Annonce
Mindeord

Stryhns fængslende beretninger

Hvert år op mod jul i en meget lang årrække holdt Mogens Stryhn (foto) gymnasiets elever fanget i sine fængslende beretninger fra hele verden, fortæller Lars Ebbensgaard. Privatfoto

Lemvig: Tidligere rektor Lars Ebbensgaard, Vrist skriver mindeord om fotograf og globetrotter Mogens G. Stryhn.

Mogens Stryhn døde i Aars i onsdags den 15. maj 2019. Han var kendt over hele landet for sine foredrag om u-landene.

Administrationsgangen på Lemvig Gymnasium er i sig selv en oplevelse med mange af Stryhns billeder. Ikke uden grund var Prins Henrik under et besøg særligt optaget af Mogens Stryhns billeder fra rismarkerne i Vietnam.

Hvert år op mod jul holdt Stryhn i en meget lang årrække gymnasiets elever fanget i sine fængslende beretninger fra hele verden. Her mødte vi et dejligt menneske, en ener. Vi fik virkelig noget at vide om skønhed, men også om verdens tilstand med udnyttelse. Stryhn vækkede elevernes ønske om at gøre en indsats. Gymnasiets elever fik uforglemmelige oplevelser, og der blev samlet ind til Ulandsfonden af 1962.

Hans billedforedrag var fyldt med holdninger. Således hed et af hans billeder fra 1957 af krigsruiner i Østberlin: Naturvidenskabens terror.

Stryhn udgav de stadig medrivende og smukke bøger Kulturimperalisme, Kina efter Mao, Børn i ulande og En verden af skønhed. Den sidste var en anderledes fotobog, og I Kinabogen var han forudseende, idet sidste linje lyder således: NU MÅ VI TIL AT VÆRE MERE GRØNNE END RØDE!

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce