Annonce
Holstebro

Stråsø-ulvene skal fortsat overvåges

Flere af landets universiteter har budt på ulve-overvågningen, men det blev igen forskerteamet fra Aarhus, der vandt. Billedet her er taget den 21. september 2019 og viser en af Ulfborg-parrets hvalpe fra 2019. Foto: Kent Olsen, Naturhistorisk Museum Aarhus & Aarhus Universitet.
Naturhistorisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet har vundet en ny udbudsrunde med Miljøstyrelsen om at udføre systematisk overvågning af danske ulve frem til 2022.

Holstebro: Naturhistorisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet kan fortsætte arbejdet med at overvåge danske ulve.

De har netop vundet Miljøstyrelsens nye udbudsrunde, der løber frem til 2022, og hvor der årligt er afsat 750.000 kroner til projektet.

Ud over det vindende bud indkom der tilbud fra et konsortium bestående af Aalborg Universitet, Københavns Universitet, herunder Globe Institut og Statens Naturhistoriske Museum, Syddansk Universitet og NATURAMA.

Annonce

Beder om hjælp til især enlige ulve

Den videnskabelige chef ved Naturhistorisk Museum Aarhus, Kent Olsen, og seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Peter Sunde, har siden 2017 stået for den systematiske ulveovervågning og har deltaget i flere dialogmøder med borgere i Idom-Råsted.

Det er altså de samme kendte ansigter, der de næste to år skal overvåge ulvene i blandt andet Stråsø Plantage, udføre DNA-analyser samt opdatere et nationalt register over samtlige ulve, som samkøres med fund fra Polen, Tyskland, Holland og Belgien som led i det centraleuropæiske samarbejde om genetisk overvågning af ulv, CEwolf.

Overvågningen skal sikre et solidt fagligt grundlag for den fremtidige forvaltning af ulv. Overvågningen foregår blandt andet ved indsamling af afføringsprøver til DNA-analyse, opsætning af vildtkameraer og ved inddragelse af frivillige kræfter.

- Vi kan ikke være alle steder på én gang, så tip fra offentligheden om mulige eller sikre ulvefund er af stor vigtighed. Dette gælder både fund, som kan dokumenteres, herunder fotos eller DNA-prøver fra ekskrementer eller nedlagt bytte, såvel som ubekræftede observationer, som kan lede os på sporet af en ny ulv, udtaler Kent Olsen til Ulveatlas.dk

Særligt enlige ulve under vandring kan tilbagelægge store afstande på kort tid og er derfor svære at følge for forskerne. Tip og billeder kan indsendes via www.ulveatlas.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce