Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Struers DNA er ikke lyd, men handel, liv, virksomhed, initiativ og engagerede borgere

Desperat har byrådet ansat 5 mennesker til at skabe lyd i det, som mere og mere kommer til at ligne et lyddødt rum fra en virksomhed, hvor den lokale administration nu kan rummes i et hjørne af aluminiumsværkstedet. Tør man tro på projektet, spørger Benny Boysen i sit debatindlæg. Arkivfoto: Morten Stricker


Debat: Der er noget helt symbolsk i, at DSB-lokomotivet på hotellets gavl i Bredgade lukker dampen ud efter ankomsten til Struer. Der er også noget symbolsk i, at kommunen nu har droppet brugen af det gamle byvåben og ved byens indfaldsveje har forsynet byskiltene med noget flagrende hår, som viser, at fastheden er opløst og nu flagrer vildt i vinden.

For en del år siden sagde en gammel struerbo til mig, at i Struer falder alt til jorden. Om han dengang tænkte på Radio Struer, Struer Garden eller skøjtebanen ved bowlingcenteret ved jeg ikke, men selv var han en af dem, der havde været positiv engageret på mange måder.

Jeg syntes ikke dengang, at han havde ret, men ved nærmere eftertanke og opregning kan jeg godt se, at han har det – kunne jeg bare bruge datid og sige, at han havde det.

Desperat har byrådet ansat 5 mennesker til at skabe lyd i det, som mere og mere kommer til at ligne et lyddødt rum fra en virksomhed, hvor den lokale administration nu kan rummes i et hjørne af aluminiumsværkstedet. Tør man tro på projektet?

I følge en indkaldelse til generalforsamling i turistforeningen, skal projektet i hvert fald have en sikker plads i bestyrelsen på bekostning af handelsstandens. Hvordan er det lige turister, som kommer til Struer, oplever usynlig lyd?

Noget for øjet har byrådet dog gjort ved at plastre forskellige ledige arealer i byen til med forskellige former for skodkunst. Hvis man ikke klapper begejstret i hænderne over alt, hvad man kan finde på at kalde kunst, får man straks klistret en rindalistisk mærkat på ryggen. Det var da en trøst, at mere end 1000 struerborgere for 10 år siden bad om - og personligt argumenterede for - at få Lille Torv ryddet, hvilket blot udløste en særdeles arrogant borgmesterafvisning. Engagerede borgere er et stort aktiv for en by.

Lyd er Struers DNA hører man igen og igen. Nej! Struers DNA er handel, liv, virksomhed, initiativ og engagerede borgere. Så kan Staten berøve os politi, postvæsen, arbejdspladser ved DSB og sikkert mere til.

Så kom det ikke bare ud gennem sidebenene , men som i eventyret om Klods Hans kom det også i avisen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Selv om det er langt væk, kan vi ikke lukke øjnene

Mandag demonstrerede omkring 150 mennesker i midten af Holstebro mod den tyrkiske invasion af de kurdiske områder i grænselandet mellem Tyrkiet og Syrien. Deltagerne var primært herboende kurdere, som protesterer for at skabe opmærksomhed om de tyrkiske overgreb mod civile kurdere i Syrien, efter amerikanerne har trukket deres styrker ud af landet. Men hvad nytter det at protestere i en provinsby, som ligger omkring 3000 kilometer nordvest for begivenhederne - og hvis borgere mentalt måske endda er endnu længere væk fra krigshandlingerne? Ingenting, vil mange sikkert mene, men alligevel er det let at forstå dem, der i går gik på gaden. For hvad skulle de ellers gøre? Vores område består ligesom resten af verden af folk med vidt forskellige baggrunde. Både kulturelt, religiøst og geografisk. Og for kurdere her i området er invasionen og kampene præcis lige så skræmmende og beskæmmende at se på, som de er for kurdere i Tyrkiet og Mellemøsten. Og for alle andre, i øvrigt, så selvfølgelig kan det også afføde en reaktion i Holstebro. Om det flytter noget i det internationale magtspil er en helt anden sag. Men det er næppe heller meningen med demonstrationen i sig selv. Det handler først og fremmest om at vise sympati - dernæst om få opmærksomhed på sagen. For gennemsnitsdanskeren kan den tyrkiske invasion lige nu virke som en parentes eller blot endnu et sørgeligt kapitel i både Syrien-krigen og kurdernes snart 100 år lange kamp for anerkendelse. Men den kan ret hurtigt få stor og håndgribelig konsekvens for os alle. Den tyrkiske præsident sidder nemlig lige nu med en trumf på hånden i form af de massive flygtningestrømme fra krigshandlingerne i Syrien. Truslen om, at millioner af flygtninge kan sættes i bevægelse mod nord og EU kunne nok få en enkelt vestlig politiker til at overse noget, der foregår langt væk. Og i det lys forstår man udmærket kurdernes trang til at råbe op i selv de mest fredelige provinsbyer.

Annonce