x
Annonce
Mærkedage

Stopper efter 40 år i bankverdenen

Privatrådgiver Flemming Trelborg har sidste arbejdsdag i Sparekassen Thy fredag den 13. marts. Foto: A.P. Christensen
Privatrådgiver Flemming Trelborg har sidste arbejdsdag i Sparekassen Thy i Struer fredag den 13. marts.

STRUER: Den 1. marts er det præcis 40 år siden, at Flemming Trelborg begyndte sit arbejdsliv i bankverdenen. Den 7. marts fylder han 61 år, og fredag den 13. marts har privatrådgiveren sidste arbejdsdag i Sparekassen Thy - og så venter en tilværelse fri af arbejdsmarkedet, men stadig fyldt med masser af aktiviteter.

Flemming Trelborg var 27 år i Vestjysk Bank, mens han de seneste 13 år har været privatrådgiver i Sparekassen Thy.

- Der sker store omvæltninger i den finansielle sektor i Danmark i disse år, så jeg synes, at det er et passende tidspunkt at træde tilbage og give plads til nye kræfter, siger Flemming Trelborg, der ikke lægger skjul på, at han har haft et spændende arbejdsliv med mange kontakter til lokale kunder.

- Et godt eksempel på omvæltningerne er de mange krav fra finanstilsynet og de negative renter, siger Flemming Trelborg.

Annonce

Mere tid til Æblegården

Selv om Flemming Trelborg har sidste arbejdsdag fredag den 13. marts, så bliver han i den forstand ikke arbejdsløs, for allerede dagen venter der nye opgaver ved privatboligen på Rubjerghøj et par kilometer syd for Struer i retning mod Holstebro.

- I 2007 plantede vi de første æbletræer i det, der nu hedder Æblegården. Og æbletræerne skal nu beskæres - en opgave, der tager et par uger, fortæller Flemming Trelborg.

På Æblegården er der i dag cirka 1000 træer, og her sælges året rundt frisk æblemost.

- Jeg får nu mere tid til nye aktiviteter i Æblegården, hvor der kommer nye produkter til sortimentet i boden. Selv om det stadig er på hobbyplan, så har jeg altid nydt at have besøg fra nær og fjern - og mange giver da også udtryk for, at de har haft en god oplevelse herude, siger Flemming Trelborg.

Sammen med husturen Karen overtog han for fem år siden Hjerm Kunstgalleri, der også ligger i tilknytning til privatboligen.

- Det er også en spændende ting, som jeg gerne vil bruge mere tid på fremadrettet, ligesom kulturelle oplevelser af forskellig art nu kan prioriteres anderledes, lyder det fra den snart forhenværende bankmand.

Karen og Flemming har tre børn, der bor i henholdsvis Asp, Horsens og Aarhus. Og med fire børnebørn ser Flemming frem til endnu flere stunder sammen med familien.

I mange år var han desuden involveret i frivilligt arbejde - blandt andet som formand for lokalafdelingen af Kræftens Bekæmpelse i Struer.

- Jeg får nu også tid til igen at påtage mig frivilligt arbejde, hvis jeg kan bruges til det. Både Karen og jeg synes, at det er rigtig fedt at være en del af flere fællesskaber, siger Flemming Trelborg, der ser frem til en uformel sidste arbejds-eftermiddag sammen med kunder, kolleger, venner og bekendte fredag den 13. marts i Sparekassen Thy i Struer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce