Annonce
Struer

Sunddraget klarer frisag - forhåbentlig for sidste gang

Sådan så det ud for sommerhusområdet i Oddesynd Nord efter stormen Egon i januar 2015. Så galt gik det heldigvis ikke i denne omgang. Arkivfoto: Morten Stricker
Det ser ud til, at grundejerne på Sunddraget på Thyholm slipper for oversvømmede ejendomme i denne omgang, som forhåbentlig bliver den sidste, når et nyt højvandsdige står klar i november

Thyholm: Sent om eftermiddagen tirsdag var humøret hos formanden for grundejerforeningen på Sunddraget, Magnus Schødt, i bund. Han var overbevist om, at vandet, der på det tidspunkt var omkring 1,40 meter over normalen, i løbet af natten til onsdag ville bryde igennem strandvolden og oversvømme måske helt op til 18 sommerhuse i grundejerforeningen. Det er sket før med store skader og erstatninger til følge.

- Det var nervepirrende, det var det, siger Magnus Schødt.

- Jeg havde kontakt til alle mulige, der mente det samme som jeg, og jeg havde også kontakt til beredskabet for at høre, om de ville kunne hjælpe, men det kunne de ikke.

Så hvis vandstanden var steget yderligere, og hvis stormen tog til, så ville der ikke være noget at gøre, og husejerne i grundforeningen ville blot kunne se til, mens vandmasserne endnu engang indtog kældre og ødelagde inventar, mens de prøvede selv at pumpe vandet ud.

Men sådan gik det heldigvis ikke.

Annonce

Det var nervepirrende, det var det.

Magnus Schødt, formand for grundejerforeningen på Sunddraget

Nyt dige

Det er en betydeligt lettet Magnus Schødt, der taler med Dagbladet i sit hus på Sunddraget onsdag kort efter klokken 12. Det var på det tidspunkt, at vejret skulle være værst, ifølge DMI's varsel. Men selvom blæsten er hård, så holder vandet sig, næsten, bag strandvolden, og ingen husejere har fået våde fødder. Magnus Schødt stod selv op klokken syv onsdag morgen og begav sig ud til fods for at se, hvor galt det stod til, med sin kraftige lommelygte. Bilen havde han med vilje ikke parkeret ved huset, som han begyndte at bygge i 1971, da han var overbevist om, at vejene omkring huset ville være under vand.

- Men jeg kunne tydeligt se og mærke, at vinden havde lagt sig, og at vandstanden var blevet lavere. Det er pragtfuldt, og nu begynder det virkelig at lysne op, siger Magnus Schødt - tydeligt lettet.

Det havde næsten heller ikke været til at bære, hvis grundejerne i Sunddraget endnu engang skulle ud i vandskader, noget, som de har oplevet mange gange siden 1981, hvor en tre dage lang storm lagde kimen til mange års bekymringer. Til november i år bliver arbejdet med et højvandsdige i området afsluttet, og dermed var natten til onsdag forhåbentlig den sidste, som grundejerne i Sunddraget skulle bruge på at være bekymrede over vandmasserne.

- Når vi når slutningen af november, vil vi være dobbeltsikrede, så skulle vandet bryde gennem strandvolden, så bliver det stoppet af højvandsdiget, så det glæder vi os til, siger Magnus Schødt, der selv har boet fast i sin ejendom med sin kone siden 2012.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce