Lemvig

Storkene tiltrækker folk fra nær og fjern: - Det er kommet bag på alle, at det er gået stærkt

Storkene på Holmgårdvej søger blandt andet efter føde på en nærliggende mark, hvor får græsser marken af. Foto: Benny Gade
Ny informationstavle skal regulere færdsel i området og få folk til at blive på vejen, så de ikke forstyrrer storkeparret

Bækmarksbro: I løbet af et par uger forventer organisationen storkene.dk at opsætte en informationstavle på Holmgårdvej i Bækmarksbro, der fortæller, hvor man kan parkere for at se storkene uden at forstyrre dem.

Det sker for at imødegå den færdsel, der allerede nu er omkring storkereden i Bækmarksbro.

- Jeg ved, der kommer mange biler. Fra storkereden i Smedager ved vi, at der undertiden kommer hele busser med pensionister, der skal se storkene. Det tiltrækker folk fra nær og fjern, siger Jess Frederiksen, der er formand for organisationen.

Reden i Bækmarksbro er et særligt problem, fordi den står i en privat baghave hos familien Lund Fjeldgren. Den kan være svær at se, hvis man ikke ved, hvor den er, så hen over weekenden har familien derfor et par gange bedt folk med kameraer om at forlade grunden, da de var trasket ind over den private ejendom for at få billeder. Det er faktisk unødvendigt, da storkereden allerede kan ses på en kort strækning på Holmgårdvej.

- Allerede nu kommer folk valfartende forbi stedet. Mange respekterer, at reden står på privat ejendom, men andre gør ikke, konstaterer Jess Frederiksen. Derfor er organisationen i hast gået i gang med at lave en informationstavle, der skal vise, hvor man bedst kan parkere for at følge storkene, og hvor der også bliver informeret om storkene.

- I dag er det muligt at parkere i vejkanten, men forholdene er ikke optimale, da det er på en bakke, siger Jess Frederiksen.

Organisationen har løst det tilsvarende problem ved storkereden i Gundsølille på Sjælland ved at lave en lille p-plads med et bord, hvor man kan sidde og spise samtidigt med, at man holder øje med storkeparret på stedet. Det er der ikke planer om at lave i Bækmarksbro på nuværende tidspunkt, hvor man først vil se, om storkene får held til at yngle, og om de overhovedet vender tilbage igen næste år. Derfor gælder det i første omgang blot om at få informationstavlen på plads i et forsøg på at styre færdslen i området.

- Det er kommet bag på alle, at det er gået stærkt, så jeg er først nu ved at lave et udkast til en tavle, siger Jess Frederiksen.

Pælen skiftes

Organisationen vil også hjælpe på anden vis. Den nuværende, gamle mast er en pæl, der skråner og er i fare for at vælte på kort sigt. Den har man planer om at udskifte, når de nuværende storke forlader reden igen.

- Vi har købt en gittermast til erstatning for den gamle træpæl, der hælder meget mod øst. Selve reden er heller for god, for det er blot en træplade, der endda er blevet lidt hullet. Den holder nok i år, men den skal ordnes inden næste år, siger Jess Frederiksen, der ikke har problemer med at udskifte masten.

- Storkene skal nok acceptere den nye rede, når den blot står nogenlunde samme sted, siger han.

Desuden er der planer om at beskære et æbletræ til efteråret, så det bliver lettere at holde ved vejen og se storkene.

I øvrigt er det lykkedes at aflæse tre af de fire tal, der står på han-storkens ring. Alt tyder på, at storken stammer fra Hitzhusen i Holsten, hvor der findes flere storkepar. Det er i givet fald en stork, der er udruget for tre-fire år siden, som nu har slået sig ned i Bækmarksbro. Til gengæld ved man ikke noget om hun-storken.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce