Annonce
Struer

Struer har en elbilfestival, men ingen ladestandere

Struers første ladestander til elbiler kommer inden for få uger. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Den første ladestander til elbiler skulle dog være på vej i Struer, men endnu er byen bagud i forhold til Holstebro og Lemvig, der allerede har offentlige opladningsstationer til elbiler.

Struer: Når Dansk Elbil Festival løber af stablen i weekenden for allerførste gang, sørger arrangørerne for, at der bliver sat midlertidige ladestandere op til de mange elbiler, der kommer til at befinde sig på Struer Havn ved Værftet.

For på nuværende tidspunkt findes der ikke en eneste ladestander i hele Struer Kommune, på trods af at byen altså er vært for den første, danske elbilfestival.

Det gik op for Tommy Ørum Pedersen fra Thyholm, da han og hans kone investerede i en elbil, en Nissan LEAF. Med sig fra forhandleren fik de et kort over ladestandere i hele Danmark, og i Struer var der et gabende hul.

- Og det er jo lidt sjovt, når byen skal til at holde en elbilfestival, siger Tommy Ørum Pedersen.

Han skrev derfor et læserbrev til avisen om sagen.

- Jeg synes, det ville være alle tiders, hvis Struer kunne blive en elbil-by, men i så fald mangler der lige det sidste, mener han.

Annonce

Hvor er der ladestandere?

I nærheden af Struer er der ladestandere i:Holstebro: 15 stk.

Lemvig: 2 stk.

Ringkøbing: 9 stk.

Herning: 15 stk.

Kilde: www.ladekortet.dk

På vej

Tommy Ørum Pedersen behøver dog ikke at vente længe på en ladestander. Struer Forsyning har fået tilladelse til at sætte en permanent ladestander op ved lystbådehavnen, fortæller bestyrelsesformand Mads Jakobsen (V).

- Den skulle gerne være oppe om cirka 14 dage, og vi arbejder på at få flere til byen, hvilket vil sige, at folk kan forvente, at der kommer 3-4 ladestandere i Struer i alt.

Mads Jakobsen fortæller, at den endelige lokation på de resterende ladestandere endnu ikke er helt på plads, men at de kommer til at stå centralt i Struer, formentlig i forbindelse med parkeringsanlæg.

Men selvom en ladestander står klar om et par ugers tid, så er Struer stadig bagefter nabobyer som Lemvig og Holstebro, som allerede har opladningsstationer til elbiler.

I Holstebro er der 15 spredt ud over byen, mens Lemvig har to placeret på havnen. Ifølge formanden for Forenede Danske Elbilister, Anders Pihl Thorup, følger mængden af ladestandere som så meget andet markedsvilkårene.

- Det kan være svært at få de lidt tyndere befolkede områder dækket ind. Det er en udfordring. Ikke bare i Struer. Ansvaret ligger også på kommunerne, vil jeg sige, for der er meget, de kan gøre, for at gøre det attraktivt for firmaerne at stille ladestandere op.

I Danmark er der på landsplan endnu blot omkring 10.000 elbiler på vejene, hvilket vil sige, at en ladestander skal generere meget strøm til en elbil, for at det bliver rentabelt for et firma at have den stående.

I Danmark er der to store udbydere af opladningsstationer til elbiler, Clever og E.ON Danmark. De vil begge være repræsenteret til elbilfestivalen, og Jysk Energi foreslår at stille dem spørgsmål om manglen på ladestandere i Struer.

- Det vil da være oplagt at høre dem til, hvornår der kommer ladestandere i Struer, siger Thomas Eilskov Jensen, der er marketingkonsulent i Jysk Energi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce