Annonce
Mærkedage

Stjernekokken Hurtigkarl trapper ned

Jan Hurtigkarl blev udlært ved SAS Royal Hotel i København i 1970. Siden tog han til Paris og vendte så hjem til København i 1972 for at blive køkkenchef på farens Restaurant Gastronomique. Lars Gundersen/Free
Tv-kokken Jan Hurtigkarl fik en Michelin-stjerne i 1984 og blev siden overset af guiden. 16. juli fylder han 70 år. Nu trapper han ned og flytter til Bornholm.

70 år: I næsten ti år stod Jan Hurtigkarl på DR med sin far, Roy Hurtigkarl, og lavede mad for at inspirere tusindvis af danskere på den anden side af skærmen, og imens hev han en Michelin-stjerne hjem til sin daværende restaurant, Les Etoiles.

Hurtigkarl, der siden skabte restauranten Mielcke og Hurtigkarl med kokken Jakob Mielcke, fylder tirsdag 16. juli 70 år.

Han er så småt begyndt at træde ud af ejerskabet for at overlade det til kompagnonen og en ny partner.

Restauranten har nærmest siden sin begyndelse i 2009 været en af favoritterne til en Michelin-stjerne blandt anmeldere og madeksperter.

Men den er hvert år udeblevet til stor undren for mange.

- Det er som om, at guiden af en eller anden grund bare ikke vil give den til dem, sagde madekspert Svend Rasmussen til TV2 Nord i år.

Hurtigkarl har da også prøvet at få den eftertragtede stjerne i 1984. Året før blev han årets kok i Danmark.

Men han har aldrig været bitter over, at han og Mielcke hvert år bliver overset.

- Det er da en gåde med Michelin. De er sådan lidt "altmodisch", men jeg ved ikke lige præcis, hvad der er med dem.

- Nu er der gået så mange år, så jeg vil næsten sige, at det ville være ærgerligt at få stjernen, fordi så får vi slet ikke den samme omtale, siger Jan Hurtigkarl med et grin.

- Lige nu undrer alle sig, og det er jo fantastisk at opleve. Det er ret specielt, siger han.

Det var tv-tiden, der for alvor gjorde ham populær i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne. Den tid er han stolt af.

- Det var fantastisk. Jeg har altid interesseret mig for kollektivets kvalitetsbevidsthed.

- Min tese er, at mange familier har fem eller seks retter, de laver året rundt. Kan man putte et par retter ind i den bunke, så har man løftet meget, siger han.

Hurtigkarl har købt en ejendom på Bornholm, hvor han flytter til med sin kone, som han netop er blevet gift med 4. maj.

Her vil han lave gastronomiske begivenheder, og så skal han koncentrere sig om sin Hurtigkarl-pejs, som han designede for 30 år siden og som stadig sælger godt.

Han har fem børn og fire børnebørn. Børnene bor i forskellige lande, så nu glæder Hurtigkarl sig til at få mere tid til at rejse.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Leder For abonnenter

Der er meget at hente her

Lige i tiden er der fokus på sygefraværet på offentlige arbejdspladser, fordi der sendes en del statistik ud for området af den liberale tænketank Cepos, og det er også blevet behandlet på forskellig vis her i avisens spalter. Bemærkelsesværdigt er det såmænd ikke, at de vestjyske kommuner ligger i den gode ende af den slags statistikker. Men overraskende er det måske nok, at der for eksempel inden for plejepersonalet er hele fem dages sygefravær om året i forskel på for eksempel Struer og Lemvig kommuner med Lemvig som den, der er blandt de kommuner, der har færrest sygedage om året. Her ser man på gennemsnitstallet, og det er altså rigtig mange dage, når man ganger op med antallet af personaler inden for plejesektoren. Var der blot 100 ansatte, så var det 500 dage - eller hen ved 10 ugers arbejde, der er til rådighed. Det gør altså en forskel, når man skal regne udgiften ud til sådan en sektor. Man kan også studse over, at der er kommuner, der har langt over 20 sygedage pr. medarbejder i gennemsnit om året, hvor andre har mindre end det halve. Og selv om man regner ud fra den gode ende, så er der vist ikke mange private virksomheder, der opererer med at forudse, at hver medarbejder i gennemsnit skulle have to ugers sygdom om året. Der er selvfølgelig mange facts og kendsgerning bag disse tal, så man ikke "bare lige" kan overføre fra det ene fag til det andet. Der er jobs, som vil give flere sygedage, fordi man er i kontakt med syge mennesker, og det er hårdt og stressende. Men alligevel er det en markant forskel. Det er i hvert tilfælde noget, enhver kommunalpolitiker må tænke meget over, da der her virkelig er nogle penge at investere i bedre arbejdsmiljø med mere, hvis de bliver betalt tilbage med, at medarbejderne er mindre syge. Når man ser ud over landet, så er det vist ikke en fordom, at man føler sig mere forpligtet til at møde op på arbejde jo længere, man er væk fra de store byer. Det skyldes også, at der er mindre enheder, hvor man føler sig forpligtet af fællesskabet, og man kender den, der skal arbejde hårdere, når man bliver hjemme. Det er ret opdragende. Til gengæld er mindre enheder også mere sårbare i statistikkerne, når man taler langtidssyge, da blot en enkelt af dem kan påvirke statistikken ret meget. Derfor kan statistik ikke bruges til alt, men de her statistikker er mere end en tanke.

112

Kaldte betjent for magtliderligt svin

Annonce