Mad og drikke

Stor årgang til salg: Det er nu, du kan gøre gode køb

VDP-bønderne langs Mosel imponerer med deres grosses gewächs-rieslinger fra 2018. Ikke mindst vinene fra marken Goldtröpfchen ved Piesport er værd at gå efter. Foto: Kenneth Klingenberg.
Der blev lavet stor vin i Tyskland sidste år - trods den hede og tørre sommer. Den årlige smagning af den seneste årgang fra nogle af landets bedste vingårde viste imponerende rieslinger.

Det er ikke nødvendigvis en udelt fornøjelse at smage riesling fra klokken 10 mandag formiddag og de følgende syv timer. Og så gentage det dagen efter. Men selvom det også i år sled på tændernes emalje, var det med et stort smil, undertegnede rejste hjem fra det smukke Kurhaus Kolonnaden i Wiesbaden efter to dages intensiv smagning af VDP-vinbøndernes grosses gewächs-vine fra 2018-årgangen.

Verband Deutscher Prädikatsgüter har en 109 år lang historie bag sig og samler i dag 197 af de bedste tyske vingårde, som alle skal efterleve et sæt regler, som blandt andet regulerer det maksimale høstudbytte pr. hektar, hvilke druer der må bruges til de bedste vine, og hvilke oplysninger der skal fremgå om vinen på etiketten.

Vigtigst i denne sammenhæng er, at VDP har sin egen klassifikation af medlemmernes marker, som er rangordnet efter en Bourgogne-lignende struktur, hvor en grosse lage (grand cru) leverer en grosses gewächs-vin, som kun kan være tør. Søde vine fra en grosse lage bærer også markens navn og derudover en angivelse efter det tyske system, der angiver stigende indhold af sukker i mosten - fra kabinett til eiswein. Men de kan ikke sælges på de særlige flasker med et GG-logo. De er forbeholdt tør vin.

En erste lage (premier cru) kan give druer til både tør vin og vin med forskellige grader af restsødme (fra kabinett til trockenbeerenauslese).

I hverken Rheinhessen eller Mosel anvender VDP-bønderne erste lage-betegnelsen, men bruger i stedet ortswein, som er det tredjelaveste niveau i hierarkiet. Det skal man ikke nødvendigvis lade sig narre af, for en ortswein er ofte fremstillet af druer, som har vokset i erste lage eller grosse lage-mark, men enten ikke har klaret finsorteringen, når druerne til de bedste vine blev udvalgt, eller bare kommer fra vinplanter, som endnu er for unge til at give druer til de allerbedste vine. Derfor kan man ofte gøre gode køb i denne kategori.

Goldtröpfchen ligger som et bredt amfiteater, hvor Mosel laver en sløjfe rundt om byen Piesport. Foto: Kenneth Klingenberg.

Gode køb i bunden

I bunden af hierarkiet findes gutswein. Der vil ofte kun stå vingårdens navn, regionen, druesorten og årgangen på etiketten. Det kan være suppleret af oplysninger om vinens tørhed eller sødme. I et godt år kan der også være gode køb at gøre i denne billigste kategori, og lige nu skal man begynde at holde øje med dem.

For også Tyskland oplevede en sjældent set varm og tør sommer sidste år, og da druerne var høstet - i flere tilfælde rekordtidligt - stod det klart, at der var potentiale til en stor årgang. De tidligt frigivne vine bekræftede allerede i maj, at kvaliteten var høj, og efter at have smagt knap 200 GG-rieslinger ved den såkaldte preview-smagning i Wiesbaden i slutningen af august må jeg konkludere, at det er værd at købe bredt ind af VDP-bøndernes bedste vine fra 2018.

Rieslingerne fra Rheinhessen er generelt massive og lige nu ikke, hvad jeg forstår som drikkeklare. I lighed med mange af vinene fra Nahe har de en meget stor syre, som skal finde en samklang med den frugt, som lige nu er trængt i baggrunden. Men de bliver interessante at prøve om to eller tre år - og allerede næste år kan det vise sig, at den vurdering er for konservativ. I år havde værterne udvidet smageprogrammet med 48 vine fra 2017-årgangen, og de viste tydeligt, at et års lagring kan gøre meget for udviklingen af en helt ung riesling.

Der er undtagelser. Blandt dem er Wittmann og Groebe (begge fra Rheinhessen), hvis rieslinger fra Aulerde og Kirchspiel smager fantastisk allerede nu.

Mosel og Goldtröpfchen er strålende

Jeg indledte smagningen mandag morgen med vinene fra Mosel og Saar, og efter de første flights havde ingen sat en fod forkert. Knebel og Heymann-Löwenstein var overbevisende, og det fortsatte med Clemens Busch og Dr. Loosen, som med henholdsvis Rothenpfad fra Marienburg i Pünderich og Ürziger Würzgarten viste, hvad der kan vrides ud af skiferskråningerne langs Mosel.

Goldtröpfchen er Piesports berømte mark, der omkranser byen på den anden side af Mosel, og hvis jeg kun måtte købe fra et sted, ville jeg gå all-in på Goldtröpfchen. Vinene fra Schloss Lieser, Grans-Fassian og Nik Weis - St. Urbans Hof sidder lige i skabet og er en nydelse at drikke allerede nu.

Den årlige smagning af grosses gewächs-vinene fra medlemmerne af Verband Deutscher Prädikatsgüter foregår i Wiesbaden i slutningen af august. En uge senere kommer de første hvidvine fra den seneste årgang i butikkerne. Foto: Kenneth Klingenberg.

Trækker mundvand så det driver

Grosses Gewächs-vinene må sendes på markedet fra september, så de første er på vej til de danske vinhandlere, men der er som nævnt allerede kommet vine fra 2018 ud i butikkerne, som man kan muntre sig med, mens man venter på, at GG’erne ankommer - og for nogles vedkommende også bliver drikkemodne.

Fra Pfalz er for eksempel landet Dr. von Bassermann-Jordans Riesling Trocken, altså husets gutswein, som er sammensat af druer fra marker ved byerne Deidesheim, Ruppertsberg og Forst. Du skal ikke lade gebisset overnatte i et glas med vinen, der har 7,5 gram syre pr. liter. Syren presser mundvandet frem, men den bliver fulgt til dørs af 6,6 gram restsukker og en stor frugtighed i smagen, og derfor er vinen en sjov og opkvikkende fornøjelse at drikke.

Det er selvfølgelig ikke kun VDP-producenterne, der laver god vin i Tyskland. Uden for den forholdsvis lukkede klub (det kræver en invitation at blive medlem af VDP) udfordrer især unge, tyske vinmagere de vedtagne konventioner, og i Piesport har Philipp Kettern, søn af Lothar Kettern og vinmager i vingården af samme navn, i nogle år samarbejdet med Daniel Niepoort, hvis far, Dirk Niepoorts navn vil være bekendt af alle med interesse for portugisisk vin (prøv at google Douro Boys og fortab dig i de gode historier om deres vine).

Kettern og Niepoort, altså de to unge herrer, laver blandt andet pet-nat (mousserende vine med mindre tryk end champagne) på riesling og på spätburgunder. Det er udfordrende og anderledes vin at drikke, mens man venter på de store rieslinger - og for tiden er vinene endda på tilbud hos Vinova.

2018 Riesling Trocken Bassermann-Jordan, Pfalz, Tyskland H.J. Hansen Vin/Vinspecialisten.dk: 145 kroner (12 procent) Lys vin med frisk og pågående citron, hård fersken og salt klippe i duften. Mængder af moden frugt i smagen - fersken, citron og abrikosskind - pakker en stor syre godt ind, men den trækker stadig mundvand i stride strømme. Der er skruet op for volumenknappen, og du må ikke være bange for en vin, der napper lidt i munden, hvis du vil kunne nyde denne unge riesling. Med skruelåg. Fire store stjerner.
Piu Piu Petnat (rosé) Fio Wein, Piesport, Mosel, Tyskland Vinova.dk: 175 kroner/155 v. 3 flasker (12 procent) Kettern og Niepoort-sønnerne laver denne pétillant naturel i en udgave på riesling og så i denne version på spätburgunder (pinot noir): En mørk pink vin med gær, surdej og brød som bærende noter i duften suppleret af lidt tranebær og en snert af våde hindbær og røde kirsebær. Med lidt luft i glasset viser sig også en typisk og meget lækker pinot noir-note af friske svampe. Gær- og brødnoterne går igen i smagen, som har et mellemstykke af rød bærfrugt og en bitter bagkant af tørrede bær. Syren virker overraskende lav, uden at det dog bringer vinen ud af balance. Du finder med garanti ikke noget på dit supermarkeds vinhylder, der smager som denne vin. Med kapsel. Fire små stjerner.
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce