forskelligartede opgaver. Blandt vores kerneopgaver er blandt andet at planlægge, dokumentere, lede, formidle, udvikle og udføre sygepleje og omsorg for det hele menneske. Vi skal som sygeplejersker koordinere og planlægge sygeplejen ved at afholde indlæggelsessamtaler, statussamtaler og udskrivningssamtaler med borgere, pårørende og eventuelt samarbejdspartnere. Dette for hele tiden at arbejde målrettet og effektivt.

Vi søger også at fremme sundhed og forebygge yderligere sygdom. Vi har også en vigtig rolle i at samarbejde tæt med blandt andet hospitaler, praktiserende læger, vagtlæger, fysio- og ergoterapeuter. Vi kunne fortsætte, for listen af samarbejdspartnere er lang, og som arbejdsplads forsøger vi, udover alt ovenstående, at være et godt studiemiljø for blandt andet sygeplejestuderende og social og sundhedsassistent elever.

Akutafsnittet er blevet sammenlignet med akutafsnit fra andre omkringliggende kommuner og fundet for dyr per sengeplads. Vi undrer os dog over sammenligningsgrundlaget. Blandt andet kan vi ikke undlade at tænke på, om man har været opmærksom på, hvordan borgere visiteres til døgnpladser i de kommuner, vi er blevet sammenlignet med? Er der taget højde for hvor mange genindlæggelser, der er per kommune? Og hvad med lønningerne? Er det kun plejepersonale eller også øvrigt personales lønninger, som er medregnet? Desuden finder vi det væsentligt også at sammenligne med andre kommuners udgifter til visitationen, hjemmeplejen og hjemmesygeplejen – da vi frygter at Struer Kommunes ældreområde kommer til at miste dét på karrusellen, som de forsøger at tjene ind på gyngerne.

Hvis I som de ansvarlige politikere fastholder besparelsen, så ser vi som eneste udvej, at antallet af pladser på Akutafsnittet reduceres, så det svarer til de medarbejdere, der budgetteres med. Ellers har vi svært ved at se, hvordan vi kan forblive det bedste Akutafsnit uden serviceforringelser for borgerne.

Annonce
Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce