Annonce
Danmark

Stor forskel mellem kommunerne: Se hvordan huspriserne har udviklet sig i dit område de seneste 10 år

Arkivfoto: Martin Ballund/Scanpix 2016.

Der er store geografiske forskelle, når det kommer til udviklingen af huspriserne i Danmark fra 2010 til 2019. I hver tredje kommune er priserne steget med mere end 25 procent, men hvordan ser det ud i din kommune? Se selv efter i kortet herunder.

Efter 10 år er huspriserne steget mere end 25 procent i hver tredje kommune i Danmark. Det er konklusionen i en pressemeddelelse, der er blevet sendt ud af Boligsiden.dk på baggrund af data fra Boligsidens Markedsindeks.

Men hvor hussælgere i nogle kommuner kan glæde sig over at få flere penge per kvadratmeter, kan udviklingen andre steder i gøre ondt i tegnebogen, hvis man planlægger at sælge sit hus.

Annonce

Stor forskel

Ikke overraskende finder man Københavns Kommune på en klar førsteplads, når det gælder stigninger i huspriser. Hele 72,7 procent er prisen steget i gennemsnit per kvadratmeter.

Det svarer til, at et standardhus i Københavns Kommune på 140 kvadratmeter kostede 3,1 millioner kroner i 2010. I dag skal køberne af et lignende hus være indstillet på at betale 5,4 millioner kroner, altså en forskel i pris på 2,3 millioner.

I den anden ende af skalaen finder man Lolland Kommune, hvor huspriserne i gennemsnit er faldet med 38,8 procent. Hvor man i 2010 skulle give 5.320 kroner per kvadratmeter i den kommune, var kvadratmeterprisen i 2019 nede på 3.470 kroner.

På kortet herunder kan du selv se nærmere på, hvordan kvadratmeterpriserne har udviklet sig i dit område i de seneste 10 år.

I de kommuner, hvor der mangler information og som er markeret med gråt på kortet, har der ikke været nok data til at fastslå en udvikling.


Kort og data: Boligsiden.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce