Annonce
Mærkedage

Succesforfatteren med de mange navne

Den britiske spændingsforfatter Jack Higgins fylder 90 år den 27. juli. Pr Foto/Ritzau Scanpix
Jack Higgins - manden bag den berømte bog "Ørnen er landet" og mange andre spændingsbøger - er ved at være rigtig voksen. Han fylder 90 den 27. juli.

90 år: Der er penge i bøger.

I hvert fald hvis man kan skrive dem som Jack Higgins, der er på listen over verdens mest velbeslåede forfattere.

Hjemmesiden wealthygorilla.com har en liste over rige forfattere. Ifølge den er Higgins, som fylder 90 den 27. juli, verdens 17. rigeste.

Hans formue er 86 millioner dollar, omkring 560 millioner kroner.

Nogle læsere vil måske tænke, at det ikke kan passe. Men tøv en kende, for det er ikke kun Higgins-bøger, der har skæppet i kassen.

Han har også skrevet under pseudonymerne James Graham, Martin Fallon og Hugh Marlowe.

Og faktisk hedder han slet ikke Higgins. Hans rigtige navn er Harry Patterson, men han er overvejende kendt under kunstnernavnet Jack Higgins.

Det skyldes måske, at hans uden sammenligning største succes, "Ørnen er landet" fra 1975, blev skrevet under dette navn.

Romanen, der handler om en gruppe tyske kommandosoldater, som under Anden Verdenskrig bliver sendt til England for at bortføre Winston Churchill, solgte 50 millioner eksemplarer og blev filmatiseret med blandt andre Michael Caine og Donald Sutherland på rollelisten.

Higgins er født i Newcastle, men faren forlod kort efter familien. Den senere forfatter flyttede med sin mor til det uroplagede Belfast i Nordirland.

I skolen var han doven, og han fik aldrig taget sin eksamen. Men i hæren blomstrede han op, og i to år var han udstationeret ved den østtyske grænse.

Efter et par år i hæren, hvor han viste et betydeligt talent som skarpskytte, tog han en eksamen i sociologi og begyndte at undervise på en skole i Leeds.

Men det var skriveriet, der trak. I 1959 udgav han sin første roman.

I de næste mange år sprøjtede han bøger ud - nogle år udkom tre-fire stykker - og i 1974 havde han udgivet i alt 35 romaner. Først og fremmest knaldromaner med forhærdede, kyniske helte og hensynsløse forbrydere.

Hans helt store gennembrud kom så med roman nummer 36, "Ørnen er landet".

Siden er de fleste af hans bøger kommet på bestsellerlisterne i både Storbritannien og USA, selv om ingen af dem har nået samme imponerende salgstal som succesromanen fra 1975.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce