Annonce
Danmark

Stort behov for generationsskifte: Gennemsnitslandmanden er over 56 år

- Vi har en situation, hvor vi virkelig har undersøgt alle muligheder for at lette generationsskiftet i landbruget, siger Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer. Foto: Johan Gadegaard
De danske landmænd bliver ældre og ældre, og 12.000-14.000 landbrugsbedrifter vil få behov for et ejerskifte inden for de næste 10 år. Det er konklusionen på en ny analyse fra Seges, der er en del af Landbrug & Fødevarer.

Generationsskifte: Inden for de næste 10 år er der behov for, at et antal svarende til halvdelen af landbrugsbedrifterne i Danmark skal handles. Sådan lyder det i en ny analyse fra Seges, der er en del af Landbrug & Fødevarer.

En af årsagerne til det store behov for ejerskifter i landbrugsbranchen er, at gennemsnitsalderen for landmænd er steget i løbet af de seneste 10 år. I dag er en gennemsnitlig dansk landmand over 56 år, og i 2017 var der 5600 heltids- og deltidslandmænd over 64 år.

- Det usædvanligt store behov for ejerskifter nu skyldes, at vi har haft en periode, hvor det er gået langsommere med generationsskiftet. Det er en følge af hele finanskrisen, og den opstramning, der skete der, hvor det blev svært at skaffe finansiering, siger formand for Landbrug og Fødevarer Martin Merrild.

Trods det store behov for generationsskifter i branchen, har andelen af bedrifter, der sælges som generationsoverdragelse, ligget på et næsten uændret niveau på 10-20 procent de senere år.

Annonce

- Imod alles ønske

Landbrug & Fødevarer frygter, at antallet af generationsoverdragelser i landbruget nu kan blive mindsket yderligere, hvis flertallet i Folketinget som varslet hæver arveafgiften for generationsskifte i virksomheder.

- En stigning i afgiften vil være en direkte forøgelse af de unge generationers gæld, når de skal indgå en familiehandel. Det gør økonomien i deres bedrifter mindre robust. Det er stik imod alles ønsker, som er at sikre, at gårdene bliver ført videre på en måde, så de unge generationer kan klare de gældsforpligtigelser, der er, siger Martin Merrild.

Han mener, at det i forvejen er svært for de ældre landmænd at afhænde deres bedrifter til de yngre generationer.

- Derfor ser vi også, at tallene for generationsskifte er så små. Der er en meget stor kapital forbundet med landbrug. Blandt andet gennem værdier i ejendomme, som ikke giver afkast. Det kan for eksempel være andre værdier, som at ejendommen ligger smukt. Men det giver ikke forrentning i dagligdagen, siger formanden.

Størst behov for deltidslandbrug

Ifølge Landbrug & Fødevarer er det ikke kun landmændene, det vil gå ud over, hvis det store behov for ejerskifte i erhvervet ikke bliver opfyldt.

- Hvis ikke bedrifterne bliver handlet, bliver de ældre generationer på gårdene, og så falder produktionen. Der skal en ny generation til for at sikre, at der sker investeringer og likviditetsfremgang. En høj produktion giver job og valutaindtjening til landet. Det er vigtigt, vi har en produktion, der kan eksporteres, siger Martin Merrild.

I alt er der ifølge Seges' beregninger udsigt til et ejerskiftebehov på 12.000-14.000 bedrifter ud af 26.000 frem mod 2030. Der er omtrent dobbelt så mange deltidslandbrug som heltidslandbrug i Danmark, og det er derfor især behovet for ejerskifte i deltidslandbrug, der trækker tallet højt op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Lige nu: Voldsom brand i halmlade

Leder For abonnenter

Det er utroligt...

Vi kunne læse her i bladet i lørdags, at fremtiden for et af de absolut allerstørste sportsarrangementer i hele landsdelen, Holstebro Cup, som afvikles hver påske, er i farezonen for ikke at kunne fortsætte. Ikke fordi der ikke er deltagere, som vil tage til Holstebro i påsken for at spille håndbold. Det vil de gerne, og det bidrager naturligvis til omsætning og markedsføring af byen, at der kommer så mange udøvere, ledere og forældre. Formanden for Holstebro Cup, Karsten Marcussen, har stået i spidsen for arrangementet i årevis, og han har i lige så mange år haft stor opbakning fra en række frivillige, der gør det af lyst og ikke fordi, de selv har børn eller anden personlig interesse i arrangementet. Selvfølgelig får de en personlig oplevelse ud af at være sammen med så mange glade mennesker, men man gør det også, fordi det er vigtigt for en by at have et stort arrangement som Holstebro Cup. Men formanden stopper, når denne udgave er klaret. Og han kan frygte, der er flere af de frivillige, der benytter lejligheden til det samme. Begrundelsen er, at det er blevet et bøvl med samarbejdet med kommunen, og formanden opfatter det som direkte benspænd, når det er særdeles vanskeligt at få praktiske ting til at gå op, og der ingen velvillighed er fra kommunens side. Det er fortrinsvis adgangen til skolerne, hvor der indkvarteres deltagere, der er problemet, og i modsætning til de kommunale skoler, så er der ingen problemer med professionskolerne, gymnasiet med videre. I samme avis beklager udvalgsformanden det, og nu skal tonen have en anden lyd. Det må vi så se, om den får. Men det kan jo ikke være rigtigt, at der skal en formands-afgang og en forsideartikel i det lokale dagblad til, før man opfatter alvoren hos kommunen. En kommune bør forkæle frivilliges initiativer og arbejdslyst, når det drejer sig om sådanne arrangementer, som helt klart er i kommunens store interesse, der bliver arrangeret. Det er ingen naturlov - slet ikke i dag, at der er frivillige, der vil gøre sådan et stort stykke uegennyttigt arbejde, så derfor kan det undre, at der skal så stort et brag til, før man vågner op og aflyser alle benspænd for at erstatte dem med skulderklap og "medvind på alle cykelstier". Hvis det altså sker...

Annonce