Annonce
Livsstil

Stephania Potalivo: - Jeg kan knap gå på toilettet alene. Hun er, hvor jeg er

- Selvom vi bor inde i byen, så prøver jeg, så meget som jeg nu kan at komme herud, hvor hun bare kan løbe frit, fortæller Stephania Potalivo. Foto: Vibeke Volder
Som barn udviklede Stephania Potalivo voldsom allergi over for alle pelsdyr, men hendes kærlighed til hunde har vist sig så stor, at hun gerne spiser allergimedicin på daglig basis for at kunne have hunden Jessie i sit liv. Vi har mødt Stephania Potalivo til en snak om livet med Jessie på en gåtur i Charlottenlund Slotshave.
- Hun kommer til at være træt lige om lidt, siger Stephania Potalivo, mens hunden Jessie spæner rundt og leger med alle de hunde, hun møder på sin vej.
- Det er hovedsagligt for hendes skyld, at jeg kommer herud. Det er en fest for hende at kunne lege med de andre hunde, lege med pinde og lugte til alle de nye lugte, siger hun.
Vi er i Charlottenlund Slotshave, der ligger et stykke uden for København. Stephania er selv opvokset i området, men bor nu i København med sin mand og Jessie. Hun nyder at komme herud, så tit hun har mulighed for det. I perioder, hvor hun ikke har for travlt, er det hver dag. Det er en god afveksling fra ture på asfalten inde i byen.
Det har regnet meget den seneste tid, hvilket har efterladt områderne i slotshaven uden for stierne smattede, og pludselig ser Jessie sit snit til at hoppe ned i den største mudderpøl, hun kan finde.
- Åh nej, skal du have billeder med hende? Gud, Jessie, du kan da ikke komme i avisen sådan der. Jeg ved ikke, hvad du ligner, lyder det fra Stephania.

Allergi som 10-årig

Stephania har altid været glad for dyr, og i hendes familie havde de både hunde og katte, da hun var barn. Dem blev de dog nødt til at skille sig af med, da hun som 10-årig fik konstateret voldsom allergi over for pelsdyr. På det tidspunkt red hun også meget på heste, men hun måtte opgive det, for dem kunne hun heller ikke tåle.
Nogle år efter fik hendes mor kendskab til pelsdyrs-allergikere, der havde en schnauzer, som de godt kunne tåle.
- Så tænkte hun, at så skulle vi have en schnauzer. Vi skulle prøve at se, hvordan det gik - og det gik faktisk ret fint, fortæller Stephania.
Den schnauzer boede hun sammen med i flere år. Hun kunne stadig hverken tåle hest eller kat, men hun kunne godt tåle ham.
Da hun flyttede hjemmefra, fik hendes mor en hund mere.
- Og så gik min allergi amok igen. Den er kommet til on/off, og den er rigtig slem den dag i dag, fortæller Stephania.

Gift med hunde-freak

I flere år har hun derfor på grund af sin allergi ikke haft en hund selv, men så skete det, at hun mødte sin mand.
- Han er lige så stor en hunde-freak, som jeg er, og vores største drøm var bare at få en hund. Så fik vi så hende, fortæller Stephania.
Det var på en rejse til Los Angeles i USA for tre år siden, hun første gang fik øje på racen doodle, som Jessie er.
- Jeg havde aldrig set den race før, og jeg blev fuldstædig forelsket. Jeg synes bare, at de har det hele. De er overdreven søde, men de har også personlighed, fordi de har puddel i sig. Pudlen er en meget intelligent hund. Sammen med schæfere og border collier er de nogle af de klogeste hunde. Og så har de cuteness-faktor, og jeg elsker den der krøllede pels, siger hun.
Hun faldt i snak med ejerne, som fortalte, at de havde allergi, men godt kunne tåle hunden alligevel. Da hun kom hjem begyndte hun straks at undersøge, hvor hun kunne få sådan en. Efter hun fik Jessie, har hun dog ikke oplevet samme allergi-succes som amerikanerne.
- Hun er meget allergi-venlig, men jeg kan stadig ikke tåle hende, og jeg tager faktisk piller hver dag for at kunne bo sammen med hende. Det er jo en kærlighedserklæring i sig selv, fortæller Stephania.
- Det er simpelthen så unfair, at noget af det bedste, jeg ved, det kan jeg ikke tåle, siger hun.

Selverklæret crazy dog lady

Mens tiden går ude i slotshaven begynder det at regne, og Stephania kigger bekymret på sin hund, der kigger tilbage op på hende. Hun forsøger at få paraplyen til at dække både hende og Jessie.
- Allerede nu stresser jeg lidt over, at det er synd for hende, at hun står ude i regnen. Det siger lidt om, hvor meget en crazy dog lady jeg er.
Hun har en regnjakke til hende, som hun ikke har fået med på gåturen i dag, men ellers er hun dog ikke typen, der klæder hende ud i tøj.
- Der har jeg meget fokus på hendes behov. Det skal være godt for hende, ikke sjovt for mig, siger hun.
Selvom hun ikke giver hende tøj på, lægger hun dog ikke skjul på, at hun godt ved, at hun tager lidt mere hensyn til sin hund, end andre ville gøre.
- Jeg har en tendens til at menneskeliggøre hende. Der er sikkert mange, der har arbejdet på bondegårde, som vil synes, at jeg er skør i hovedet. Det er jo lidt det der, når det bliver ens børn, at man bliver lidt en crazy dog lady.
- Hun giver mig ekstremt meget kærlighed. Jeg ved jo godt, at det er noget helt andet, når det er rigtige mennesker, men følelserne i den kærlighed, jeg har til hende, er helt specielle.
- Det bliver spændende den dag, hvor jeg selv skal have rigtige børn, siger hun.
Det vil formentlig kræve en lidt anden prioritering, men så langt er hun ikke kommet med tankerne.
- Det tør jeg slet ikke tænke på. Det bliver nok svært at give hende så meget opmærksomhed, som jeg gør nu, hvis der også kommer en baby på et eller andet tidspunkt. Men den tid, den bekymring. Samtidig tror jeg dog, at det er sundt for et barn at vokse op med dyr. Det synes jeg selv, bortset fra min allergi og alt det der, at det har været.

Blå Bog - Stephania Potalivo

Født 26. september 1986.

Skuespiller.

Hun er lige nu aktuel i komedie-filmen "Jagtsæson".

Tidligere har hun spillet med i blandt andet tv-serien "Mercur", der blev sendt på TV2 Charlie i 2017.

Hun har hunden Jessie på halvandet år.

Bor med sin mand i København.

Blå Bog - Jessie

Født januar 2018.

Hun er en doodle, der er en blanding af puddel, golden retriever og en cavaliér king charles spaniel.

Jessie spillede en mindre rolle i "Det Store Juleshow" på DR i 2018.

Når mor Stephania laver opslag på sin instagramkonto, sniger hun sig tit med.

Ikke glad for regnvejr, men meget glad for vandpytter og mudder.

- Hun er god til blive fotograferet. Hun får sig tit sneget med i opslag på min instagramkonto, fortæller Stephania Potalivo. Foto: Vibeke Volder
Stephania Potalivo og hunden Jessie. Foto: Vibeke Volder
- Hun er klippet lidt som en terrier. Min mor har altid haft schnauzere, og det er hende, der står for klipningen. Hun har en fest med at klippe hende, så hun ligner en brun schnauzer, fortæller Stephania Potalivo, mens hun fortsætter. De andre doodler ser ikke sådan ud. Jeg kan også meget godt lide, når man kan se hendes øjne. Foto: Vibeke Volder
- Hun er klart den største diva, jeg kender, fortæller Stephania Potalivo om Jessie og uddyber: - Hvis jeg har hende med ude, vil hun ikke lægge sig ned, hvis hun ikke har et tæppe, en jakke eller en trøje at ligge på. Foto: Vibeke Volder
- Hver gang, der en mudderpøl, vil hun drikke af det og hun vil hoppe rundt i det, siger Stephania om Jessie, der netop lige har været en tur ude i en.  Foto: Vibeke Volder
Stephania Potalivo med hunden Jessie i Charlottenlund Slotshave. Foto: Vibeke Volder
Stephania Potalivo er 33 år og bor i København med sin mand og hunden Jessie. Foto: Vibeke Volder
Stephania Potalivo om at gå tur i Charlottenlund Slotshave: - Det er jo sådan en rigtig hundeskov, hvor man har nogle nemme, uforpligtende hundesnakke med folk. Jeg synes, at det er sjovt, at når man får hund og møder andre hundeejere, så begynder man at snakke sammen, hvilket man ikke ville gøre uden hund. Foto: Vibeke Volder
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FCM

Priske efterlyser vinderkultur hos ulvene

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Annonce