Annonce
Erhverv

Stor partner trækker sig fra Facebooks kryptovaluta-projekt

Dado Ruvic/Reuters
En af de første store samarbejdspartnere har trukket sig fra kryptovalutaprojektet Libra, som er i modvind.

E-betalingsselskabet PayPal trækker sig som partner fra Facebooks storstilede kryptovalutaprojekt, Libra.

Det oplyser PayPal i en meddelelse ifølge flere internationale medier.

- PayPal har taget beslutningen at droppe yderligere deltagelse i Libra Association for nu samt at fortsætte med at fokusere på at fremme vores eksisterende mission og forretningsprioriteter (...), skriver selskabet på mail til mediet TechCrunch.

PayPal støtter dog fortsat projektets ambitioner og håber på fremtidig dialog.

Samarbejdspartnerne til projektet tæller blandt andet Visa og Mastercard.

Myndighedernes reaktioner på den varslede kryptovaluta fik dog allerede i løbet af ugen flere af selskaberne til at genoverveje deres medvirken i projektet, og der spekuleres derfor i, om flere selskaber vil trække sig.

Det skrev The Wall Street Journal ifølge Ritzau Finans på baggrund af anonyme kilder.

Reaktionen skyldes, at Libra-projektet er kommet i stærk modvind blandt europæiske og amerikanske myndigheder.

Myndighederne stiller spørgsmål ved, hvordan projektet vil sikre brugernes personlige oplysninger samt forhindre hvidvask, fortæller The Wall Street Journals kilder.

Da Facebook fremlagde planerne om kryptovalutaen i juni i år var der 28 partnere, og der var ambitioner om at øge tallet til 100. Samtidig lød målsætningen at lancere valutaen i juni 2020.

Libras gruppe af støtter hedder Libra Association.

Men medlemmerne har endnu ikke betalt de 10 millioner dollar, som Facebook har bedt om, for at udvikle kryptovaluta og betalingsnetværk.

Kryptovaluta er en digital valuta, der kun kan veksles elektronisk. Den største nuværende kryptovaluta er bitcoin.

Transaktioner med de digitale valutaer foregår typisk uden om bankerne. De kan købes på forskellige børser på internettet.

/ritzau/

Annonce
Artikel på TechChrunchs hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce