Læserbrev

Styrk skolerne. Også de frie

‪Danmark har en unik tradition for frie skoler, hvor forældre har frihed til at vælge lige præcis den skole, der passer til deres barn. Det skal vi værne om, siger Kristian Jensen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Debat: ‪Mine forældre var skolelærere. Det er jeg stolt af. Skolerne er det sted, hvor Danmarks børn og unge lærer at samarbejde og at blive selvstændige samtidig.

‪Jeg kan lide alle slags skoler. Jeg gik selv på en traditionel friskole. Mine børn har alle gået på den lokale folkeskole. De har alle sammen deres berettigelse. Nogle skoler lægger vægt på boglige færdigheder. Andre lægger vægt på alternative læringsmetoder. Nogle er en umistelig del af lokalsamfundet i de små byer. Andre tilbyder nye perspektiver på lærdom i de store byer.

Jeg synes, der skal være plads til dem alle, for de inspirerer hinanden. Derfor er det vigtigt at skolerne har plads til at disponere selv, både de kommunale skoler og de frie skoler.

Desværre vil Socialdemokraterne skære hårdt ned på de frie skoler og i gennemsnit øge forældrebetalingen med 3000 kroner om året. Det er den forkerte vej at gå.

‪Danmark har en unik tradition for frie skoler, hvor forældre har frihed til at vælge lige præcis den skole, der passer til deres barn. Det skal vi værne om. Venstre har sammen med de andre borgerlige partier bragt tilskuddet til de frie skoler tilbage på det niveau, hvor det har været historisk.

Men penge er ikke det eneste vigtige. Venstre har derfor præsenteret en friskolepakke med fire forslag, som skal sikre, at den frie skoletradition fortsat kan udfolde sig så godt som muligt.

‪For det første vil vi beskytte de frie skoler mod Socialdemokratiets nedskæringer. Socialdemokraterne vil nedsætte tilskuddet per barn til 71 procent af, hvad de kommunale skoler får. Vi vil fastholde tilskuddet til friskolerne på 76 procent.

For det andet vil vi give friskolerne bedre adgang til at ansætte pædagoger. I dag kan folkeskolerne ansætte pædagoger, der både kan bruges i skolens undervisning og i fritidsordningen. Den mulighed har de frie skoler ikke. De er nødt til at ansætte pædagoger på to kontrakter, hvis de både skal bruges i undervisningen og i fritidsordningen. Det er en unødvendig forskelsbehandling. Venstre vil give de frie skoler endnu bedre muligheder for at tilrettelægge undervisning og dagligdag, til gavn for børnenes udvikling og trivsel.

‪For de tredje vil Venstre give de frie skoler bedre muligheder for at tilbyde tidlig SFO til børn. En tidlig SFO giver nemlig børnene mulighed for at lære deres kommende skole at kende, før de starter i børnehaveklassen. Derfor skal kommunerne have pligt til at yde et tilskud til før-SFO for frie skoler. I det hele taget skal de frie skoler have samme muligheder som folkeskolerne.

‪For det fjerde vil Venstre forbedre de unges trivsel gennem en pulje til efterskolestipendier målrettet udsatte unge, så de kan komme på efterskole uden egenbetaling. Vi vil give et tilskud til de efterskoler, der har tre eller flere elever med angst eller depression, så de kan få psykologbistand, mentorer og andre tiltag, der kan lette deres hverdag.

0/0
Annonce
Læserbrev

Klima. Der skal en holdningsændring til

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Fattig og forarmet?

Nogle gange kan det vanskeligt at vide, om man skal grine eller græde. Det gælder bestemt også, når Magisterbladets redaktør i Dagbladet Politiken forsøger at bilde læsere ind, at København er fattig - kun overgået af Bornholm, hvor gennemsnitsindkomsten er lavere end i København. Herefter giver redaktøren den fuld pedal med, at hovedstaden bliver dæmoniseret som verdensfjerne, rige og ligeglade af jyderne. "Man bruger det til at retfærdiggøre, at man vil tage job og penge fra københavnerne. Og det er lettere at gøre med et falsk elitestempel, fordi det fremstår pænere at sparke opad end at sparke nedad". Det lyder jo nærmest synd for de stakkels københavnere, og det havde måske endda også været lidt synd, hvis det ikke lige var fordi, at det naturligvis er noget være vrøvl, som redaktøren har regnet sig frem til. Han har blandt andet talt alle studerende, der får statsfinansieret SU, med i statistikken over både gennemsnitsindkomst og antal af folk på offentlig forsørgelse. Dermed bliver en 20-årig jurastuderende, der kan se frem til en indkomst på den gode side af 600.000 kroner om året, og som bor i en forældrekøbt lejlighed i det indre København, pludselig et socialt problem. Hvis det er den slags problemer, man bøvler med i hovedstaden, er der sandsynligvis mange provinskommuner, der gerne vil sende en hjælpende hånd. I givet fald kunne man jo bare udflytte Københavns Universitet og dermed løse en del af problemet” Det er helt andre strukturelle problemer man kæmper med i andre dele af landet. Stagnerende befolkning, huse, der ikke kan belånes og sælges og konsekvensen af mange års centralisering, som drypvise udflytninger af statslige arbejdspladser endnu ikke har kompenseret for. Ganske som serviceniveauet i hovedstaden og de omkringliggende kommuner generelt er langt højere end i provinsen, hvilket bestemt heller ikke peger mod en forarmet hovedstad, der har op mod ni milliarder kroner i kommunekassen. Der er ikke så mange, der taler om det i valgkampen, men en af de første ting som et nyt Folketing kommer til at se på, er et nyt udligningssystem, som også tager højde for, at selv om vi er et lille land, så er udviklingen langt fra ens fra Skagen til stenbroen. Det har været forsøgt før at ændre i systemet, hvor specielt den interne hovedstadsudligning, er en torn i øjnene på provinskommunerne. Det er også i det lys, man må se indlægget om den fattige hovedstad. Debatten mellem hovedstaden og provinsen ender altid med at blive reduceret en slags national religionskrig, hvor hovedstadskommunerne finder det aldeles urimeligt at skulle aflevere deres hårdtjente skattekroner til jyderne, der til gengæld finder det uanstændigt at skulle vedblive med at finansiere goder, som kun hovedstadsbefolkningen reelt nyder godt af. De fronter rykker valgkampen næppe på. Men fattig og forarmet, det er hovedstaden altså ikke.

Læserbrev

Spørgsmål til EU. Svarene blafrer i vinden...

Læserbrev

Valg. Facebook-censur er et demokratisk problem

Læserbrev

Valg. Kære forældre – Husk børnene, når I sætter krydset

Annonce