Mærkedage

Succesdommeren spændte ben for sig selv

Hamburger-spillerne protesterer over for dommer Hoyzer, der netop har givet Emile Mpenza fra Hamburger SV et rødt kort. Skandalekampen huskes stadig af mange tyskere. Dommer Robert Hoyzer fylder den 28. august 40 år. Christof Koepsel/Ritzau Scanpix
De store fodboldarenaer lå åbne for Robert Hoyzer, men så blev han ramt af grådighed. 28. august fylder han 40. Han betaler stadig af efter skandalen i 2004.

40 år: Robert Hoyzer bliver hele tiden mindet om den dag, da hans liv tog et sving den helt forkerte vej.

Det var den 23. august 2004, da han var lige knap 25 år og et af Tysklands største talenter, når det gælder fodbolddommere.

Men penge fik ham til at glemme at være en upartisk fodbolddommer.

Hoyzer, der den 28. august fylder 40, må hver måned betale af på en solid bøde på 750.000 euro til det tyske fodboldforbund (DFB).

Denne bøde har han fået for en stor bestikkelsessag, der også kostede ham karrieren og en fængselsdom.

Men avisen Berliner Morgenpost skrev i april i år, at DFB er gået med til at reducere bøden til 126.000 euro.

Det betyder, skriver avisen, at han har betalt sidste afdrag i 2026, men aftalen er under forudsætning af, at han ikke tjener penge på skandalen på andre måder, herunder eksempelvis en bog.

Hoyzers liv kunne have været anderledes.

Han tog dommereksamen i 2001 og blev hurtigt regnet for at være et stort talent.

Han steg hurtigt i graderne. Få år senere dømte han også kampe i 2. Bundesliga og i den tyske pokalturnering.

Det var netop en pokalkamp, der gjorde ham berømt og berygtet over hele Tyskland.

I kampen den 23. august 2004 tildelte han Paderborner SV to straffespark og Emile Mpenza fra Hamburger SV en udvisning i kampen, som storfavoritterne fra Hamburg tabte 2-4.

Et halvt år senere blev han anklaget for at have manipuleret udfaldet af pokalopgøret og en række andre kampe.

Han tilstod at være skyldig i aftalt spil. En kroatisk bagmand, bagmandens to brødre, en dommerkollega og en spiller blev også tiltalt og dømt i sagen, der omfattede i alt 23 kampe.

Robert Hoyzer blev ud over to år og fem måneders fængsel også idømt livsvarig karantæne.

Han blev dog løsladt efter 14 måneders afsoning i juli 2008.

Hoyzer har siden holdt sig uden for offentlighedens søgelys, men arbejder i dag ifølge netavisen deutschlandfunk.de i Berlin med marketing.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce