Annonce
Holstebro

Stjernepladsen er også en hyldest til det gode håndværk

Kirsten Hastrup Andersen har været med i projektet helt fra starten. Her er hun ved en af de allersidste detaljer inden indvielsen af pladsen, nemlig at få spredt det sorte grus, som skal ned mellem de tilskårne sten. Foto: Johan Gadegaard
Museernes nye forplads, der indvies lørdag, er dannet af geometriske mønstre som "historisk set har haft en kulturelt overskridende karakter", som kunstneren bag siger. Han er særdeles tilfreds med pladsen. Det er Kaj Bechs anlægsgartnere, der har stået for det praktiske arbejde, også.

Holstebro: Man kan faktisk ikke se det, når man står på selve pladsen.

Men ser man den nye forplads ved Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum i fugleperspektiv, træder det mest fantastiske stjernemotiv frem for ens øjne.

- Ja, det er ganske overraskende, ikke?, smiler kunstformidler Peter Haarby, Holstebro Kunstmuseum, der netop har vist journalisten et foto, taget fra en kran ned over pladsen.

Ned ved jorden kan man nu sagtens beundre pladsens mønster og skønhed alligevel. Det ser bare anderledes ud end sådan lidt fra oven. Naturstenenes farver lægger sig - med kunstnerens ord - "respektfuldt" op ad Astrid Noacks fine skulptur i midten af pladsen.

- Når jeg laver ting, der er permanente i det offentlige rum, trækker jeg mig væk fra mit eget kunstneriske projekt og prøver at gøre det mere alment. Pladsen er en del af det offentlige rum, og der vil være mennesker, der går forbi den, og som ikke har tænkt sig at skulle ind og se kunst på museet. Pladsen skal ikke støde dem. Men det betyder selvfølgelig ikke, at pladsen er kunstnerisk meningsløs, smiler den 55-årige billedkunstner Martin Erik Andersen.

Hvor tilfreds er du med pladsen på en skala fra 1 til 10?

- Jamen 11! Når man laver sådan noget her, er der mange ting, man håber på, og nogle ting man er bange for. Men det hele er faldet på plads til den positive side. Både stentyperne, måden det er lagt på og på et abstrakt niveau, hvordan pladsen danner et sfærisk rum, hvor belægningen eksponerer stedet … både arkitekturen, træerne og Astrid Noacks statue. Jeg har faktisk aldrig kigget grundigt på villaen før nu, hvor den er blevet malet op, og pladsen er lagt. Alt bliver forstærket, og man har en ekstrem kropslig bevidsthed af at "være på en plads", mener kunstneren.

Annonce

Indvielse af museernes nye forplads

Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseums fælles nye forplads indvies officielt lørdag den 8. juni klokken 15 af borgmester H.C. Østerby.

Der vil være tale ved kunstneren bag pladsen, Martin Erik Andersen, samt ved formand for Holstebro Kunstmuseums bestyrelse Rasmus Gamst Beltofte.

Samtidig åbnes udstillingen "Martin Erik Andersen - Cultivating the Empty Field" på Holstebro Kunstmuseum.

Det var tidligere direktør for Holstebro Kunstmuseum, Folke Kjems, samt kunstmuseets bestyrelse, der i sin tid tog initiativ til projektet med pladsen og udvalgte kunstneren Martin Erik Andersen.

Pladsens kunstneriske ornamentbelægning er udført i fire typer granitsten af varierende farve og stoflighed. De danner tilsammen et komplekst 12-stjernet mønster, der er inspireret af stiftmosaikkerne i Ibrahim Agha al-Musthafizans mausoleum i Cairo.

Forpladsen er skabt i samarbejde med Kaj Bech A/S og Søren Andersen Arkitekter og med støtte fra Holstebro Kommune og Ny Carlsbergfondet.

Kompliment til håndværket

Det er Kirsten Hastrup Graversen, der haft nærkontakt med stenbelægningen i længst tid. Den 46-årige anlægsgartner fra Mørup, som arbejder for Kaj Bech, er ikke den eneste, der har arbejdet med pladsen, men hun er den eneste, der har været med helt fra starten.

- Jeg synes, det har været vildt fedt at arbejde med. Det er fedt at se, hvordan det har udviklet sig undervejs, og det har været spændende at være med til noget, som er så gennemarbejdet af kunstner og arkitekter. Og så var det dejligt, at kunstneren tog sig tid til at fortælle os om sine tanker bag pladsen, siger Kirsten Hastrup Graversen, der synes, at projektet var så spændende, at hun valgte at udskyde sin efteruddannelse for at kunne være med.

- Man skal være meget omhyggeligt med at lægge stenene, for ellers går det ikke op i sidste ende. Det har krævet tålmodighed, og at man hele tiden kontrollerer - og kontrollerer igen. Der er mange linjer, der skal passe, og der er blevet spændt kontrolsnore på kryds og tværs, fortæller hun.

Hvad synes du selv om pladsen, objektivt set?

- Jamen, det kan jeg slet ikke være! Jeg synes, den er vildt fantastisk at se på, og jeg er stolt af vores arbejde. Selvom pladsen selvfølgelig ikke er tænkt specielt som en kompliment til vores håndværk, så kommer det alligevel til at føles lidt som om vores arbejde også er en slags kunst. Det er dejligt, at der er nogen, der vil prioritere et håndværk på den måde, mener Kirsten Hastrup Graversen om pladsen, som hun og kollegerne påbegyndte i marts i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce