Annonce
Lemvig

Storkeungen er fløjet fra reden

Den enlige storkeunge i reden i Bækmarksbro har sommeren over været et tilløbdsstykke. Arkivfoto: Benny Gade
Tirsdag morgen forlod storkeungen den sikre rede ved Bækmarksbro for første gang

Bækmarksbro: Storkeungen i Bækmarksbro fløj tirsdag morgen fra reden for første gang. Dermed har den sidste af de danske storkeunger forladt deres rede.

Det er allerede en måned siden, at de første storkeunger forlod deres reder i henholdsvis Gundsølille ved Roskilde og i Smedager ved Tinglev. Det nye storkepar i Bækmarksbro begyndte deres yngleforsøg meget sent på året, så derfor har ungen været tilsvarende længe om at forlade reden, men tirsdag morgen skete det.

Ifølge organisationen storkene.dk tog ungen først en kort tur, hvor den landede på taget ved siden af reden. Her stod storkefar og ventede på ungen, og kort efter fløj både ungen og dens forældre ud i engene for at søge føde. Det er derfor endnu usikkert, i hvor høj grad storkene vil vende tilbage til reden for natten.

Det varer ikke længe, inden storkene vil flyve mod deres vinterkvarter i syd. Inden da skal ungen både lære at søge føde og styrke vingerne, så den er klar til den lange tur, der enten vil føre storkene til Afrika eller til Spanien, hvor de fleste storke overvintrer. Det ventes, at de danske storke er trukket bort allerede i slutningen af august måned.

Storkeungen i Bækmarksbro blev ringmærket for en måned siden, hvor der også blev taget en fjerprøve, der skal afsløre storkeungens køn. På grund af sommerferien foreligger der for endnu ikke et resultat af DNA-testen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce