x
Annonce
Lemvig

Storkene tiltrækker folk fra nær og fjern: - Det er kommet bag på alle, at det er gået stærkt

Storkene på Holmgårdvej søger blandt andet efter føde på en nærliggende mark, hvor får græsser marken af. Foto: Benny Gade
Ny informationstavle skal regulere færdsel i området og få folk til at blive på vejen, så de ikke forstyrrer storkeparret

Bækmarksbro: I løbet af et par uger forventer organisationen storkene.dk at opsætte en informationstavle på Holmgårdvej i Bækmarksbro, der fortæller, hvor man kan parkere for at se storkene uden at forstyrre dem.

Det sker for at imødegå den færdsel, der allerede nu er omkring storkereden i Bækmarksbro.

- Jeg ved, der kommer mange biler. Fra storkereden i Smedager ved vi, at der undertiden kommer hele busser med pensionister, der skal se storkene. Det tiltrækker folk fra nær og fjern, siger Jess Frederiksen, der er formand for organisationen.

Reden i Bækmarksbro er et særligt problem, fordi den står i en privat baghave hos familien Lund Fjeldgren. Den kan være svær at se, hvis man ikke ved, hvor den er, så hen over weekenden har familien derfor et par gange bedt folk med kameraer om at forlade grunden, da de var trasket ind over den private ejendom for at få billeder. Det er faktisk unødvendigt, da storkereden allerede kan ses på en kort strækning på Holmgårdvej.

- Allerede nu kommer folk valfartende forbi stedet. Mange respekterer, at reden står på privat ejendom, men andre gør ikke, konstaterer Jess Frederiksen. Derfor er organisationen i hast gået i gang med at lave en informationstavle, der skal vise, hvor man bedst kan parkere for at følge storkene, og hvor der også bliver informeret om storkene.

- I dag er det muligt at parkere i vejkanten, men forholdene er ikke optimale, da det er på en bakke, siger Jess Frederiksen.

Organisationen har løst det tilsvarende problem ved storkereden i Gundsølille på Sjælland ved at lave en lille p-plads med et bord, hvor man kan sidde og spise samtidigt med, at man holder øje med storkeparret på stedet. Det er der ikke planer om at lave i Bækmarksbro på nuværende tidspunkt, hvor man først vil se, om storkene får held til at yngle, og om de overhovedet vender tilbage igen næste år. Derfor gælder det i første omgang blot om at få informationstavlen på plads i et forsøg på at styre færdslen i området.

- Det er kommet bag på alle, at det er gået stærkt, så jeg er først nu ved at lave et udkast til en tavle, siger Jess Frederiksen.

Annonce

Pælen skiftes

Organisationen vil også hjælpe på anden vis. Den nuværende, gamle mast er en pæl, der skråner og er i fare for at vælte på kort sigt. Den har man planer om at udskifte, når de nuværende storke forlader reden igen.

- Vi har købt en gittermast til erstatning for den gamle træpæl, der hælder meget mod øst. Selve reden er heller for god, for det er blot en træplade, der endda er blevet lidt hullet. Den holder nok i år, men den skal ordnes inden næste år, siger Jess Frederiksen, der ikke har problemer med at udskifte masten.

- Storkene skal nok acceptere den nye rede, når den blot står nogenlunde samme sted, siger han.

Desuden er der planer om at beskære et æbletræ til efteråret, så det bliver lettere at holde ved vejen og se storkene.

I øvrigt er det lykkedes at aflæse tre af de fire tal, der står på han-storkens ring. Alt tyder på, at storken stammer fra Hitzhusen i Holsten, hvor der findes flere storkepar. Det er i givet fald en stork, der er udruget for tre-fire år siden, som nu har slået sig ned i Bækmarksbro. Til gengæld ved man ikke noget om hun-storken.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce