Annonce
Biler

Stor Seat springer ud som sportslig opladningshybrid

Stylingen er sportslig, når den store Seat Tarraco lanceres i FR-trim. Foto: Seat
Seat Tarraco er nu klar som plug-in-hybrid, der kan køre 50 kilometer på ren strøm - og lanceres i det sportslige FR-trim.

Den store og høje Seat Tarraco bliver nu halvelektrisk. Den største Seat, som er søstermodel til Skoda Kodiaq og VW Tiguan Allspace, kommer nemlig plug-in-hybrid, der kan lades op i strømnettet og køre en strækning på ren strøm. Den er her 50 kilometer.

Folkene i VW’s spanske datterselskab kaster dog et fyrigt sydlandsk element ind i al fornuften, da opladningshybriden lanceres i den sportsligt stylede FR-version.

Udgangspunktet er den 1,4 liter TSI-benzinmotor på 150 hk og en elmotor på 85 kW, svarende til 116 hk, som spiller sammen med et litium-ion-batteri på 13 kWh. Det munder ud i, at bilen klarer acceleration 0-100 kilometer i timen på 7,4 sekunder og har en topfart på 217 kilometer i timen.

Opsætningen med denne motor er også kernen i VW-koncernens andre opladningshybrider, blandt andet Kodiaq og formentlig også Tiguan, og den er på vej i Skoda Superb og den faceliftede VW Passat.

FR-udstyret omfatter blandt andet styling som ekstra spoilere, sportskabine med elektriske læder-sportssæder og specielle fælge i 19 tommer eller 20 tommer. Som noget nyt kan modellen også fås i den matte, Fura Grey.

På infotainment-fronten er der også en mindre opgradering, da en centrale berøringsskærm vokser fra 8,0 til 9,2 tommer.

Danske priser eller tidspunkt for introduktion kendes endnu ikke.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce