x
Annonce
Biler

Stor udskiftning i modelrækkerne

Hybridsportsvognen, BMW i8, som har været på markedet siden 2014, viger nu pladsen for de rendyrkede elbiler fra det tyske mærke. Foto: BMW
De mange nye høje bilmodeller og nye elbiler skubber mange af de kendte modeller ud, mens forholdsvis nye modelnavne overhales af udviklingen.

Det er normalt ikke hver dag, at der kommer en ny bilmodel. Men de seneste år er det væltet frem med især nye høje varianter, mens mange elbiler er lanceret. Sideløbende er efterspørgslen stilnet af for en række mere klassiske karrosserityper, mens biler med dieselmotor i en pæn grad er røget ud i kulden. Det betyder, at bilproducenterne har haft gang i den store fejekost og ryddet godt og grundigt op i modelprogrammet, hvor en række modeller, som ellers har været på hylderne i mange år, ryger ud. Sideløbende er der gjort kort proces med modeller, som efter en kort årrække ikke solgte som forventet, eller blev overhalet af udviklingen.

Hårdest ramt er Opel, der har sagt farvel til både Karl, Adam, Mokka X, MPV’en Zafira og cabrioleten, Cascada. Ford har dog også haft gang i en stor oprydning og vinket farvel til Ka Plus, Ecosport og C-Max og Grand C-Max.

Annonce

Et vadested for bilproducenterne

En modelcyklus er typisk seks-otte år med et midtvejsfacelift. Stadig stigende krav til sikkerhed, infotainment og emissionen fra motorer har gjort det sværere for bilproducenterne at planlægge langt ud i fremtiden, så de skal være mere omstillingsparate.

De mange nye høje modeller sælger stort i alle størrelser. Det betyder, at procenterne i disse år er ved at omstille sig til den nye virkelighed, hvor de høje biler tegner sig for en stadig større del af markedet. Sideløbende vinder elbiler, der bygges på helt nye platforme med bedre pladsudnyttelse, frem.

Udstødningskrav rammer

Flere mikrobiler rammes - lige som de to mindste Opel-modeller - også af de skærpede udstødningskrav fra EU. Det gælder bl.a. Peugeot 108 og søstermodellen Citroën C1. Den tredje bil i flokken, nemlig Toyota Aygo, fortsætter i en ny aftapning i ren Toyota-regi. I den helt lille afdeling mærker Suzuki Celerio også de nye emissionskrav og stopper på vore breddegrader.

Hos Volvo er det nu også slut med V40 efter veloverstået værnepligt, fordi det svenske mærke koncentrerer sig om de høje biler. VW slutter af med den ikoniske Beetle efter to generationer, mens mærket ifølge tyske medier også dropper den halvhøje Sportsvan.

I den mere smalle afdeling skipper Mercedes pickuppen X-klasse efter ringe afsætning, mens Kia tager konsekvensen af den vigende firmabilsklasse for de brede mærker og vinker farvel til Optima, ligesom Toyota har gjort det med Avensis, og Honda for flere år siden gjorde med Accord. Til gengæld er Toyota nu tilbage med den mere tidsrette Camry hybrid.

Bred vifte

Yndere af italienske biler må dog også sige farvel til Alfa Romeo Giulietta, mens BMW dropper plug-in-hybridsportsvognen i8 for at give plads til de nye elektriske iNext og i4-modeller, og den nye Audi A3 kommer ikke som cabriolet.

Til gengæld er der blevet plads til helt nye varianter som VW T-Roc cabriolet, Hyundai i30 fastback, Suzuki Jimny og Mercedes GLB, mens vi tidligere har set nyfortolkninger som Mercedes CLA og VW Arteon. Vi må heller ikke glemme sværmen af nye miniklasse-crossovere som Ford Puma, Skoda Kamiq, VW T-Cross. Her er helt nye modeller som Renault Captur og Peugeot 2008 vokset ud af skyggen som høje minibiler og er blevet selvstændige modeller. Samtidig er der en stribe større suv’ere, som bl.a. VW T-Roc, Mazda CX-30, Kia Stonic og mange flere. Så på bundlinjen er der kommet flere modelnavne at hitte rede på.

Mercedes dropper efter kort tid den ellers hypede X-klasse pickup, der er en søstermodel til Nissan Navara: Foto: Mercedes
Det er slut med Volvo V40, som egentlig er anden generation af mellemklasse-modellen fra det svenske mærke, der nu satser mere på høje biler. Foto: Volvo
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce