Annonce
Kultur

Struer har en festival uden sidestykke: 'Lydens By' inviterer kunstnere fra hele verden

Kunstværket The Receiver kan mærkes helt ind i kroppen og giver en smuk udsigt over Struer til sidst. Foto: Johan Gadegaard
Struer satser stort med lydfestival, der hylder lydkunsten og udbreder kommunens brand som Lydens By.

Kultur: Lyden af hæle, der rammer fortovet. Et bilhorn dytter et sted i baggrunden. Poser og tasker, der rasler. Mumlen fra mennesker, der haster forbi. En mand råber noget på et fremmed sprog.

Isa Paludan Asboe kigger op mod højttaleren, der kaster lyden fra en gågade i Rusland ud over gågaden i Struer. Den er lige nu, modsat dens russiske modstykke, helt stille.

- Ja..., siger hun.

- Umiddelbart kan man godt tænke, at der er lidt forskel, tilføjer hun med et lille grin.

Men faktisk er den russiske gågade i højttaleren og den fysiske i Struer sammenlignelige i antal indbyggere og størrelse. Værket hedder "En by i Rusland" og bruger den velkendte frase, der refererer til noget fremmed eller ukendt og gør det konkret.

Ved at høre lydene fra en gågade et sted, der er meget anderledes end det, man kender, gøres det mere bekendt og mindre fremmed.

Annonce

Struer Tracks

Struer Tracks er en lydfestival, der finder sted hvert andet år i Struer Kommune.

I festivalen indgår kunstværker fra internationale lydkunstnere, hvoraf nogle er skabt specifikt til Struer Tracks, mens andre er fremstillet ved tidligere lejligheder.

Lydfestivalen fandt sted for første gang i 2017, og i år skydes festivalen i gang med afsløringen af et permanent kunstværk, "Amplified Views" af Ursula Nistrup. Det er skabt i samarbejde med Bang & Olufsen

Struer Tracks er et led i Struer Kommunes store satsning om at brande sig selv som Lydens By.

Uden sidestykke

"En by i Rusland" er blot et af flere værker, der tilsammen udgør lydkunstudstillingen til dette års Struer Tracks - en lydfestival uden sidestykke i Danmark. Den foregår i den lille vestjyske by Struer, som har valgt at promovere sig som "Lydens By". Fra 23. august til 7. september kan man i hele bybilledet opleve lydkunstværker lavet af kunstnere fra hele verden - nogle specifikt til Struer Tracks. De kan findes som lydinstallationer, som skulpturer, i parker, i nedlagte bygninger og bag tomme butiksfsfacader.

Struer Tracks fandt sted for første gang i 2017. I år giver de forskellige kunstnere bud på, hvad vi som mennesker har brug for at lytte til. For eksempel lyden fra en gigantisk gong, placeret inde på rådhuset. Hvert 19. minut vidner lyden om, at endnu en dyreart er uddød.

Isa Paludan Asboe er kommunikations- og formidlingsansvarlig for Struer Tracks, og hun tog dagen før den store åbning pressen med på rundtur blandt nogle af værkerne.

- Struer Tracks præsenterer værker af nogle af de bedste lydkunstnere fra hele verden, og festivalen er vokset meget siden første gang for to år siden, både i antal værker og deltagende kunstnere, og den vil blive ved med at vokse frem mod næste gang i 2021, fortæller hun, mens hun leder journalister og fotografer fra gågaden ned på havnen til det næste kunstværk og fortæller, at der også er en lyttelounge på det lokale bibliotek, workshops og et podcast-lab.

Fastslå identitet

Struer, der er kendt som B&O's højborg, besluttede sig for en håndfuld år siden at promovere sig som Lydens By, på trods af, at Bang & Olufsen ikke længere er alene om at sælge kvalitets-hifi og mærker presset fra konkurrenterne. Lyd skal være byens identitet, er det blevet slået fast, endda kommunens logo, der udgøres af lydbølger.

Struer Tracks er et af flere forsøg på at fastslå den identitet og det brand. I 2017 blev der ikke lavet større analyser af deltagelsen, og der blev heller ikke talt gæster. Men ifølge Isa Paludan Asboe ventes der væsentligt flere i år.

- Der er i hvert fald blevet trykt det dobbelte antal informationsfoldere, både på dansk og engelsk, siger hun.

Bidragene til Struer Tracks kommer fra hele verden, blandt andet dette af en marokkansk kunstner ved navn Younes Baba-Ali. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Moralske investeringer

Det er ganske fornuftigt, at politikerne i økonomiudvalget i Holstebro har valgt at sende et forslag om den fremtidige investeringspolitik til hjørnespark. Der er intet galt med at se på, om man forvalter skatteborgernes penge fornuftigt, og får det afkast, som man kan forvente. Men i oplægget til den nye investeringspolitik ønskede kommunen at forbyde investeringer i alkohol, voksenunderholdning (porno red.), alkohol, tobak, fossile brændstoffer og hasardspil. Det letteste i verden er at sadle en høj hvid hest, og ride ud i offentligheden og moralisere for skatteborgernes penge. Men det kan i den sammenhæng være værd at minde om, at Holstebros moderne historie delvist er skrevet med tobak fra Færchs fabrikker, og en af kommunens største arbejdspladser er stadig kasernen, der i disse tider får nyt materiel for millioner af kroner, der er med til at fastholde og udvikle regimentet. Vi er også alle medejere af Danske Spil via staten, og mon kommunen ville sige nej, hvis Carlsberg ville flytte sit hovedsæde til Holstebro? Det er fint, at kommunen har høje etiske og moralske standarder for sine investeringer, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen af den grund. Kommunen har allerede en investeringspolitik, der skal sikre, at investeringerne overholder FN’s anbefalinger om "Responsible Investment" - ansvarlige investeringer. Det handler om, at man ikke må investere i virksomheder, der lader hån om basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder med meget mere. Det må som udgangspunkt være fint. Kommunens opgave er at levere ydelser som skolegang, ældrepleje og meget andet. Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at lege investeringspoliti. Når virksomheder driver deres aktiviteter lovligt, er det ikke kommunens ansvar at bedømme dem moralsk. Det risikerer at blive skruen uden ende, hvor politikerne giver sig selv så mange benspænd, at det bliver vanskeligt at forrente borgernes skattepenge på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde.

Annonce